EU ser på logistik-kæden
På et workshop-møde for nylig i Maritime Industries Forum (MIF), som er et tværfagligt mødeforum det maritime politiske miljø i Europa, diskuterede man det igangværende arbejde på sikringsområdet.
Det blev slået fast, at Europa-Kommissionen på grund af politisk pres vil foretage sig noget med hensyn til hele logistikkæden uanset om ISPS-koden og havnesikringsdirektivforslaget kun er på vej til at blive gennemført.
Kommissionens overvejelser i den forbindelse går i retning af noget, som dækker alle transportformer og alle typer af gods (container, bulk m.v.), men kun med fokus på godstransport. Kommissionen vil derfor søge en fælles indgangsvinkel til alle transportformer med udgangspunkt i EUs toldregler.
Der var i den forbindelse fuld støtte til skibsfartens forslag til en 24-timers regel, oplyser Danmarks Rederiforening.
Det offentlige betaler ikkeErhvervsorganisationerne erkendte, at der nok ville blive tale om yderligere sikringsregler for hele logistikkæden, men måtte samtidig understrege, at det skulle ske på basis af en risikovurdering, og det ville blive vanskeligt i praksis.
For det andet blev betalingen af omkostningerne i forbindelse med sikring drøftet, hvor holdningen generelt var, at der ikke ville blive tale om offentlig finansiering, hvorfor transporterhvervet fandt, at brugerne måtte bære hovedparten af omkostningerne.
-----