Tilmed har regeringen indført noget helt nyt i politik: Valgløfter er noget, som skal holdes.

Både i udlandet og herhjemme har vi oplevet erhvervsskandaler af mere eller mindre graverende karakter. Også i transportverdenen dukker der med mellemrum ?sager? op, som mange helst havde været foruden.

Men det er i virkeligheden et sundhedstegn, at mere fra grå-zonen trækkes frem i dagens skarpe lys. Og det er interessant at se, at erhvervslivet i høj grad selv føler et ansvar. Det er jo den positive side af sagen. Mange er tilbøjelige til at se en ny sag som endnu et eksempel på, hvor pilråddent det hele er. Men pinlige sager piner kun, fordi man ikke er blevet forhærdet, fordi det ikke er hverdagsbegivenheder, som man kun har et skuldertræk til overs for. De er undtagelsen.

Naturligvis vil man altid opleve nogen, som er uden for pædagogisk rækkevidde. Det gælder unge fartsyndere, hvis promille er ligefrem proportional med hastigheden, det gælder firmaer, som har slået sig op på at gradbøje reglerne, - hvis de da ikke helt ser bort fra dem ? og det gælder regulære kriminelle.

Vi har alle sammen en fornemmelse af, at der er noget som er værre end andet. Tricktyve som udnytter ældre medborgeres tillid til at komme ind i hjemmene og bestjæle dem rangerer særlig lavt ligesom misbrugere af børn. Derimod kan de fleste godt se gennem fingrene med lidt skattesnyd, lidt forsikrings-stramning, lidt færdselsforseelser, nogle smuglercigaretter og måske endda lidt små-hæleri. Men vi har flyttet os væk fra en venskabelig accept af spirituskørsel. Det er sket inden for de senere år og der er ikke så mange som før, der halvpraler af, at de ikke kender noget sted på Sjælland, som ikke kan nås inden for tre kvarter i bil.

Og på samme måde er der mindre overbærenhed over plat og svindel i erhvervsliv og overfor egentlig økonomisk kriminalitet. Et firma med et dårligt ry har svært ved at tiltrække god arbejdskraft og holde på de solide kunder. Man kan måske klare sig igennem via ekstra lave priser eller ved at fifle med love og regler for service-ydelser. Men det går ikke i længden, medmindre sådanne firmaers kunder er villige til at se gennem fingrene med deres leverandørs anløbne moral. Men det falder jo tilbage på én selv, og flere og flere definerer deres virke som ikke blot deres eget firmas gøren og laden, men også på hvordan samarbejdspartnerne gebærder sig. Man er ikke så ligeglad. Man har vel sin ære.

Justits er godt, men selvjustits er bedre. Viljen til selv at tage ansvar for god skik er stigende i transporterhvervet. Men det kræver naturligvis, at der bakkes effektivt op om håndhævelsen af de grundlæggende regler fra myndighedernes side. Hvis lovens vogtere er for ligeglade eller har for travlt med andre ting, så svæver også selvjustitsen i luften. Hvis for mange transportkunder i en hård konkurrenceverden har økonomisk fordel af lade stå til rent moralsk, så belønnes urent trav ? så bliver det sværere at holde fanen højt, men også mere nødvendigt.

Derfor er det godt, at organisationerne og de mange seriøse firmaer lægger kræfter i at holde fast på den rette vej ? så god skik bliver en selvfølgelig norm i hverdagen, og outsidere vækker opsigt.

-----