Rabat til fragtoperatører skal tiltrække ny trafik
Og den 1. juli spillede lufthavnen da ud med et nyt kort: Billigere lufthavnsafgifter for fragtfly. I hvert fald for fly over mere end 200 tons startvægt. De får nu halveret deres operationsafgifter.
- Vi har længe ligget i den billigste tredjedel i Europa, hvad angår takster på passagerflyvninger. Nu kan vi også være med på cargo-området. Ved at give cargo-selskaberne rabat håber vi på at kunne tiltrække mere af den ?tunge? trafik. Rabatordningen løber foreløbig over de næste 18 måneder. Hermed er vi nu den billigste fragtlufthavn i Skandinavien og dermed fuldt konkurrencedygtige med de øvrige storlufthavne i Europa, siger Lars Korup, cargochef i Københavns Lufthavne.
Hul i mellemregningen?
Billund Lufthavn er imidlertid ikke vildt imponeret over det nye udspil fra Københavns Lufthavn:
- Efter den undersøgelse, som Københavns Lufthavn præsenterer, skulle København nu være billigere end Billund. Men der er huller i mellemregningerne, siger Jan Ditlev, Billund?s fragtchef.
- For det første giver Billund Lufthavn 20 procent rabat på startafgifterne for fragtfly. Vel at mærke en rabat, der er opført i vores takstregulativ ? og ikke nogen særlig rabat, der handles i porten. For det andet gælder de nye takster for København kun fly med en startvægt over 200 tons. Og det vil sige fly i Jumboklassen som Boeing 747 og Antonov AN-124. Billunds takster er ens for fragtfly i alle størrelser. For det tredje giver Billund Lufthavn seks timers gratis parkering for fragtfly ? mens København kun giver fire timer.
Godt tilfreds- Alt i alt viser undersøgelsen fra Københavns Lufthavn, justeret for disse mangler og misforståelser, at Billund Lufthavn fortsat er Skandinaviens billigste lufthavn for fragtfly. Og det er vi da ganske godt tilfreds med, siger Jan Ditlevsen.
-----