23948sdkhjf

Vi vil hellere betale lønnen

To vognmænd gør op med det dyre cirkus med customeriserede lastbiler og optræden på truckershows. De mener, at det ofte går ud over den overenskomstmæssige løn til chaufføren - Og hvad med lastvognsproducenternes miljøprofil eller hvad med stråmænd efter konkurs? Vognmændene Per Rasmussen og Niels Buhl er hverken sure eller misundelige, men de stil-ler en række særdeles påtrængende spørgsmål.

To vognmænd gør op med det dyre cirkus med customeriserede lastbiler og optræden på truckershows. De mener, at det ofte går ud over den overenskomstmæssige løn til chaufføren - Og hvad med lastvognsproducenternes miljøprofil eller hvad med stråmænd efter konkurs? Vognmændene Per Rasmussen og Niels Buhl er hverken sure eller misundelige, men de stil-ler en række særdeles påtrængende spørgsmål.



- Vi kører ikke i overgejlede lastbiler, og vi deltager heller ikke i lastbilshow eller lignende! Så klart lyder udmeldingen fra vognmændene Per Rasmussen og Niels Buhl, som begge er med-lem af bestyrelsen for Vejle Amts Vognmandsforening og indehaver af henholdsvis firmaet Søren Rasmussen & Søn, Juelsminde og K. Buhl & Søn ApS, Vester Nebel. De uddyber her deres synspunkt:

- Det er jo meget godt med det fine grej, men når det så er sagt, så ved vi jo godt, at der med det prisniveau, vi kender i dag, ikke er mange, som har så god kørsel, at de kan betale for al gejlen - hvis de vel at mærke betaler overenskomstmæssig løn.

-Udgifterne til dieselolie, forsikringer, vægtafgift, dæk og reparationer er stort set det samme for os alle, så der er kun én ting der kan snydes med, og det er lønnen til chaufførerne. Man kan godt blive lidt harm, når en chauffør kommer hjem og spørger, "hvorfor kan jeg ikke få en bil som ham og ham", når man samtidig er vidende om, at chaufførerne hos nogle vognmænd ikke får overenskomstmæssig løn.

- Det er ikke ualmindeligt, at der køres til 105 kr. pr. time for alle timer dag og nat samt på søn- og helligdage. Eller endnu værre: Måske aflønnes der med en fast løn på 20.000 kr. pr måned. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at chaufførerne ikke får overens-komstmæssig løn, vurderer Per Rasmussen og Per Buhl, som fortsætter:

- Det er som regel også de samme vognmænd, som stadig ikke "ved" hvor meget, der må læsses på lastbilerne. For der er jo også penge at spare, hvis man kun behøver at køre tre ture, hvor de lovlydige må køre fire ture for at flytte det samme antal ton.

Uden om kreditorerne

Et andet stort problem er, efter Per Rasmussen og Niels Buhls mening, de af deres "kolle-ger", som går konkurs - nogle måske flere gange - og dermed bliver kreditorerne kvit.

- Det er ikke ualmindelig at se en, som er gået konkurs starte op igen kort tid. Måske er det så bare med en "stråmand" som ansvarlig leder og måske endog med en ansvarlig leder, som selv flere gange er gået konkurs med sin egen forretning. Men så kender stråmanden selvføl-gelig også alle "fiduserne" for bedre at kunne flyde på vandet!

Det er jo moderne med top-ti lister, så Per Rasmussen og Niels Buhl har da også lavet en top ti liste med påtrængende spørgsmål:

Hvor er SID henne i spillet om lønnen. Hvorfor går de ikke ud og laver uanmeldte kontroller? Hvor er vores egen organisation ATL? Kan man være medlem af ATL uden at overholde overenskomsten? Hvor er færdselsstyrelsen? Hvad med de ti bud bag på kørselstilladelsen. Skal de ikke overholdes for, at man kan beholde sine kørselstilladelser? Hvordan får nogle vognmænd deres chauffører til at køre med 23 kubikmeter jord, når alle ved, at et seks-akslet tippeladstræk kun må laste 20 kbm? Tænker chaufførerne ikke på deres kørekort? Er det vir-kelig rigtigt, at speditørerne presser chaufførerne til at overtræde køre/hviletids-bestemmelserne og at vognmanden presses til at afskedige en chauffør, hvis han ikke vil som speditøren?

Gejl for tusindsvis af kroner Gejl eller overenskomst

Per Rasmussen og Niels Buhl gør sig også tanker om chaufførernes interesse for gejl:

- Mon de besøgende, som kommer på truckerstævner for at beundre de customeriserede lastbiler er klar over, at chaufførerne i måske 95 pct. af tilfældene ikke får overenskomstmæs-sig løn og således selv er med til at sponsorere al gejlen, spørger de to vognmænd og fort-sætter:

- Er chaufførerne da så gejl-fikserede, at de ser stort på lønnen? Hvorfor holder et trucker-magasin hånden over de customeriserede vognmænd, når de går i betalingsstandsning eller går konkurs, mens alle andre altid får omtale så "hatten passer". Hvorfor læser vi aldrig her i om customeriserede vognmænd, som ikke betaler overenskomstmæssig løn? Er det mon for at pleje truckershows?

Hvad med miljøet

-Og hvordan har lastbilproducenterne det i øvrigt med miljøpolitikken, når de samtidig er med til at støtte lastbiler, som holder på truckershows og gasser op for fri udblæsning? Er det et godt signal at sende omverdenen, lyder det fra Rasmussen og Buhl, som ikke ønsker, at de-res spørgsmål, skal opfattes som misundelse eller sure opstød:

- Det er en provokation for at få vore kolleger til at indse, at vi må have gjort noget ved alle problemerne. Gør vi ikke noget, kan det nemt blive dem, som overholder love og overens-komster, der må dreje nøglen først med den konsekvens, at alle de useriøse bliver tilbage slutter Per Rasmussen og Niels Buhl.

De to vognmænds Top-Ti over påtrægende spørgsmål:

Hvor er SID henne i spillet om lønnen. Hvorfor går de ikke ud og laver uanmeldte kontroller?

Hvor er vores egen organisation ATL?

Kan man være medlem af ATL uden at overholde overenskomsten?

Hvor er færdselsstyrelsen?

Hvad med de ti bud bag på kørselstilladelsen. Skal de ikke overholdes for, at man kan behol-de sine kørselstilladelser?

Hvordan får nogle vognmænd deres chauffører til at køre med 23 kubikmeter jord, når alle ved, at et seks-akslet tippeladstræk kun må laste 20 kbm?

Tænker chaufførerne ikke på deres kørekort?

Er det virkelig rigtigt, at speditørerne presser chaufførerne til at overtræde køre/hviletids-bestemmelserne og at vognmanden presses til at afskedige en chauffør, hvis han ikke vil som speditøren?

Er det ikke svært at komme kørende ud til en kunde i gejlet lastbil - måske med overflødigt udstyr for halvtreds til hundredetusind kroner - og så skulle bede om at få fragtpriserne hæ-vet?

Er det ikke svært at komme kørende ud til en kunde i gejlet lastbil - måske med overflødigt udstyr for halvtreds til hundredetusind kroner - og så skulle bede om at få fragtpriserne hæ-vet?

Er det ikke et forkert signal at sende overfor kunderne?

Er det ikke et forkert signal at sende overfor kunderne?

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063