Transporten skal bruge mange flere kræfter
Både store og små speditions-virksomheder melder om vækst og aktivitet.
Balship, som er aktiv på Baltikum venter på kort sigt stor travlhed og store godsmængder ? også fordi de baltiske lande oplever stigende forbrugspriser.
Og en stor virksomhed som DFDS Transport melder, at ?det går rigtigt godt i øjeblikket?. Direktør Kurt Larsen lægger ikke skjul på, at man udfører flere transporter end sidste år og derfor sigter efter øget vækst. Også via opkøb, men man ser sig ekstra godt for i den sammenhæng. Og selv om det går godt, skal der ikke mere end et par terrorbomber i Europa til rykke billedet, påpeger han.
Den nyvalgte formand for Danske Speditører, Sven Buhrkall er på linje. Selv om også han finder udviklingen tilfredsstillende, peger han på, at udfordringerne fra terror, smugling og kriminalitet ? ikke mindst i forlængelse af EU-udvidelsen - er store nok til give ændringer i den måde virksomhederne arbejder på.
- Vi kommer til at bruge markant mere tid på forebyggelse, sikkerhed og kontrol. Det bliver sværere og sværere at være speditør, men også eksportør og importør, siger han og peger på, at man må indstille sig på forsinkelser og øgede omkostninger. Kun gennem bedre samarbejde mellem alle parter kan man begrænse problemet.
-----