23948sdkhjf

Coolboxx ? multimodal køletransport

Coolboxx går i gang i sidste kvartal af 2004, og de tre partnere vil sammen have en pulje på ca. 300 nye 45 fods bokse inden for de næste to år.

I første omgang vil Coolboxx fokusere på service mellem Kontinentet og UK, men har ikke i øvrigt pålagt sig geografiske begrænsninger inden for Europa og har således også blikket rettet mod Skandinavien.

Visbeen and Post-Kogeko har betydelige flåder af kølebiler og trailere mens Geest er aktiv med intermodal transport også til søs og har ca. 4,500 45? dry cargo containere.

I de situationer, hvor det er mest økonomisk, vil vi føre den trafik, som foregår i trailere over til Coollboxx og intermodale containere. Med den mængde gods, som i Europa i dag transporteres med køletrailere, behøver vi kun flytte en lille procentdel over til Coolboxx for at få succes, siger de tre partnere, som påpeger, at det er dyrt at operere kølebiler ikke mindst i betragtning af overfyldningen af det europæiske vej-net. Derfor vil overflytning til multimodal transport i mange tilfælde være attraktiv ? og miljøvenlig.

EU interesse

Den hollandske regering som i dette halvår står for EU-formandskabet har bebudet, at man vil satse på bl.a. shortsea shipping og vægte miljøvenlige fragtformer ? i øvrigt en politik som ikke begejstrer danske redere, som nok glæder sig over interessen for nærskibsfarten, men ikke kan se EU i nogen positiv rolle som dommer over transportkvaliteten på enkelte områder.

Coolboxx-partnerne mener, at deres initiativ udfylder et tomrum på markedet, idet der ikke er mange multimodale tilbud til forbrugere af temperaturregulerede transporter. Man agter at flytte mere af det temperaturfølsomme gods fra vej til godstog, pramme og skibe.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063