23948sdkhjf

Foreslår nyt EU-agentur for trafiksikkerhed

Ligesom EU har et særligt agentur for eksempelvis miljø, er der nu dansk støttede kræfter i gang for at skabe noget tilsvarende for trafiksikkerheden på de europæiske veje. DTL er med fremme i denne sag

Ligesom EU har et særligt agentur for eksempelvis miljø, er der nu dansk støttede kræfter i gang for at skabe noget tilsvarende for trafiksikkerheden på de europæiske veje. DTL er med fremme i denne sag



DTL har engageret sig i det internationale arbejde for færdselssikkerheden, hvilket for nyligt resultaterede i, at den danske vognmandsorganisation, som en at de første underskrev et IRU-charter om sikkerhed.

Og nu følger DTL op med en anbefaling af ideen om et Europæisk Færdselssikkerhedsagentur. Tanken har netop har fået opbakning fra en særlig rådgivningsgruppe, nedsat af EU-Kommissionen. Det sker i forlængelse af, at Europa-Parlamentet 2002 - med kraftig støtte fra DTL - anbefalede oprettelsen af et fælles europæisk agentur for færdselssikkerhed

EU-Kommissionens Forum for Energi og Transport, der er nedsat som et rådgivende forum med deltagelse af repræsentanter for operatører, brugere af infrastruktur, har i en udtalelse i maj 2004 erklæret, at tiden er moden til, at vejtransporten får et agentur for færdselssikkerhed, ligesom der findes agenturer for sikkerhed til søs og i luften, oplyser DTL, der hilser den nye udmelding velkommen.

- Vi har gennem mange år arbejdet for og støttet tanken om en bedre fælles, europæisk indsats på trafiksikkerhedsområdet, siger DTL-direktør Michael Svane og hæfter sig ved, at agenturet vil kunne koordinere den store indsats, der allerede finder sted. Samtidig vil et organiseret samarbejde mellem landene og Kommissionen kunne skabe nye muligheder i sikkerhedsarbejdet. Bedre viden om og forståelse for, hvad der forårsager ulykker er et oplagt eksempel, men også en bedre udvikling og bearbejdning af ulykkesstatistikkerne vil på europæisk plan øge mulighederne for at forbedre indsatsen mod trafikulykker.

Særlig politik for færdselssikkerhed

Han ser et klart behov for, at EUs egen politik om færdselssikkerheden koordineres bedre. Initiativer inden for transport, miljø, arbejdsvilkår, teknisk harmonisering, uddannelse, forskning og udvikling kan ved en bedre koordinering samlet set bidrage bedre til arbejdet for færdselssikkerhed, end tilfældet er i dag.

Agenturet støttes i Europa-Parlamentet af parlamentsmedlem Anne E. Jensen (V), som siger: - Ideen om et fælles sikkerhedsagentur for vejtransporten vinder mere og mere støtte i Parlamentet. Det er et udtryk for Parlamentets voksende indsats på færdselssikkerhedsområdet, både hvad angår regler for erhvervet og den tekniske udvikling af køretøjerne. Det er tydeligt for enhver, at hvis vi skal nå de fælles mål om at halvere - eller gerne mere - antallet af trafikdræbte i EU, må arbejdet for færdselssikkerhed løftes op på at højere plan. Oprettelsen af uvildige agenturer, der opbygger viden og særlige kompetencer til støtte for EU-Kommissionen, har vist sig at være meget nyttige, påpeger Anne E. Jensen.

Mindre risiko for ulykker

Blandt de øvrige forslag fra EU-Kommissionens Forum for Energi og Transport er bl.a. - Offentliggørelse af indikatorer for færdselssikkerhed, der viser udviklingen og indsatsen i de enkelte lande. Fokus på udvikling af tiltag der beskytter unge chauffører. Fokus på at reducere risikoen for ulykker, der involverer kommercielle transporter. Udvikling af tekniske forbedringer, der kan bidrage til at reducere skaderne ved sammenstød. Fokus på at reducere ulykkerne på mindre veje i landområderne. Integrere færdselssikkerhed i andre politikker, så der altid tages hensyn til sikkerheden. Få EU og medlemslandene til at tage et globalt initiativ for færdselssikkerheden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064