Outsourcing, tredjeparts- og endda fjerdepartslogistik er jo begreber, som transportsektoren gennem de seneste år har udviklet og raffineret, og at de forlovelser, der indgås med kunderne ikke altid er lige succesfulde, er den nedenfor omtalte sag, hvor Sø- og Handelsretten afsagde dom den 19. maj, et udmærket eksempel på.

Sagen illustrerer bl.a. behovet for en ekstrem omhyggelighed ved udfærdigelsen af de ofte meget omfattende kontrakter der indgås i forbindelse med at en typisk producerende virksomhed lægger noget så følsomt som den totale logistikstyring i andres hænder. Ikke mindst er det vigtigt helt minutiøst at få beskrevet parternes respektive opgaver, hvilket typisk og ofte mest hensigtsmæssigt sker i indtil flere bilag til hovedkontrakten. Ofte afviser parterne i de gode intentioners navn at ?skrive sig til døde?, men uanset om dette sker viser de seneste års erfaring desværre talrige eksempler på ulykkelige forlovelser. Årsagerne er talrige, men en genganger synes at være problemer med at få IT´en til helt at stå mål med de gode intentioner og det tempo i samarbejdets udvikling parterne har forestillet sig.

I den netop afgjorte sag havde et speditionsfirma, med såvel transport- og lagerfaciliteter på hylden indgået samarbejde med en kunde (Producenten) der producerede emballage, primært til fødevareindustrien, herunder aluminiumsbakker til dagligvarer. Råmaterialerne var plast og aluminiumsfolie i store ruller og produktprogrammet omfattede ca. 1800 færdigvarer. Producenten var blandt de største producenter i Europa af aluminiumsemballage og var eneleverandør til ca. 50% af de danske kunder.

Producenten havde oprindeligt sine lagre placeret på forskellige lokaliteter. I slutningen af 1990'erne besluttede Producenten at samle sin produktion og lager på en ny fabrik på. I den forbindelse ønskede Producenten at outsource virksomhedens logistikfunktioner. Producenten have drøftelser med forskellige andre leverandører, inden aftalen med Speditøren blev indgået.

I juni 2000 blev indgået en længere kontrakt, der bl.a. indeholdt følgende bestemmelser af betydning for det efterfølgende retsopgør.

"1. Indledning

Nærværende aftale er indgået i forbindelse med Speditøren's investering i lagerfaciliteter for Producenten samt drift af pågældende lager for Producenten en beliggenhed i umiddelbart tilknytning til produktionsanlæg, som Producenten opfører på ?(adresse).

Producenten er pt. i gang med opførelse af ny produktions-, administrations- og lagerbygning i totalentreprise. Det er således aftalt, at Speditøren køber den færdige lagerbygning af Producenten i henhold til afsnit 3.2.

Samarbejdet omfatter endvidere udførelsen af transporter for Producenten ? hvor Producenten i dag er fragtbetaler eller hvor Producenten hensigtsmæssigt kan påvirke valget af transportør.

2. Kontraktbetingelser

2.1 Aftalens varighed

Nærværende aftale gælder indtil 31.07.2010

2.2 Opsigelse

Kontrakten kan opsiges af begge parter med 12 måneders skriftligt varsel, første gang pr. 31.07.2009. såfremt aftalen ikke opsiges, fortsætter den automatisk med 2 år ad gangen.

2.3 Udtrædelsen af aftalen

I tilfælde af at der ikke foreligger misligholdelse, men en af parterne indenfor aftalens varighed ønsker at udtræde af aftalen, erlægges en kompensation på DKK 0,75 mio. excl. moms til den anden part. Udtræden af aftalen kan ske med 6 måneders varsel.

2.4 Misligholdelse

Såfremt misligholdelse måtte finde sted, og såfremt pågældende forhold ikke er bragt på plads indenfor 3 måneder fra det tidspunkt, hvor direktionens skriftligt hos den misligholdene part er blevet gjort bekendt med forholdet, kan samarbejdet ophæves.

?

2.5 Misligholdelse ? servicekrav og mål

For så vidt angår servicekrav og mål fremgå disse af bilag A. Pågældende servicekrav og mål garanteres af Speditøren. Såfremt ovennævnte servicekrav og mål ikke realiseres af Speditøren 's side i 2 på hinanden følgende måneder eller 3 i et kalenderår, er det ligeledes at betragtes som misligholdelse, som giver Producenten mulighed for at ophæve samarbejdet efter forudgående varsel herom på 3 måneder.

2.6 Specielt ved opsigelse og ophævelse

I forbindelse med ophør af samarbejdet aftaltes det, at Producenten overtager den af Speditøren ejede lagerbygning med inventar og ejerlejlighedsandel af grund. Endvidere har Producenten mulighed fir at overtage det hele/dele af det tilhørende personale. Producenten er kun forpligtet til at overtage inventar mv., som benyttes og er anskaffet til lagerdrift for Producenten.

Producenten overtager bygninger, inventar og grund til den bogførte værdi på overtagelsestidspunktet iht. vedlagte afskrivningsregler vedlagt som bilag C. Overdragelsesværdien forudsætter, at bygning og inventar fremstår i vel vedligeholdt stand dvs. i samme stand, som ved overtagelsen med den forringelse, der er en følge af almindelig brug og slid og ælde. Speditøren er således forpligtet til at aflevere ejendommen i vel vedligeholdt stand.

3.9 Servicegrad og mål

Speditøren forpligter sig til at overholde de i bilag A angivne mål og servicekrav. Speditøren er forpligtet til på månedsbasis at forsyne Producenten med servicegradmåling. Servicegradmålinger opgøres i henhold til bilag A.

Det er i aftalens pkt. 2.5 nævnte bilag A bar overskriften "Oplæg til målparametre til Speditøren " og har følgende bestemmelse om servicegrad:

"5. Servicegrad

Servicegraden skal være 100%, og måles ved leveret antal ordrelinier i forhold til det antal ordrelinier der skulle være leveret (overliggende ordrelinier plus leveret antal ordrelinier). Der vil kun forekomme ordrelinier på pickinglisterne som aktuelt er på lager."

100% var overstreget, og der er skrevet i hånden "99,8% blødes op!". På bilag A er der endvidere med håndskrift af logistikchefen hos Producenten anført: "liste vedr. spec. Kundekrav (A1)". Bilag A er paraferet af begge parter ved aftalens underskrivelse den 21. december 1999.

I bilag B til aftalen, som er dateret den 15. november 1999 og bærer initialerne NS er bl.a. nævnt følgende punkter: "27. Stikprøveoptælling, 28. Regulering af lagerbeholdning og rapportering til Producenten og 29. Prøver.

Logistikchefen hos speditøren fik inden aftalens indgåelse udleveret en analyse af Producentens transportbehov, udarbejdet af speditøren i maj 1999, hvorefter udgående m3 er opgjort til ca. 60.000 og indgående til ca. 10.000 m3. Parterne er uenige om, hvorvidt et skema, hvorefter de samlede årlige transportmængder for det enkelte land er angivet i m3, og hvorpå der med håndskrift er tilføjet 60.800, er et bilag til aftalen. Speditøren har gjort gældende, at der er tale om 60.800 m3, og at dette tal danner grundlag for deres tilbud.

Parterne var under sagen uenige om, hvilket talmateriale, der havde været stillet til rådighed under kontraktforhandlingerne.

Desværre udviklede samarbejdet sig ikke som tænkt. Begge parter var af den opfattelse at den anden part ikke ?performede? og allerede i december 2000 ophævede producentens advokat kontrakten bl.a. under henvisning til at ?lagerets kapacitet fortsat kun er 60 til 70 % af det (speditøren) garanterede??

Speditøren indbragte sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om betaling af kr. 4.552.040,06 for ekstraomkostninger som følge af forkerte oplysninger fra producenten om produkter og ordrer mv, for diverse udgifter og en kompensationsbod. Producenten fremsatte på sin side krav om kr. 7.226.740,00 og om frigivelse af en garanti på 2.500.000. Erstatningskravet var vidt forgrenet og sammensat af en række fakturakrav for afholdte udgifter til lagerdrift mv, et erstatningskrav for ventepenge, edb-udgifter mv samt et udtrædelsesvederlag.

Den dom der nu er afsagt er meget omfattende (85 sider) og pladsen her tåler derfor kun gengivelse af enkelte af tvistpunkterne. Da der var stor uenighed om aftalens fortolkning og afvikling, blev et stort antal medarbejdere fra begge firmaer forståeligt nok afhørt. I det følgende har jeg valgt at plukke lidt i rettens meget lange præmisser.

Retten lagde vedrørende en udgiftspost for flytning bl.a. vægt på at Speditøren skulle flytte Producentens råvarer, hjælpematerialer og færdigvarer til Producentens nye lager. Budgettet for flytningen var 613.510 kroner baseret på, at der skulle flyttes 12.500 paller. Aftalen var bilagt en tidsplan og en bemandingsplan for flytningen. NN (ansat hos speditøren) udarbejdede en handlingsplan. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at Producenten ikke frigav personale til flytteopgaven som aftalt i bemandingsplanen, og at problemerne med flytningen i vidt omfang udsprang af, at Producenten ikke havde orden i sine stamdata. Flytningen blev aldrig tilendebragt, og det var ikke efter bevisførelsen muligt at placere ansvaret herfor alene hos den ene af sagens parter. Ved e-mail af 17. juli 2000 til XX anførte NN, at man var 14 dage bagud i forhold til tidsplanen, og at han ikke havde et klart billede over økonomien, men det ville koste med de ekstraopgaver, der var og havde været. Speditøren fakturerede den 30. september 2000 Producenten for flytningen med et krav på 629.200 kroner udover det budgetterede i flytteaftalen. Producenten havde betalt 253.846,25 kr. heraf. Retten fandt, at når et budget overskrides væsentligt, burde man gøre medkontrahenten klart og tydeligt opmærksom på overskridelsen og dens størrelse. Retten fandt ikke, at en e-mailfra NN til XX var tilstrækkeligt varsel af den væsentlige overskridelse af budgettet i den foreliggende sag, og som følge heraf fandt retten ikke, at Speditøren havde krav på betaling af de resterende 375.353,75 kroner.

Retten lagde til grund, at en lageroptælling i september 2000 var ekstraordinær og således ikke omfattet af opgaverne beskrevet i bilag B til kontrakten, samt at den var bestilt af Producenten, som ikke i forbindelse med bestillingen tog forbehold om, at Speditøren skulle betale halvdelen af udgifterne hertil. Under disse omstændigheder havde Producenten krav på betaling af de resterende 63.250 kr. af fakturaen af 30. september 2000.

Det lagdes til grund, at Speditøren udførte fragtopgaver for Producenten. Retten fandt under disse omstændigheder ikke, at der uden konkrete indsigelser var grundlag for at tilsidesætte en faktura af 12. januar 2001 fra Speditøren til Producenten på 1.653,11 kr. for fragt. Speditøren havde derfor krav på betaling af denne faktura.

Et centralt punkt i sagen var naturligvis, om producenten havde kunnet ophæve aftalen. Til dette henviste retten til at det ikke, at det kunne lægges til grund, at der var aftalt en servicegrad på 99,8% og retten fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at Speditøren havde misligholdt kontraktens pkt. 2.5 eller, at Producenten på andet grundlag var berettiget til at hæve parternes aftale, som sket ved skrivelse af 22. december 2000. Speditøren måtte derfor stilles, som Producenten var udtrådt af aftalen i henhold til kontraktens pkt. 2.3. Speditøren havde således krav på 750.000 kro. jf. pkt. 2.3, og som bestemmelsen var formuleret med tillæg af moms. Kravet var begrænset til 937.000 i henhold til den nedlagte påstand. Efter pkt. 2.3 kunne udtræden af aftalen tidligst ske med 6 måneders varsel. Speditøren havde derfor endvidere krav på tabt fortjeneste for perioden fra den 12. marts 2000 til den 30. juni 2000, idet det lagdes til grund, at prisen for lagerdriften skulle have været genforhandlet inden denne periode i henhold til bilag D til aftalen. Det kunne ikke tillægges betydning, at Speditøren havde drevet lageret med tab. Retten fandt skønsmæssigt, at kravet kunne fastsættes til 99.320 kr. som påstået af Speditøren.

Retten lagde til grund, at problemerne i begyndelsen af lagerdriften overvejende skyldtes indtastnings/programmeringsfejl fra Producentens personale samt problemer med stamdata fra Producenten og den forsinkede flytning. Endvidere lagdes det til grund, at disse problemer i det væsentligste var løst omkring september/oktober 2000. Da der ikke var påvist ansvarspådragende forhold af samme væsentlighed fra Speditørens side, fandt retten, at Speditøren 's udgifter til overtid, ventetid, ekstra transporter mv. i perioden frem til løsningen af problemerne skulle dækkes af Producenten med skønsmæssigt 200.000 kr.

For så vidt angår producentens mange krav blev alle afvist under henvisning til dels at ophævelsen havde været uberettiget dels til at speditøren ikke havde pådraget sig ansvar og og til at kravene ikke var dokumenterede.

Samlet havde Speditøren således et krav på 1.175.194,90 kr. mod Producenten. Producenten havde den 9. marts 2001 stillet bankgaranti på 2.500.000 kr. til sikkerhed for betaling af resttilgodehavende for flytningen, som retten skønsmæssigt havde fundet kunne fastsættes til 200.000 kr., og den ekstraordinære lageroptælling, som retten havde fundet, at Producenten skulle betale yderligere 63.250 for, samt fakturering for driften af lageret fra den 1. januar 2001 til den 11. marts 2001, som retten havde fundet, at der var sket endelig betaling af. Garantien skulle derfor frigives mod betaling af 263.250 kr.

Under hensyntagen til, at begge parter havde ansvaret for, at man påbegyndte samarbejdet på et efter rettens opfattelse ?ufuldstændigt kontraktgrundlag?, skulle producenten kun betale delvise sagsomkostninger til speditøren på kr. 150.000. I disse overvejelser har formentlig også indgået at speditøren på sin side trods alt kun fik tilkendt ca. 25 % af sit påståede krav.

-----