23948sdkhjf

Italiensk politi beslaglægger lastvognstog

Tilsyneladende banale færdselsforseelser kan koste dyrt i Italien. Ikke bare for chaufførerne, men også for vognmændene.

Tilsyneladende banale færdselsforseelser kan koste dyrt i Italien. Ikke bare for chaufførerne, men også for vognmændene.



Chaufførerne kan idømmes bøder og tidsbegrænsede køreforbud. Men vognmændene straffes langt hårdere, da de italienske myndigheder tilbageholder hele vogntoget i op til tre måneder. Ved gentagne overtrædelser, er der hjemmel i den italienske færdselslov til en permanent konfiskation af køretøj og trailere.

Ifølge ITD er flere danske vognmænd blevet ramt af tilbageholdelser inden for den sidste måned. ITD vil nu forsøge, at få problemt bragt op på EU-niveau, da organisationen anser tilbageholdelserne som en grov krænkelse af vognmændenes rettigheder.

Forseelser som giver beslaglæggelse

ITD har i flere tilfælde været i kontakt med italienske advokater og myndigheder samt danske konsulater for at få vognene frigivet, ligesom man har bedt om hjælp i Udenrigsministeriet og agter at bringe beslaglæggelses-spørgsmålet op i IRUs juridiske komite.

En række forseelser kan føre til beslaglæggelse af køretøjet. Det er således forbudt at vende på kørebanen, køre over midterrabatter eller køre i modsat retning af den tilladte. Ej heller må man sætte i bakgear på kørebanen eller i nødsporet, som i øvrigt ikke må bruges til kørsel. Det er også forbudt at køre på kørebanen med skiftende hastighed, medmindre det er for at køre ind på eller ud af kørebanen.

Den danske EU-parlamentariker Anne E. Jensen, V, som har interesseret sig meget for transporterhvervets vilkår i EU, har lovet ITD at tage sagen op og se nærmere på, om den italienske praksis er rimelig i forhold til det indre marked.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063