Maersk Air og Continental i samarbejde
Samarbejdet trådte i kraft fra den 5. juni og betyder, at passagerer med Maersk Air fra Billund og København nu kan stige om til Continental?s Europahub i London/Gatwick, mens Maersk Air passager fra Billund også kan stå på Continental i Amsterdam og derfra rejse videre til USA, hvor Continental?s hovedlufthavne er New York/Newark, Houston og Cleveland.
Code-share aftalen giver hurtige og nemme forbindelse over Atlanten for de to selskabers kunder og betyder, at passagererne kun behøver at checke ind en gang, hvorved man får tildelt både sæde og boardingkort til slutdestinationen, hvor bagagen (forhåbentlig) står og venter.
Tre gange dagligtI dag har Maersk Air tre daglige flyvninger mellem København og London/Gatwick samt tilsvarende antal på hver af ruterne fra Billund til Amsterdam og fra Billund til London/Gatwick.
Continental Airlines er verdens sjette største luftfartsselskab og har mere end 2.800 daglige afgange. Selskabet har godt 51 millioner passagerer årligt og flyver til 149 indenrigs destinationer i USA samt 117 internationale destinationer
-----