23948sdkhjf

Facelift til X-Trail

Selv om det store udbud af SUV?ere, der er til salg i Danmark, ikke er ægte off- roadere, så viste forårets stortest, at de fleste faktisk klarer sig ganske pænt i terrænet. Blot de køres med omtanke og ikke sendes ud på det dybe vand.

Nissan X-Trail hører absolut til i den mere adrætte ende af SUV-feltet, når det gælder forcering af naturens luner.

Det gælder stadig, selv om X-Trail?s oprindelige rå udseende er blevet mere civiliseret i den nye udgave.

Trekvart firehjulstræk

Testbilen er en Nissan X-Trail Comfort Van 2,2 dCI. Den kraftige commonrail turbodiesel yder 136 hk og et moment på 314 Nm, hvilket rækker rigeligt til at trække X-trail,s knap halvanden tons rundt i manegen ? uanset om underlaget er savsmuld, asfalt eller en fedtet hulvej.

De mange kræfter, der trækker via en meget velafstemt og letbetjent 6-trins manuel gearkasse, kompenserer langt hen ad vejen for X-Trails manglende lave gear, som det findes i ægte off roadere. Ikke at det skal komme Nissan til last. X-Trail er et Sports Utillity Vehicle og her er reduktionsgear ikke på menu?en.

Kræfterne rækker også til at trække en trailer, hvor X-Trail må slæbe en to-tons trailer med bremser. Uden bremser dog kun 750 kilo.

Firehjulstrækket kan gøres permanent, men under langt de fleste forhold vil Nissans elektroniske ?traction control?, hvor forhjulstrækket suppleres med træk på baghjulene efter behov, være at foretrække. Til daglig kørsel vil ikke mindst dieselkortet være glad for valget af fast forhjulstræk.

To-hjuls-, automatisk eller firehjulstræk vælges via en knap på instrumentbordet.

X-Trail har ganske pæne køreegenskaber på fast underlag ? målt med personvognsbriller. Der er andre SUV?ere, der klarer sig bedre på asfalt, men X-Trail er ikke langt bag efter.

Styringen er præcis og den forholdsvis tunge bil reagerer civiliseret i kurverne.

Klassisk kabine

Nissan har som nævnt blødgjort X-Trails ydre og designet fremstår også mere moderne. Men når man stiger ind bag rattet, så er det rent visuelt en tur i tidsmaskinen tilbage 10 eller 20 år i tiden.

Designet er nærmest klassik japansk bil-interiør ? men på den fede måde.

Materialerne virker gedigne, og designet er robust. Men det er virker alt sammen lidt for komplekst ? lidt skandinavisk designfilosofi ville ikke være af vejen.

Det mest markante brud med det konservative look er, at omdrejningstæller, speedometer og temperaturmåler er samlet midt på frontpanelet over midterkonsollen. Et irritationsmoment for konservative bilister, der fortrækker instrumenterne bag rattet. Men Nissan skal alligevel have ros for, at de ikke er gået den franske vej med nymodens digitale displays, men har bevaret de klassiske og letlæste urskiver..

Ovenstående brok må ikke forlede læseren til at tro, at X-Trail ikke er en moderne bil. Det er den, og det gælder også interiøret og udstyrsgraden, der er ganske respektabel.

Komforten i de multijusterbare forsæder er glimrende og X-Trail er et behageligt bekendtskab.

Den eneste mangel er, at ESP ikke er standard.

Det er kun i topmodellen ?Elegance?, at man kan betale sig til den ekstra sikkerhed.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094