Samtidig er tonnagen i rederierne vokset til et historisk højt niveau, nemlig til godt 500 skibe med tilsammen 7 mio. bruttotons (eller 9 mio. tons dødvægt).

Formanden for Danmarks Rederiforening, Knud Pontoppidan. A.P. Møller-Mærsk, lagde efter generalforsamlingen forleden da heller ikke skjul på sin tilfredshed:

- 2003 har for de allerfleste rederier været et usædvanligt godt år. Danske rederier har disponeret en betydelig tonnage, fragtraterne har udviklet sig særdeles gunstigt, og vi har gennemgående kunne fylde vore skibe. Eneste element, der reelt har trukket i modsat retning er udviklingen i dollarkursen. Resultatet er blevet en indsejling på over 100 milliarder, og det er vist en smule mere end jeg antydede i mine ellers optimistiske forventninger sidste år, sagde han.

De danske redere er godt tilfreds med det generelle erhvervsklima i Danmark og roser regeringen for skattestoppet og forårspakken. De fornuftige og stabile rammevilkår har givet danske rederier mulighed for at drage fordel på den positive markedsudvikling, noterer rederne, som på deres side må siges at have leveret varen ? både i form af den nævnte rekordindsejling og i form af en ? meget moderne ? tonnage, der i størrelse betyder, at Danmark er blandt EU?s største skibsfartsnationer, foran lande som England, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Men Knud Pontoppidan understregede, at man trods de fine resultater har haft travlt i rederiforeningen:

- Generelt kan man sige, at vores aktivitet ligger på tre hovedområder, nemlig skibsfartspolitik, arbejdsmarkedspolitik og sikkerhed og miljøspørgsmål, sagde han og nævnte bl.a., at man på skibsfartspolitikken har været aktive for at skabe gode markedsrelationer med forskellige lande.

- Det gælder fortsat Kina, men også Indien og Rusland, ligesom vi i øjeblikket er stærkt optaget af de overvejelser, der er i EU om nye konkurrenceregler for skibsfarten, sagde han.

Det kom frem, at den opbremsning i økonomien, som man har lagt op til i Kina optager rederne, men at man i første omgang ikke opfatter det som nogen form for krise, men snarere et lidt lettere tryk på speederen end hidtil for at hindre en overophedning af den kinesiske økonomi, der vil skade alle.

Omkring tilgangen af unge noterede han fremgang: - Vi har også været meget optaget af rekruttering og tilpasning af vores uddannelser. Det går heldigvis den rigtige vej med rekrutteringen, og vi bruger mange kræfter på at sikre uddannelser, som gør det muligt at bevare dansk skibsfarts konkurrenceevne.

- På det miljø- og sikkerhedsmæssige område må vi sige, at det i høj grad har været miljøspørgsmålene, der har præget vores dagsorden, herunder ikke mindst bestræbelserne i Europa - og Danmark ? på at undgå forurening af vores farvande. Det er glædeligvis ikke danske skibe der har foranlediget de uheld, der har været, og fra rederiforeningens side bakker vi op om dette arbejde, og ikke mindst bestræbelserne på at de mange fornuftige internationale regler overholdes, sagde Knud Pontoppidan som også nævnte, at man både i rederiforeningen og i rederierne har brugt meget store ressourcer på at opfylde de krav, der træder i kraft pr. 1. juli omkring krav til såkaldt maritim sikkerhed, altså de foranstaltninger man skal have på plads i rederierne og på skibene for at undgå terrorhandlinger.

Den positive udvikling for skibsfarten hænger sammen med en generel vækst på flere vigtige skibsfartsmarkeder samt den forstærkede globale arbejdsdeling. Såvel forbrugerne som virksomhederne efterspørger stadig billigere varer og produktion, og det øger efterspørgslen efter transport, når markedet ligger længere og længere væk. Skibsfarten er med til at betjene denne udvikling og gennemsnitlig udgør søtransport kun 2 procent af en vares pris. USA er dansk skibsfarts største enkeltmarked efterfulgt af Kina og Japan.

Kina har som nævnt haft en vældig vækst, men også Indien har haft stor vækst som har givet sig udslag i et kraftigt stigende transportbehov. For EU gælder, at 40 procent af den interne europæiske transport går ad søvejen. Sejlads til og fra Danmark udgør 5 procent af indsejlingen i den danske handelsflåde.

Der har været vækst for både container-liniefarten, tankskibe og køleskibe, men mest markant har væksten været inden for bulk, hvor ikke mindst den kinesiske efterspørgsel efter jernmalm og kul har skabt stigning i fragtraterne på flere hundrede procent. Dansk skibsfart står stærk indenfor bulk både som ejere af skibe og som operatører af en stor international flåde.

De fine resultater skyldes i høj grad gode grundvilkår for skibsfarten, og de danske redere glæder sig over at kunne operere under internationalt konkurrencedygtige rammevilkår og udtrykker anerkendelse af, at et flertal i Folketinget bakker op om sikringen af erhvervets internationale konkurrence-evne via det danske internationale skibsregister (DIS) og indførelsen af tonnageskatten.

Den positive udvikling har skabt basis for et stort investeringsprogram, og den danske handelsflåde er i dag blandt de mest moderne i verden. Gennemsnitsalderen for skibene i handelsflåden er historisk lav ? under syv år. Det er ca. det halve af verdensgennemsnittet. Og ordreprogrammet er stadig stort. Det har faktisk aldrig været større. Ordrerne på nybygninger, som leveres over det næste par år, svarer tonnagemæssigt til knap halvdelen af den nuværende flåde. Ordreprogrammet omfatter således mere end 120 skibe til en værdi af ca. 30 mia. kr.

-----