At ældre skibe kan være et delikat anliggende er desværre med al ønskelig tænkelighed blevet understreget i løbet af denne sommer, hvor træskonnerten "Martha" pludselig sank med bl.a. den tragiske følge, at to besætningsmedlemmer omkom. Årsagen tyder efter de indledende søforhør på at kunne være mangelfuld kalfatring og vedligeholdelse i øvrigt.

Den følgende sag, hvor Sø & Handelsretten har afsagt dom den 28. juni i år drejer sig ligeledes om et noget ældre træskib, nemlig fyrskibet X, der er et gammelt dansk fyrskib, som blev bygget af træ i 1876. Et dansk firma (Rederen) erhvervede i 1996 skibet med henblik på at restaurere og istandsætte det til brug som en fly-dende restaurant i St. Katharine's Dock i London.

Hen over sommeren 1997 blev der foretaget en række reparationer på skibet i Helsingør Havn. Skibet blev herefter bugseret til Helsingborg Havn, hvor der blev foretaget en række yderligere arbejder med henblik på, at det kunne bugseres til England. I slutningen af oktober 1997 blev skibet bugseret fra Helsingborg til et skibsværft i Kent, England. Her lå det, indtil det i foråret 1998 bugseret til sin plads i St. Katherine's Dock.

Rederen tegnede gennem et søforsikringsmæglerfirma forsikringer for skibet i et dansk forsikringsselskab (Forsikringsselskabet). Der blev tegnet særskilte forsik-ringer for skibets slæbninger fra Helsingør Havn til Helsingborg Havn, slæbningen fra Helsingborg Havn til England, slæbningen fra det engelske værft til St. Kathari-ne's Dock og for skibets henliggen i St. Katharine's Doc.

Herudover blev tegnet en kaskoforsikring af skibet for skibets henliggen i Hel-singborg Havn samt under henliggen ved kaj i London, så længe skibet lå som "dødt skib" i perioden 14. oktober 1997 til 15. oktober 1998. Af forsikringsbetingel-serne fremgik det bl.a., at forsikringen var indskrænket til kun at dække, når betin-gelserne for eller som for totaltab forelå, jf. Dansk Søforsikrings-Konventions § 245, samt partielle skader ved brand, tyveri og hærværk. Forsikringssummen var 4 mio. kroner.

Den bestemmelse i § 245, der henvises til har følgende indhold:

"Er forsikringen tegnet "kun mod totalforlis", "på beholden ankomst" eller "på be-holden fart", gælder følgende særlige regler:

Assurandøren svarer kun erstatning, når betingelserne for erstatning for totaltab eller som for totaltab foreligger.

Bestemmelsen i § 84, stk. 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse.

Assurandøren godtgør ikke erstatning til tredjemand, havari grosse bidrag, bjerge-løn eller andre omkostninger som omhandlet i § 56."

Jeg minder om, at Dansk Forsikringskonvention jo ikke er nogen lov, men "blot" en slags standardoverenskomst, der udfylder policen på de punkter, hvor policen ikke selv tager stilling til dette eller hint.

Den konkrete police dækkede som udgangspunkt "al skade som forårsages ved, at en ulykkelig hændelse rammer den forsikrede interesse" og undtog, som det normalt er tilfældet, den skade på skibet der skyldes usødygtighed, med mindre den forsikrede hverken vidste eller burde have indset, at den pågældende mangel var ti stede.

Vedrørende erstatningsudmålingen var følgende bestemmelse om totaltab inde-holdt i policen:

"9.3 Erstatning som for totaltab

Er skibet sunket, strandet eller på anden måde forulykket, og mener assurandø-ren, at omkostningerne ved bjærgningsforanstaltningerne i forbindelse med om-kostningerne ved at reparere skibets skader vil overstige forsikringssummen, har han ret til at yde erstatning som for totaltab at befri sig for ethvert ansvar for om-kostningerne ved og følger af bjærgningsforanstaltninger, for hvilke den forsikrede ikke allerede hæfter på det tidspunkt, da han får meddelelse om, at assurandøren vil benytte sig af denne ret."

Under samme policenummer blev forsikringen fornyet til at dække perioden fra den 3. november 1998 til den 2. november 1999. Forsikringen dækkede under far-tøjets henliggen på anvist og godkendt plads ved St. Katharine's Dock. Forsikrin-gen var, som den forudgående kaskoforsikring, begrænset til at dække, når betin-gelserne for eller som fro totaltab forelå, jf. Konventionens § 245, samt partielle skader ved brand, tyveri og hærværk. Kaskoforsikringssummen var 10 mio. kro-ner.

Den 25. november 1999 blev forsikringen på ny forlænget under samme policenr. Forsikringen trådte i kraft den 3. november 1999, og ophørsdatoen var angivet til den 2. november 2000. Kaskoforsikringssummen var angivet til 10 mio. kroner.

I sommeren 2000 skrev forsikringsselskabet til en repræsentant for rederen i London, at selskabet var gjort opmærksom på, at fartøjet var læk, og at det var nødvendigt at sikre, at fartøjets pumper virkede, hvorefter forsikringsselskabet fortsatte:

"Til orientering kan vi oplyse, at søsterskibet til Fyrskib X totalforliste i Christian Havns Kanal for et par år siden. Totalforliset skete, fordi fartøjet havde fået en læ-kage, som pludselig blev værre, samtidig svigtede strømforsyningen til pumperne, hvilket udløste forliset.

I den forbindelse må vi oplyse, at vi betragter Fyrskib X som usødygtigt, hvis fartø-jets stabilitet afhænger af løbende pumpning af indtrængende vand. Konsekven-sen af dette er, at erstatning som følge af totalforlis kan nedsættes eller helt bort-falde.

De bør således hurtigst muligt få repareret lækagen, og i mellemtiden sikre, at til-syn mm. foretages på forsvarlig vis.

På telefaxen var det med håndskrift udfor passagen om usødygtighed anført, at denne bestemmelse alene gjaldt, hvis skibet sank på grund af lækagen.

I fax af 14. august 2000 bekræftede værftet, at "det var lykkedes at tætne for

vandindtrængen gennem skroget.

I et brev af 14. august 2002 til Forsikringsselskabet fremgik bl.a. følgende:

"Som omtalt over telefonen vil Fyrskib X nu blive slæbt til Lowestof på Norfolks østkyst. Slæbet vil finde sted fra næste uge (uge 34) under forudsætning af, at vindforholdene arter sig.

Skibets lækage er udbedret (se bilag), og slæbefirmaet er i gang med at klargøre skibet til slæbet. Der kommer generator ombord, ekstra pumper etc. og alle ski-bets luger skalkes korrekt.

Selskabet der skal foretage slæbet er et topprofessionelt selskab ved navn ?

Vi beder Dem venligst om at forsikre slæbet samt udstede cover note på engelsk ?"

I et brev af 16. august 2000 bekræftede forsikringsselskabet, at skibet var forsik-ret. Brevet angav en række betingelser og forudsætninger for forsikringsdækning under slæbet.

Skibet sank den 24. august 2000, mens det fortsat lå ved sin kajplads i St. Katharine's Dock, og skibet satte sig på bunden af havnebassinet.

Straks efter forliset blev der udpeget en surveyor, som deltog i besigtigelse den 25. august 2000. Af en foreløbig rapport fra surveyoren fremgik bl.a. følgende kon-klusion:

"From the foregoing it would appear that the sinking was not caused by structural failure of the hull. Furthermore, it would appear that there was no structural dam-age caused by the sinking or the subsequent re-floating.

It would appear that the sinking of the vessel was probably caused by the discon-nection of the electrical supply on the quay by person or persons unknown with a result that leakage water built up the stage was reached where dry seams became immersed with consequential leakage. ?"

Med andre ord blev der gættet på, at årsagen til forliset var, at én eller flere perso-ner havde pillet ved det elektriske system. Såfremt dette var sket ved hærværk, kunne der være tale om dækningsberettiget skade, hvilket ikke ville være tilfældet, såfremt ejeren eller håndværkere havde begået fejl.

Efter at skibet var blevet hævet, blev det bragt til værft, hvor det blev sat i stand. Skibet drives i dag som restaurantskib i St. Katharine's Dock i London.

Rederen opgjorde sit tab til i alt £ 49.517,42, men forsikringsselskabet afviste at dække, bl.a. under henvisning til, at der ikke var indtruffet en forsikringsbegiven-hed, at skibet ikke havde været sødygtigt, at der ikke var udøvet hærværk, og at der ikke forelå totaltab.

Herefter indbragte redderen sagen for Sø & Handelsretten, hvor bl.a. den medar-bejder fra forsikringsselskabet, som havde medvirket ved aftalens indgåelse, for-klarede om de nærmere omstændigheder herfor.

Rederen gjorde i retten gældende, at det måtte lægges til grund, at skibet var sødygtigt. Skibet skulle i august 2000 slæbes til Norfolk, og Forsikringsselskabet havde anerkendt skibet som værende sødygtigt ved at godkende det til bugsering umiddelbart før forliset. Forsikringsselskabet havde da også modtaget en tillægs-præmie på 30.000 kr. for dette slæb. Der var foretaget en dykkergennemgang af skibet kort forinden den påtænkte slæbning, og der var efter de foretagne repara-tioner intet at udsætte på skibet. Forskalning var påbegyndt, da skibet sank, men der var ikke grundlag for at antage, at man allerede omkring den 14. august 2001 havde færdiggjort forskalningen. Rederen kunne med rette gå ud fra, at skibet var anerkendt som sødygtigt, jf. også brevet af 16. august 2000 fra Forsikringsselska-bet. Strømforsyningsforholdene var helt sædvanlige, og Forsikringsselskabet måt-te i øvrigt antages at have godkendt strømforsyningsforholdene. Forsikringssel-skabet måtte under de angivne omstændigheder have bevisbyrden for, at strømtil-førslen skulle være uforsvarligt indrettet.

Årsagen til forliset skyldtes efter rederens opfattelse langsom vandindtrængen, men da lugen kom under vand, gik det stærkt. Der var gået en vis tid, men det var helt usandsynligt, at der skulle være gået 7-14 dage. Der var ført et efter forholde-ne forsvarligt og kontinuerligt tilsyn med skibet i tiden op til forliset.

Forsikringsaftalen måtte fortolkes således, at der var forsikringsdækning for det værst tænkelige. Skibet havde været udsat for totalforlis i forsikringsbestemmel-sernes forstand. Skibet lå på den anviste og godkendte plads, og det værst tænke-lige var indtrådt under de givne omstændigheder. Det var ikke rimeligt, at der teg-nedes en forsikring for totalforlis, når dette pr. definition ikke kunne indtræde.

Skibet havde været udsat for hærværk, hvilket efter Rederens opfattelse fremgik af surveyrapporten, og der var derfor også af den grund forsikringsdækning. Rap-porten fremstod som uantastet af begge parter, og der kunne ikke kræves, at det var godtgjort, at betingelserne for at dømme efter straffelovens § 291 var opfyldt. Det kunne herunder ikke kræves, at der førtes bevis for tilregnelse mv. Konklusio-nen om hærværk understøttedes af, at man ikke kunne konstatere lækager, og at skibets sikringer stod på "on". Der var intet, der understøttede, at det skulle være håndværkere ombord på skibet, som ved en fejl skulle have afbrudt strømmen. Det forhold, at der ikke var indgivet politianmeldelse, kunne ikke tillægges nogen betydning, da det ville have været helt formålsløst at indgive anmeldelse til politiet.

Retten henviste i sin afgørelse til, at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at kaskoforsikringen var indskrænket til kun at dække, når betingelserne for eller som for totaltab forelå, jf. § 245 i Dansk Søforsikrings-Konvention, samt partielle skader opstået ved brand, tyveri eller hærværk.

Det kunne lægges til grund, at skibet umiddelbart efter forliset den 24. august 2000 af havnemyndighederne blev sikret plads i St. Katharine's Dock, og at skibet var hævet den 30. august 2000.

Efter bevisførelsen fandt retten det ikke godtgjort, at skibet totalforliste, eller at ski-bet ville have været totalforlist, hvis der ikke var grebet ind. Retten fandt derfor ik-ke, at der var ført bevis for, at betingelserne for at yde erstatning efter reglerne for eller som for totaltab var opfyldt.

En forudsætning for at yde erstatning efter forsikringsaftalens regel om partiel skade var, at det var bevist, at skaden skyldtes hærværk.

At der muligt kunne være tale om hærværk, byggede på konklusionen i survey-rapporten om årsagen til at skibet sank. Retten fandt ikke, at konklusionerne i for-nødent omfang godtgjorde, at årsagen var, at der var udøvet hærværk.

Da der ikke forelå dækningsberettiget skade, kunne Rederens påstand om erstat-ning efter forsikringspolicens bestemmelser om dækning for eller som for totaltab, eller efter reglen om partielle skader opstået ved hærværk, ikke tages til følge.

På baggrund heraf, og da der i forsikringsaftalen ikke i øvrigt var grundlag for, at Rederen skulle hav dækket sine redningsomkostninger, frifandtes Forsikringsselskabet.

-----