NVF har holdt kongres i Bella Center og sat fokus på mennesker og den mobilitet , der er en forudsætning for vor moderne livsform. Ikke mindst i form af godstrans-porten, hvor lastbilen ikke kan erstattes af andre transportformer,

Den syvende juni slog Bella Center dørene op for NVF's (Nordisk Vejteknisk Forbund) nit-tende kongres, under navnet Via Nordica 2004.

I det nordiske samarbejde har man for længst vænnet sig til, at grænserne kan passeres frit. Og formanden for NVF, Henning Christiansen, var i sin åbningstale inde på, at flere grænser for mobiliteten må nedbrydes. Der skal tænkes mere i helheder.

Trafikminister Flemming Hansen kom i sin tale ind på, at alt for mange mennesker om-kommer i trafikken. Udviklingen går i den rigtige retning, men målet er for langt borte end-nu.

Men hvor kommer gods-transportbranchen så ind i billedet i denne sammenhæng?

Jo, fokus skal flyttes fra transportformernes individuelle forskelle og over til helhedsløsnin-ger. Der skal tænkes meget mere i overordnede og komplekse løsninger i stedet for kun at tænke på at favorisere enkelte transportløsninger.

Noget af den tankegang kom også frem på seminaret "Trafiksikker Mobilitet i Norden", der havde ordførende direktør Michael Svane fra DTL som leder. Seminaret startede med et meget spændende emne: Gensidig accept af kontrol af lette køretøjer.

Dette indlæg, der blev fremført af Bård Öien (Statens Vegvesen i Norge) rummede inte-ressante oplysninger om de store forskelle, der tilsyneladende er mellem bilsyn foreskelli-ge steder.

I første omgang er ønsket, at en nordmand f.eks. skal kunne få synet sin personbil i Sveri-ge, når de nu alligevel får lavet service på et svensk værksted. Det samme kunne være tilfældet for en dansker, der måske lader sin bil servicere i Sverige. Eller en svensker, der bor tæt på den finske grænse, kunne måske ønske sig at få køretøjet synet og godkendt hos finske myndigheder. Men der er en del sten, der skal ryddes af vejen inden man kommer så langt.

Men det handler ikke kun om lette køretøjer. Bård Öien kom også ind på området med bremseprøver på tunge køretøjer, et forhold der nok kan få nogen op af stolene.

I Norge har man lavet et forsøg, hvor det samme køretøj udførte 48 bremseprøver på rul-lefelter - og resultatet var 48 forskellige testresultater, selv om det var det selv samme kø-retøj, der blev testet. Det er ikke holdbart fastslog Bård Öien.

Når man engang har fundet frem til den magiske fællesnævner, håber man at kunne be-fordre det videre til EU, så det kan danne skole for syn af biler fra et EU land i et andet EU land. Noget der lige nu lyder som en umulig idé.

Et andet område er standardiseringen af dokumenter på køretøjer. På et eller andet tids-punkt skal reglerne være, at en typegodkendelse udfærdiget af et EU-lands myndigheder, også skal være gældende i et andet land. Det er et forhold mange i transportbranchen - bl.a. dem der beskæftiger sig med transport af farlig gods - foreløbig må nøjes med at drømme sig til.

Fuldmægtig Hans Skat fra DTL gav et bud på, hvordan udviklingen er i øjeblikket, og hvordan man kan hjælpe samfundet med at finde brugbare løsninger på den hurtigt vok-sende transportmængde.

Ifølge beregninger for de hidtidige 15 EU-lande, så vil godsmængden, hvis den stiger med samme takt, som den har gjort siden 1998, stige med ca. 50 procent set over en 12-årig periode. Og det er vel at mærke tal, hvor der endnu ikke er taget højde for EU-udvidelsen, der alt andet lige vil betyde en yderligere vækst i transportarbejdet.

I stedet for kun at arbejde for enkelte transportformer, bliver man nødt til at se mere sam-menhængende på hele transportsektoren med helhedsløsninger. Den stigende gods-mængde kan hverken klares af skibsfarten eller jernbanerne alene. Der skal mere til.

Når man samtidig ved at 90 procent af alle uheld skyldes menneskelige fejl, er løsningen meget nærliggende:

Bevar de nuværende mål på de lastbærende moduler og indfør modulvogntog.

Det vil - groft sagt - kunne fjerne hver tredje vogntog på lange afstande, fordi man derved - også groft sagt - eliminerer en tredjedel af alle uheld.

En projektgruppe i NVF-regi har lavet beregninger ud fra faktiske data fra nogle store transportvirksomheders kørsel. Tallene viser, at man reducerer antallet af ture med gen-nemsnitlig 32 pct., brændstofforbruget reduceres med i snit 15 pct. og omkostningerne reduceres med gennemsnitligt 23 pct. ved at benytte modulvogntog i stedet for typiske EU-vogntog.

Anders Lundström, der kommer fra Scania i Södertälje, var i sit indlæg om harmonisering af visse mål- og vægtbestemmelser, inde på det for Danmark yderst kedelig forhold, at vi som det eneste land i EU endnu ikke har indført EU-reglerne for akseltryk ved indenrigs-kørsel.

Blandt andet er drivakseltrykket stadig begrænset til maksimalt 10 ton ligesom bogietryk-ket kun må være 16 ton, hvor det i de øvrige EU-lande - og for danske lastbiler, der kører i EU trafik - gerne må være henholdsvis 11,5 ton på drivakslen og 19 ton på en bogie.

Som Anders Lundström lunt bemærkede, så kan broerne vel ikke se forskel på, om der kommer en lastbil, der kører i EU-trafik eller om den kører indenrigs i Danmark.

Nu har selv Irland, som det næstsidste land, indført disse akseltryksbestemmelser. Men Danmark er stadig tilbage.

Via Nordica 2004 blev besøgt at ca. 1200 deltagere, der kom fra alle de nordiske lande, samt Baltikum og den øvrige del af verden.

Ved afslutningen blev formandskabet for de næste fire år overdraget til Finland, hvor Eero Karjalouto, der er generaldirektør i Vägförvaltning i Finland, som symbol på formandsska-bet fik overdraget NVFs mødehammer og flag.

-----