23948sdkhjf

Hvor er myndighederne og SiD

- Jeg beklager dybt den måde, hvorpå sagen om brug af illegale chauffører er blevet håndteret på. Fra alle sider. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ? som i øvrigt alle seriøse repræsentanter for det danske vognmandserhverv ? klart tager afstand fra enhver form for ulovlighed, herunder selvfølgelig også brug af illegale chauffører på danske biler. Men det er desværre sket, og nu vil jeg gerne undersøge sagen til bunds og rydde op i eget hus, siger Mogens Therkelsen og tilføjer:

- Jeg er i øvrigt dybt skuffet over hele sagens udvikling indtil nu og savner i den forbindelse myndighedernes klare stillingtagen og handling. Branchen har meldt klart ud, at man vil gøre alt for at komme ulovlighederne til livs, men det kan ikke lykkes, hvis ikke myndighederne bakker op om os og skrider til handling, når det er muligt. Jeg har klart taget afstand fra, at der er truffet en forkert beslutning i en virksomhed, som jeg repræsenterer, og nu efterlyser jeg handling fra myndighedernes side, og i øvrigt også fra SiD, der her har en soleklar mulighed for at træde i karakter i en oplagt sag.

Hvad der gik forud

Forhistorien er, at Mogens Therkelsen, administrerende direktør i H.P. Therkelsen A/S og medejer af H.P. Therkelsen Holding A/S, begge med hjemsted i Padborg, er kommet i klemme. Trans Mar A/S, hvor han indtil 13. maj var bestyrelsesformand, har samarbejdet med vognmand Niels Laursen, Padborg, der 3. maj blev anklaget for brug af ulovlig arbejdskraft. Efter først at have afbrudt samarbejdet med Niels Laursen den 5. maj har ejerne af TransMar A/S, Per Nørgaard, Søren Christensen og H.P. Therkelsen Holding A/S - uden Mogens Therkelsens billigelse ? genoptaget samarbejdet med vognmanden, hvilket har ført til, at Mogens Therkelsen med øjeblikkelig virkning har trukket sig som bestyrelsesformand for Trans Mar A/S. Om sagen får yderligere følger er det endnu for tidligt at vurdere.

Efterdønningerne har siden ført til, at DTL i offentligt rum har brugt ord, der siden er taget tilbage, og at ITD, hvor Mogens Therkelsen er formand for bestyrelsen, har taget til genmæle og udsendt en erklæring, hvori de klart støtter formanden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062