23948sdkhjf

Mercedes melder nu klar med

Den tyske producent af rullende materiel Daimler Chrysler er nu ved at være klar til at matche miljøkravene i den nære fremtid. Således har Mercedes netop løftet sløret for de nye lastvognsmotorer, og vi har allerede haft mulighed for at prøvekøre i nye Actros-lastvogne i området omkring Wörth.

Dermed har Mercedes også bekendt kulør. Man satser helt på det, man hos Mercedes kalder BlueTec diesel technology, der betyder at man anvender SCR (selective catalytic reduction).

Groft sagt er lastvognen udstyret med en ekstra brændstoftank, hvori der medbringes en passende mængde af stoffet AdBlue, eller på bedre dansk urea.

Dette stof sprøjtes ind i udstødningen efter turboladeren, hvorved der fremkommer en proces i katalysatoren, så motorens forbrænding bliver bedre.

På de nye motorer med Euro4 klassificering tilsættes en mindre mængde AdBlue. På versioner som skal matche Euro5 kravene, tilsætter man endnu mere AdBlue i forhold til dieselmængden. Ifølge Mercedes? teknikere er det den bedste og mest økonomiske løsning.

Sparer motorvejsskat

Når man allerede om kort tid vil tilbyde Euro5 løsninger, skyldes det ikke mindst ønsket om at kunne spare på Maut?en, når den bliver indført. Mauten gradueres efter lastvognens miljøklassificering ? jo renere udstødning jo mindre Maut.

Hos Mercedes har man regnet på økonomien for en vognmand, der f.eks. kører fast fra Nordtyskland gennem Østrig til Norditalien. For en sådan vognmand vil der være penge at spare i afgift ved at investere i en bedre miljøklassificering.

Ulemperne består først og fremmest i, at man skal kunne få fat på AdBlue. Produktet er jo ikke tilgængeligt på tankstationerne endnu ? bortset fra i Tyskland, hvor der er par tankstationer som allerede fører AdBlue.

Ellers er den umiddelbare løsning, at man anskaffer sig en palletank, og tapper derfra. Ifølge Mercedes kan der dog køres langt med de store tanke, som man udstyrer lastvognene med. Det er således ikke noget problem f.eks. at køre et sving fra Stockholm til Sydspanien og retur til Stockholm.

Vognene er selvfølgelig udstyret med en ekstra tankmåler, som fortæller om det aktuelle forbrug af AdBlue, nøjagtig som ved brændstofforbruget. En superløsning, når det nu skal være.

Et andet problem er, at produktet AdBlue fryser allerede ved ca. 10 ? 11 minus grader. Dette faktum har Mercedes dog imødegået ved at udstyre vognene med en AdBluetank, som opvarmes, hvilket dog giver et andet problem nemlig, at motorerne vil arbejde i Euroklasse 0, når de startes op en rigtig kold vintermorgen, som vi f.eks. kender det fra Polarområdet.

Det næste spørgsmål vognmanden nok vil stille er, hvad AdBlue koster pr. liter. Dette kender man ikke svaret på endnu. Olieselskaberne er foreløbig meget tilbageholdne med informationer på det område.

Sejtrækkere

Til gengæld mener de kloge teknikere, at løsningen med AdBlue - eller BlueTech, som Mercedes vælger at kalde det ? giver motorerne en meget længere levetid, end de motorer, som presses via forskellige løsninger til at kunne matche Euro 4 uden brug af SCR-teknik og tilsætning af AdBlue.

De ubesvarede spørgsmål må foreløbig stå lidt ud i det uvisse, for selv om vi prøvede at køre de nye lastvogne med de nye motorgenerationer af typerne V6 og V8, så er det umuligt at finde svarene på disse spørgsmål nu og her.

Om de nye Mercedes-motorer kan jeg derimod klart sige, at de trækker fantastisk, de har alle en god karakteristik. De er gode sejtrækkere.

Effektmæssigt dækker de nye motorserier fra 235 kW/ 320 hk (drejningsmoment 1650 Nm) og op til 440 kW/ 598 hk (2800 Nm). Interessant nok fremgår det af skemaet, at de nye motorer er mere arbejdsvillige. Det ses ved at en OM 502 LA V8 motor, hvor lastvognsmodellen i dag (EURO 3 version) hedder 1858 og har en effekt på 425 kW / 578 Hk (drejningsmoment 2700 Nm) i den nye version hedder 1860 og genererer 440 kW/ 598 Hk (drejningsmoment 2800 Nm). De nye motorer vil være leveringsklare i begyndelsen af næste år og vil blive præsenteret for offentligheden på den kommende IAA udstilling i Hannover i september.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079