Svag forventning om stigende fragtpriser på farligt gods
Det foregående halvår var en prisgyser for DTL?s medlemsvirksomheder. Det gjaldt også for de vognmænd, hvor transport af farligt gods udgør en væsentlig andel af omsætningen.
Et lille flertal af de 36 transportører af farligt gods, der har deltaget i DTL?s konjunkturanalyse, har registreret en faldende omsætning i fjerde kvartal 2003 og første kvartal 2004. En markant større andel af virksomhederne rapporterer et dårligere økonomiske resultat. Men det er ikke bare faldene omsætning, der har skylden. Også transportpriserne er faldet ifølge et flertal af virksomhederne.
DTL?s konjunkturanalyse er udarbejde på basis af et rundspørge til 1.900 af Dansk Transport & Logistiks omkring 4.000 medlemmer. Undersøgelsen, der for første gang er foretaget via e-mail, viser generel tilbagegang for en bred vifte af transporttyper i det forløbne kvartal.
Hård konkurrence
Det forløbne halvår har været præget af den generelle stilstand som har præget verdensøkonomien. En stilstand, der for alvor virker til at være forbi, hvis man skal tro økonomer i både ind- og udland.
Henrik Thaarup, Dangerous Goods Management, er en af dem der følger branchen tæt fra sidelinien, som leverandør af materiel, serviceydelser og uddannelse inden for farligt gods.
Han påpeger, at det ikke bare er de lave vækstrater, der har skylden.
? Det indtryk jeg har fra kontakten med vores kunder, er at konkurrencen er blevet meget hårdere. Der er flere om buddet og i hvert fald en del af de nye, tager ikke reglerne så tungt. De vil bare have noget og køre med, siger Henrik Thaarup og understreger,
- Det at de nye ikke overholder reglerne behøver ikke være overlagt brud på reglerne, det skyldes ofte uvidenhed. Men der er desværre altid nogen, der er villige til at springe over, hvor gærdet er lavest. De etablerede vognmænd, der deltager på vores kurser, føler sig helt presset af de nye konkurrenter.
Lysere udsigter
Konjunkturanalysen indeholder også en opgørelse over virksomhedernes forventninger til andet og tredje kvartal 2004. Her er optimismen til gengæld markant.
DTL?s opgørelse er nettotal, baseret på at mindst 25 procent af virksomhedens omsætning, stammer fra de forskellige transporttyper. Samtidig er der korrigeret for antal ansatte og derfor går skalaen fra et teoretisk minimum på minus 200 til maksimum plus 200. På den skala måles optimismen, når det gælder forventningen til omsætningen, til et nettotal på cirka 33. Et tal der dog ligger i den lavere end gennemsnittet i undersøgelsen.
Men transportørerne af farligt gods forventninger til forbedringer på indtjeningen, ligger til gengæld pænt over gennemsnittet.
Når det gælder transportpriserne, forventer kun en mikroskopisk andel af farligt-gods transportørerne højere priser, hvilket er markant under forventningerne til branchen som helhed.
At optimismen bunder i øget aktivitet, ses klart hos Dangerous Goods Management.
- Vi følger det via vores elektroniske overvågningssystem og hjulene løber helt klart hurtigere. Der er gods nok. Jeg vil tro aktivitetsniveauet ligger omkring 20 procent højere end sidste år, fortæller Henrik Thaarup.
-----