23948sdkhjf

Nye aftaler giver fragtere over Nordatlanten

SAS Cargo øger fragtkapaciteten fra Nordamerika til Skandinavien ved indgåelse af aftaler med Korean Air Cargo og WOW alliance-partneren Singapore Airlines Cargo om fragtkapacitet på deres fragtfly fra Nordamerika til Skandinavien.

Aftalerne omfatter Singapore Airline Cargo?s rute fra Chicago O'Hare til København hver fredag fra 21. maj og Korean Air Cargo?s rute fra New York JFK til Oslo hver mandag fra 7. juni, begge befløjet med Boeing 747-400F fragtfly. I alt øger SAS Cargo på denne måde sin kapacitet fra Nordamerika til Skandinavien med omkring 64 tons om ugen.

- Med aftalerne supplerer vi vores nuværende belly kapacitet på SAS?s passagerfly med kapacitet på rene fragtfly, der kan tage fragt af enhver vægt og dimension. Og vi kan konstatere, at fragtmængderne fra Nordamerika til Europa er stigende, siger Kenneth Marx, SAS Cargo?s nye administrerende direktør.

Siden efteråret 2003 har SAS Cargo haft en tilsvarende aftale med Korean Air Cargo om kapacitet på ruten fra New York til København. Denne aftale gælder fortsat, og SAS Cargo har dermed tre ugentlige afgange med fragtfly fra Nordamerika til Skandinavien.

Det smarte er ikke mindst, at ved at købe kapacitet på denne måde, slipper SAS Cargo for salgsansvaret på vestgående ruter over Nordatlanten, og dér er markedets volumen betydeligt mindre på grund af dollarkursen. Og fragtraterne tilsvarende lavere..

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078