I april godkendte EU-parlamentet og Rådet EU-Kommissionens forslag om, såvel nye, som en ny prioritering af de transeuropæiske net (TEN-T), der nu også omfatter de såkaldte ?Motorways of the Sea?. Kommissionens forslag omfatter imidlertid kun perifert det egentlige søværts element i disse, men koncentrerer sig nok så meget om havne og adgangsveje til disse samt logistiske it systemer.

Inden for dansk nærområde er der nu en ?Motorway of the Baltic Sea?, der skal forbinde medlemsstater i Østersøen med de centrale og vesteuropæiske medlemsstater. Det indikative årstal for denne motorvejs færdiggørelse er 2010. Inden da skal godstransport til og fra lande, der af geografiske årsager er isoleret, eller som lider under kapacitetsproblemer på vejinfrastrukturen, sikres lige vilkår gennem investeringer i et begrænset antal havne. Herved øges tilgængeligheden til denne form for transeuropæiske net, havets motorveje.

Investeringerne i de prioriterede TEN-T projekter anslås at ville beløbe sig til 225 milliarder Euro. 30 projekter er omfattet af den ny vedtagelse, hvoraf hovedparten er vej- eller baneprojekter. Kommissionen forventer, at der kan skaffes 20 pct. privat investering, mens den væsentligste del skal komme fra de berørte medlemsstater suppleret med en fællesskabsandel. For projekter som ?Motorways of the Sea? gælder, at de skal foreslås af mindst to medlemsstater, der samarbejder om en åben udbudsprocedure. Herefter kan Kommissionen tage stilling til, om der kan opnås EU-støtte til projekter.

Mens TEN-T vedtagelsen kun perifert berører sejladsen, er det modsatte tilfældet i den tværministerielle rapport vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden gennem de danske farvande, der netop er udsendt. Regeringen har på den baggrund vedtaget en handlingsplan, som kan sikre fremdrift i de vigtigste forslag i rapporten. Man ønsker hermed at nedbringe den risiko for en alvorlig miljøulykke, der følger af, at op til 60.000 skibe årligt passerer gennem de danske farvande, og at antallet af store tankskibe stiger.

Hovedbudskabet i rapporten er, at mulighederne for en øget anvendelse af lodser gennem international regulering er meget begrænsede, men at der vil være et godt potentiale til en yderligere sikring af Danmarks kyster og farvande ved en styrket overvågning af skibstrafikken gennem øget anvendelse af ny teknologi. Det slås samtidig fast, at rapporten kun omhandler forholdene før en ulykke sker, og ikke de nødvendige beredskabsforanstaltninger, der tages i brug, når ulykken først er sket.

Bag den danske rapport står Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. At øge sejladssikkerheden gennem de danske farvande er således en kompliceret sag også på nationalt plan.

Formentlig er det endog endnu mere komplekst på EU plan, og man kan måske godt forstå, at begrebet ?Motorways of the Sea? kun beskæftiger sig med havnerelationen. På den anden side og i betragtning af den betydelige bølge af EU-regulering og lovgivning, der fulgte i hælene på skibet Prestige?s forlis ud for den spanske kyst, havde det imidlertid været rimeligt at forvente mere indhold i beslutningen om havets motorveje.

En prioritering af havets motorveje bl.a. i Østersøregionen kunne f.eks. forudsætte etablering af de faciliteter, en sådan ?motorvej? kræver i form af afmærkning, separation, begrænsninger, regler for lodsning, for rednings- og nødhjælpsindsats osv., så en stigende trafik kan ske på sikrest mulige grundlag.

-----