Vognmanden får skylden
Det er et gammelt fænomen, at nogle vognmænds villighed til at fire på regler som kørehviletid eller overlæs, er et konkurrenceparameter for visse speditører og transportkøbere. Hvis økonomien er presset, så er det svært, at sige nej tak til transportopgaver på den forkerte siden af reglerne. For der står altid konkurrenter klar i kulissen, som er mindre sarte.
Det problem ? som ikke bare er typisk for vognmandserhvervet ? udgør en alvorlig trussel mod Dansk Transport & Logistiks ønsker om etik og rene linier i erhvervet.
- Fremtiden for transporterhvervet er - som i alle andre erhverv -afhængig af gode karakterer. Foreløbig har vi fået karakteren ?Bestået?, men heller ikke mere. Det er specielt faget ?Adfærd?, der trækker gennemsnittet ned.
Hvad hjælper det så at få gode karakterer i politisk indflydelse, synlighed i medierne og i erhvervets samfundsmæssige nødvendighed! På grund af for dårlig opførsel på vejene får vi ikke det gennemsnit, som vi selv mener, vi fortjener, sagde formand Anker M. Jensen i sin beretning på DTL?s generalforsamling.
Han genoplivede et gammelt vognmandsønske om objektivt strafansvar for hele transportkæden, som det kendes fra farligt gods-området.
- Det skal koste for en transportkøber at afgive en kørselsordre, som transportkøberen ved, det er umuligt at udføre uden at overtræde de gældende regler, krævede Anker M. Jensen.
Medvirkerstraf
En arbejdsgruppe under Justitsministeriet undersøgte allerede i midten af 1990?erne mulighederne for objektivt strafansvar i transportkæden, men afviste tanken. Blandt andet fordi det i forvejen er strafbart at medvirke, bistå eller opfordre til strafbare handlinger ifølge Straffelovens paragraf 23.
- Jeg kan sagtens få en speditør eller transportkøber dømt for medvirken. Men det kræver beviser. Da det jo sjældent er noget, som er aftalt på papir, så kræver det, at vognmanden er villig til at vidne. Og det er de praktisk taget aldrig, siger
Carl Peter Frederiksen, Rigspolitiets tungvognssektion.
En lang række lovovertrædelser udløser straf til både chauffør og vognmand. Det vuderes som juridisk forsvarligt, fordi vognmanden som arbejdsgiver har direkte indsigt i og ansvar for chaufførens arbejdsforhold. Men transportkøberne og speditørerne har kun indirekte indflydelse.
- Jeg er ikke i tvivl om vognmændene er udsat for det her pres. Og de er formentlig bange for at miste kunder, hvis de vidner. Men lige som i alle andre erhverv, er deres ansvar, at loven overholdes, siger Carl Peter Frederiksen.
Juridisk umuligt
Professor Gorm Toftegaard Nielsen, anser DTL-formandens forslag som politisk uspiseligt.
- Når reglerne for farligt gods underligger alle led et strafansvar, så er det fordi konsekvenserne af en overtrædelse potientielt har meget store konsekvenser for de omkringliggende samfund. Men ved almindelige transportopgaver, så er der ikke grundlag for at tilsidesætte de grundlæggende retsprincipper. Et objektivt ansvar for hele transportkæden vil næsten med 100 procents sikkerhed blive underkendt ved menneskeretsdomstolen, siger professor Gorm Toftegaard Nielsen, der er leder institut for strafferet på Aarhus Universitet.
DTL-formand Anker M. Jensen giver ikke op, trods sagkundskabes indvendinger.
- Der vil altid være svage sjæle i erhvervet, som ikke har råd til at sige nej. Og reglerne om strafansvar ved medvirken har vist sig at være helt utilstrækkelige. Det her problem er så alvorligt, at vi må søge nye veje, siger Anker M. Jensen til Transport-Tidende og slutter.
- Ideer skal ikke opgives, fordi de kommer i modvind.
-----