23948sdkhjf

Kalmars store nyhed er en ny let serie

Den globale gaffeltruckproducent Kalmar Industries, der har hovedkvarter i den svenske by Ljungby og ikke i Kalmar, som man umiddelbart skulle tro, har netop præsenteret en ny let serie af gaffeltrucks.

I 2002 præsenterede Kalmar et nyt medium program, og nu er tiden kommet til en fornyel-se af light programmet. Der er tale om en modelserie, som dækker i den nederste del af Kalmars program fra 5 til 9 tons. Det er et segment, der for en del andre gaffeltruckspro-ducenters vedkommende tilhører det svære segment.

Modelserien er opdelt i en ECE 50-90 L serie, som benytter eldrift, en DCE 60-90 HE, der har hydrostatisk drift med elektronisk styring af funktionerne og DCE 50 -90 HM, der har hydrostatisk drift med mekanisk regulering.

Ved introduktionen af den nye serie slog man fra Kalmars ledelse fast, at den nye serie er mere omkostningseffektiv for kunden, og samtidig kan den svenske producent tilbyde et bredere produktsortiment, der giver endnu bedre dækning af kundernes behov i denne størrelse.

Kalmar har løbende udviklet serien for at kunderne kan blive endnu bedre tilfredse. Det er først og fremmest føreren og hele førermiljøet, der er tænkt på. For det første er der gene-relt mere plads i førerhuset, end der var i den tidligere model. For det andet er et meget væsentligt forhold som udsynet også virkelig forbedret. Det er ofte svært at få et godt ud-syn samtidig med, at man har en kraftig mast med stor løftehøjde. Det er dog lykkedes ret godt for Kalmar. Som noget typisk for Kalmar trucks kan førerhuset tippes til den ene side. En kæmpefordel for al servicearbejde, der er uhyre let at udføre sammenlignet med kon-kurrenterm der ikke kan vippe førerhuset. Kalmar har en filosofi, der hedder make things easy ? at forenkle tingene ? hvad man i hvert fald har gjort ved at vælge løsningen, hvor førerhuset lige kan vippes til siden.


Tre varianter

Man har delt modellerne op i tre forskellige versioner. Det er Spirit Delta, der er standard-versionen, som har god plads i førerkabinen, med et godt udsyn. Spirit Delta er forberedt for en dataskærm til eventuelle kommunikationsforbindelser.

Næste step er Spirit Delta Space, der er version, som er udviklet i tæt samarbejde med kunder, og som bl.a. har en trinløs vendbar førerplads, hvor alle betjeningsgreb inkl. rat m.v. følger med rundt. I denne version bestemmer føreren suverænt selv, hvordan han eller hun vil sidde 360 grader rundt i førerhuset.

Den nyeste førerhusversion er FlexCab, der kan anvendes som en åben model med eller uden ruder i førerhuset. Tilsvarende kan førerhuset anvendes med døre og ventilationssy-stem helt efter kundens behov. Det kan f.eks. være de klimatiske forhold, som kan være afgørende for hvordan man ønsker at have førerhuset udstyret.

Det kan også være rart at kunne vælge at få førerhuset med tilhørende varmesystem om vinteren, hvis trucken f.eks. kører i arktisk område, og om sommeren kan det i varme peri-oder tilsvarende være rart for føreren at have mulighed for at kunne fjerne det hele. Uan-set hvad der vælges har man stadig styrtbøjlen til at beskytte truckføreren. Til Spirit Delta og Spirit Delta Spaceversionerne findes der mange muligheder for tilvalg, det være sig for eksempel joystick til at styre al hydraulik.


Avanceret kontrolsystem

Til at styre hydraulikken har Kalmar et system, der kaldes KCS (står for Kalmar Control System). Systemet kontrollerer såvel motor som transmission og de hydrauliske funktioner elektronisk og bygger på den kendte CANBUSteknik, der bl.a. kendes fra moderne lastbi-ler.

KCS er standard på Spirit Delta Space, mens det er ekstraudstyr på Spirit Delta. KCS er med til at sikre en økonomisk drift. Systemet sikrer også en rigtig løftehøjde. Det er nemlig muligt at indkode op til 15 forskellige faste højder, så truckføreren undgår at skade godset under håndtering i store højder. Under kørslen sørger KCS også for at godset holdes i den rigtige vinkel med lodret mast.

Endelig sørger KCS for at man undgår, at kæderne bliver slappe, når gaflerne køres ind eller ud af paller. Det kan ellers let medføre skader på såvel truck, gods som palle, hvis gaflerne lige pludselig falder et stykke ned. Med KCS kan man også vælge at få et lille joystick ude i armlænet, så truckføreren opnår den mest ergonomisk rigtige placering af manøvrehåndtaget.


Dieselmotorer

Til den nye serie tilbydes som standard to forskellige Perkins dieselmotorer. En firecy-lindret og en sekscylindret. Begge er turboladede og såkaldte sejtrækkermotorer, der yder et højt drejningsmoment ved lave omdrejninger. Disse motorer opfylder EUROnorm 2 og kan efter ønske også udstyres med partikelfilter og katalysator. Desuden tilbydes der en gasmotor, der er en V8motor fra GM og endelig kan man også få el-drift. Den nye truckversion udstyret med eldrift er i øvrigt utrolig støjsvag. Der er ingen høje kliklyde, som man kendte det i gamle dage på store eltrucks.

På transmissionsområdet er det muligt at vælge mellem en almindelig gearkasse, meka-nisk styret hydrostatdrift og endelig integreret hydrostatdrift, hvor KCS går ind og styrer det hele. I den sidstnævnte løsning er der også en motorbremse, der kan aktiveres i ni forskel-lige effekttrin, lige fra let til høj effekt.


Fokus på alle omkostninger

Hos Kalmar prøver man på at få kunderne til at fokusere på Life Cycle Cost i stedet for blot at fokusere på indkøbsprisen. Med Life Cycle Cost, menes alle omkostninger i forbin-delse med driften af trucken i hele forløbet fra anskaffelsen til trucken bliver afhændet eller måske hugges op. I dette indgår jo også alle reparationer og ikke mindst brændstofforbru-get, der på en truck, som kører meget, også er en væsentlig post.

Teknikerne hos Kalmar siger, at LCC for dem er grundlaget for hele deres produktviden omkring gaffeltrucken.


Startede med træ

Kalmars historie går mere end 50 år tilbage. Det hele begyndte med det store behov for håndtering af trævarer. Behovet for at kunne stable brædder og tømmer var enormt og det førte til udviklingen af Kalmar gaffeltrucks, der nu til dags findes i standardversioner helt op på en kapacitet af 50 ton løfteevne - og på bestilling produceres der en 90 ton ver-sion. Begrebet gaffeltrucks er også blevet meget omfattende, idet Kalmar også producerer de såkaldte reachstackers, der er specialfremstillede til håndtering af skibscontainere og som leveres med kapacitet fra 20 til 45 ton.


Et helt læs i én mundfuld

Det store behov fra skovindustrien i vore nordiske nabolande har også fået Kalmar til at udvikle en decideret tømmermaskine, som de kalder den. Det er faktisk en reachstacker, der er forsynet med en kæmpe trægrab. Den har kapacitet til at tage en hel ladning tøm-mer fra en lastvogn på én gang. Disse tømmermaskiner findes med kapacitet fra 15 og op til 30 ton.

Siden Kalmars moderselskab KONE overtog Partek og dermed produktionen af bl.a. SISU terminaltraktorer og containerkraner er Kalmar blevet verdensledende i produktion af ter-minaltraktorer og straddle carriers (de store containertrucks som kører hen over containe-ren og løfter containeren under sig). Der er produceret mere end 38.000 af disse terminal-traktorer, som benyttes overalt på kloden.

En af målsætningerne i Kalmars firmastrategi er at blive ledende global leverandør af ma-teriel service til handling af containere og trailere.


Container-succes

Når man har udset sig containerområdet, skyldes det, at netop det område er i meget stor vækst. Sidste år var det bedste år nogensinde i Kalmars historie. Ordremængden steg med 18 pct., og dermed blev der sat rekord. Af sidste års afsætning gik med 13 pct, til Asi-en, 28 pct. til Nordamerika, 48 pct i Europa og resten til den øvrige verden.

I Danmark forhandles Kalmar gaffeltrucks af Toyota Truck Danmark A/S, der med Kalmar trucks og Toyota trucks har et fuldstændig dækkende produktsortiment til de danske kun-der.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058