Fremtiden for især de mindre danske erhvervshavne er usikker, hvis man skal tro de mange dystre spådomme, der afsiger dødsdommen over hovedparten af de danske erhvervshavne inden for 10 til 15 år.

En af de havne, der allerede har kastet håndklædet i ringen, er Haderslev Havn. Håndklædet er dog kastet af Haderslev Kommune, der har besluttet at omdanne erhvervshavnen til bolig og kulturområde.

- En beskeden godsomsætning og en dårligere infrastruktur, sammenlignet med nabohavnene i Kolding og Aabenraa, var udslagsgivende for beslutningen om at afvikle erhvervshavnen, fortalte planlægningskonsulent Kim Ledel, Haderslev Kommune, da Transportøkonomisk Forening afholdt havnekonference i Odense 15. juni.

Kommunen havde foretaget en grundig undersøgelse af havnens udviklingsmuligheder. Her afsløredes det blandt andet, at selv om regnskabet viste plus på bundlinien, så betød indregning af alle omkostninger omkring driften af erhvervshavnen et årligt underskud på den forkerte side af den halve million.

Men selv om byrødder over det meste af Danmark har et godt øje til de attraktive havnearealer, så viste fremmødet af langt over 100 havnefolk på TØF-konferencen, at det ikke er afvikling, der optager danske havnefolk.

Formanden for dansk skibsmæglerforening, Tonny Dalhøj Paulsen, afviste de dystre profetier.

- Danske havne har en god fremtid. Meget færre havne vil forsvinde, end vi går og tror. Der er helt klart kun behov for et begrænset antal multihavne, men de specialiserede havne, der ligger der hvor kunderne ønsker det vil overleve, fordi der er behov for dem, sagde Tonny Dalhøj Paulsen og fremhævede, at danske rederier gerne anløb danske havne.

Han afviste, den kritik af havnenes fleksibilitet og konkurrenceevne, som fremkom i Konkurrencestyrelsens rapport om danske havne? Konkurrenceredegørelsen 2003.

Kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Niels Rytter, fastholdt rapportens kritikpunkter.

- Danske havne har måske nok et forholdsvis rimeligt service- og omkostningsniveau, sammenlignet med visse udenlandske havne. Men de har også en række svagheder. Der er mange små havne. Heraf mange med en beskedent dybgang. Hjemmemarkedet er beskedent og dansk industrier typisk placeret langt fra havnene. Samtidig er multimodaliteten for dårlig, især fordi forbindelsen til det europæiske jernbanenet er problematisk, selv når skinnerne når helt ned på havnen, sagde Niels Rytter.

Han påpegede samtidig, at vækstraterne i havnene var svage, og at de høje sikkerhedsomkostninger i fremtiden ville bidrage til omkostningspresset.

- De vil være vanskelige at bære for især de små havne. Hvilke havne, der overlever, afhænger af deres konkurrenceevne. Hvis ambitionerne om større godsmængder på havnene skal blive til virkelighed, så kræver det reel konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Langsigtet planlægning er utrolig vigtigt inden for transportområdet. Det tager 10 år at flytte godstrafikken, når man bygger et transportcenter. Det gælder også for havnene. Der er ikke plads til lokalromantik omkring havnene. Konkurrencedygtig havnedrift handler ikke om et lille vikingeskib, der en gang i mellem anløber med et læs korn- eller foderstoffer, sagde Niels Rytter.

Han erkendte, at Konkurrencestyrelsen ikke havde tal for de potentielle fordele ved øget konkurrence på havnene, men fremhævede, at undersøgelser af lodstjenesterne viste mulighed for prisbesparelser på mellem 10 og 15 procent.

Fredericia?s borgmester, der også er formand for Danske Havne, Uffe Steiner mente, at danske havne er dygtige og relativt billige, men medgav, at der er plads til forbedringer.

- Der er ingen, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Men danske havne er generelt godt rustet til fremtiden. De er effektive og relativt billige. Samtidig er havnene klar til vækst, de 10 største danske havne har planer om investeringer for 10 mia. kroner i kajanlæg og infrastruktur, sagde Uffe Steiner.

- Konkurrenceredegørelsen giver efter min mening ikke anledning til at ringe med de store alarmklokker. Danske havne konkurrerer allerede på livet løs, og det vil de gøre fremover, sagde Uffe Steiner og krævede fair og gennemsigtige konkurrencevilkår.

EU-Kommissionens havnedirektivforslag, der skulle liberalisere udbuddet af havnetjenesteydelser, faldt som bekendt til jorden sidste efterår, og udsigterne til en ny EU-ordning på området er usikre. Et forhold, der blev beklaget af underdirektør Jan Fritz Hansen, Rederiforeningen.

Han opfordrede havnene til at satse på spidskompetencerne og overlade andre opgaver til andre.

- Maritime tjenesteydelser som bugsering kan sagtens deles mellem havnene. En slæbebåd behøver ikke vente på, at der kommer skib. De kan sagtens arbejde i flere havne. Der er behov for lidt helikopterperspektiv på opgaveløsningen. Vi ser gerne konkurrence mellem flere operatører på havnene. Det skal ikke være et enstrenget system. Et stort antal dårligt rentable havne, må ikke få lov til at blokere for den nødvendige udvikling og investering, sagde Jan Fritz Hansen.

Flere indlæg berørte tanken om egentlig udlicitering af havneopgaver for at sikre konkurrencen. Men ikke alle var begejstrede for den ide.

- Udlicitering vil ikke medføre fri konkurrence. Tvært imod. Virksomheder kan i dag frit nedsætte sig på havnene og udbyde deres tjenester til gavn for konkurrencen. Udlicitering vil give monopol, mente adm. direktør T. Bonne Larsen, FAA Holding A/S, der er formand for Danske Havnevirksomheder.

Man kan vælge at udvikle havneområdet efter et planlægningsscenarie eller et markedsscenarie. Vælger man planlægningsscenariet vil det formentlig betyde borgerkrig mellem de forskellige politiske og erhvervsmæssige interesser på området. Men faktum er at markedskræfterne har indfundet sig på transportmarkedet og derfor også på havneområdet. Og markedskræfterne vil styre udviklingen af sig selv, sagde kontorchef Niels Rytter i den afsluttende debat.

-----