23948sdkhjf

Ikke frygt men intelligens

Vi ved ikke, hvordan vi skal måle udgiften i forhold til den ulykke, det ville være, hvis terroristerne fik held med deres livsforagtende forehavender, men vi ved at faren er reel. De seneste afsløringer af Al Qaida netværkets detaljerede planer på en computer, der blev beslaglagt hos et højtstående Al Qaida-medlem i Pakistan mod finans-centre i New York viste, at der er tale om grundig forberedelse. Man havde blandt andet noteret sig, at de nederste vinduer på børs-bygningen i New York var ret svage punkter, og at det som følge af sikkerhedssystemet næppe var muligt at komme ned i parkeringskælderen under et andet finanscenter med en lastbil med sprængstoffer - men måske nok muligt hvis man brugte en sort limousine med mørkt tonede ruder og fyldte den med eksplosiver.

Vi har længe vidst, at viljen til terror er stærk, vi har nu også fået gentaget, at evnen til at gennemføre blodige overgreb mod tilfældige mennesker også er til stede. Målene er måske allerede udpeget.

Herhjemme har ikke mindst havnene og skibsfarten mærket kravet om yderligere sikkerhed. Det hører med til at være så internationalt orienteret som det danske transporterhverv er, og ingen har gøet over, at det koster penge.

Ingen venter vist for alvor, at Danmark er et terror-mål, selv om vi for nylig fik en trussel som udløber af vores militære Irak-engagement og den sag om omhøring af fanger, som kører i øjeblikket. Alligevel er det nødvendigt at være årvågen også herhjemme.

Enhver vagtmand som nat efter nat har konstateret, at der heller ikke denne gang var noget som helst problem, kan få lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest. Dem, der skal betale omkostningerne ved et konstant højt sikkerhedsniveau, ved at der er penge at spare ved at slække lidt på kravene.

Men det er jo mod det pludselige og uventede, at man sikrer sig. På samme måde som man forsikrer sig mod brand og stormskade, selvom der jo ikke plejer at være ild i huset eller vilde orkaner.

Man kan aldrig gardere sig 100 procent og man kan ikke være i alarm-beredskab hele tiden, så det handler om at arbejde så intelligent som muligt og balancere mellem risiko og indsats. Vi behøver ikke få vore dagligvarer leveret i en pansret mandskabsvogn, vi har ikke brug for bevæbnede vagter i dagligdagen. Vi har brug for business as usual men med et strejf eftertanke.

De danske havne ? som var blandt de første, der kunne melde sig terror-sikre ? prøver at vise vejen ved at gennemføre en sikring og indhegning af havneområderne, som ikke spærrer publikum ude fra herlighedsværdierne og gåturen langs kajen, men sikrer det, som sikres kan.

Dansk transport har jo klaret sig internationalt ved at have en høj kvalitet og være godt og effektivt organiseret. Vores styrke er ikke alene nyt, godt og velplejet materiel ? biler, skibe, fly, tog. Det handler ligeså meget om, at vi er gode på kontoret. Om at sætte tingene i system og operere transport-opgaven rationelt.

Det er vi mestre i og derfor kan dansk transport også indpasse terror-sikring i sine systemer. Det koster, men hvis kravene er ens for alle ? og håndhæves - forrykker det ikke konkurrencen. Og så har vi stadig fordel af at være de effektive. Især hvis vi slipper for at der går politik eller EU-bureaukrati i sagen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062