23948sdkhjf

Olieprisen rekordhøj

Råolieprisen satte onsdag rekord efter, at det russiske olieselskab Yuko?s - der står for en femtedel af Ruslands olieproduktion - fik forbud mod at sælge olie. En tønde råolie kostede onsdag lige under 40 USD på børsen i New York.

Dermed kan danske transportvirksomheder se frem til endnu højere dieselpriser i de kommende uger. Listeprisen er steget fra 6,77 kroner ved årsskiftet til 7,39 den 27. juli.

En stigning på knap 10 procent.

- Typisk udgør brændstofomkostningerne omkring 25 procent af en vognmands omkostninger ved en transport. Derfor har prisstigninger naturligvis stor betydning for erhvervet, siger sektionsleder Anders Jessen, ITD og fortsætter

- I sidste ende er det kunden, der må betale den ekstra omkostning. Men det kan være vanskeligt at gennemføre på kort sigt, hvis man ikke har sikret sig kontraktligt. Derfor opfordrer vi også vores medlemmer til at indføre klausuler, der åbner for genforhandling af kontrakten ved prisstigninger.

ITD overvåger løbende brændstofpriserne og leverer statistik til medlemmerne. Organisationen har med udgangspunkt i prisen fra januar 1999 opgjort prisudviklingen.

- Listeprisen ligger nu 9,2 procent højere end 1999-niveauet. Det er det højeste i meget lang tid og så er de seneste prisstigninger på råolie ikke slået igennem på forbrugerpriserne endnu, siger Anders Jessen.

Han vurderer ikke, at olieprisen vil få mærkbare konkurrenceforvridende effekter.

- Prisstigningerne rammer i princippet alle lige hårdt, og det vil næppe få større effekt, når det gælder den internationale transport. Men det er en ekstra udfordring for de virksomheder ? som de danske ? der i forvejen opererer i et område med et relativt højt omkostningsniveau, siger Anders Jessen.

Flere useriøse

Prisstigningerne vækker bekymring hos Arbejdsgiverforeningen for Transport & Logistik.

- Vi har for nyligt indgået en ny overenskomst med forholdsvis fornuftige lønstigninger. Derfor er det naturligvis ærgerligt, at udefra kommende prisstigninger øger omkostningsniveauet for vores medlemsvirksomheder, siger afdelingschef André Rouvillain, ATL.

Men det er ikke bare almindelig omsorg for medlemmernes omkostninger, der vækker bekymring i ATL.

- Øgede omkostninger vil kunne presse flere virksomheder til at snyde på vægtskålen. Man må frygte, at useriøse transportvirksomheder, der - som vi har set for nylig - eksempelvis bryder overenskomsten, vil gøre det endnu sværere for de seriøse transportvirksomheder, slutter André Rouvillain.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078