Beregning af kranstørrelse
Et typisk eksempel på dette er, når en kranproducent for eksempel kalder en af sine kranmodeller for 1250. Umiddelbart er det en udbredt opfattelse, at kranen er af størrelsen 125 tonmeter. Men det behøver ikke at være tilfældet.
Men hvordan beregner man så den korrekte størrelse?
Man går ud på kranens første knækarm. Hvor den slutter, ser man på det tal kranfabrikanten opgiver, kranen kan løfte med den pågældende krogplacering.
Dette tal multiplicerer man med afstanden fra kranens stamme og ud til dette punkt. Herefter fremkommer kranens maksimale løftemoment på dette sted.
Løftemomentet ændres
Kigger man på f.eks. på en EFFER-kran af typen 1250 3S (der er en version med kun 3 hydrauliske udskud med en rækkevidde på 10,29 meter) vil man kunne beregne, at kranen, der på en armlængde af 4,48 meter opgives til at have en løftekapacitet på 22.330 kg, har et maksimalt løftemoment på 100,038 tonmeter.
Ser man på de data som EFFER selv opgiver på den pågældende krantype, står det maksimale løftemoment til 101,3 tonmeter, altså meget tæt på det beregnede. Havde kranen haft flere hydrauliske udskud og en flyjib ville det være med til at formindske kranens løftemoment.
-----