SAS Cargo viser muskler
På et usædvanligt venligt pressemøde den 29. april præsenterede SAS Cargo dels sin nye chef, Kenneth Marx, dels en række nyheder, der tegner billedet af en ny virksomhed med kreativitet og spændstighed.
Blandt de spændende nyheder var SAS Cargo?s beslutning om at etablere et selvstændigt handlingselskab i Sverige. De godt 200 medarbejdere, der i dag arbejder med fragthåndtering i SAS Cargo, vil blive overført til det nye selskab, og ledelsen forsikrer, at alt er aftalt med og godkendt af de svenske fagforeninger. Ændringen vil træde i kraft allerede inden for et par måneder, og det nye selskab bliver i udgangspunktet 100 % ejet af SAS.
- Men i takt med, at selskabet vinder marked og kunder vil vi åbne op for en udvidelse af ejerkredsen, sagde Peter Grønlund, fratrædende chef for SAS Cargo.
Ruller ud
Det ligger i kortene, at når virksomhedsmodellen, baseret på outsourcing, er blevet prøvet af i Sverige, vil SAS Cargo rulle den ud over også andre markeder. Og sigtet kan jo kun være at gøre klar til øget konkurrence inden for fragthåndtering med rod i et selskab, der agerer på markedets vilkår.
Finnair har tilsvarende gennemført en udspaltning af fragthåndtering i sit hjemmemarked, og har forinden gennemført oprettelsen af et selvstændigt fragthåndteringsselskab i Sverige. I Danmark er situationen fortsat uafklaret ? SAS Cargo er stadig alene på markedet efter Novia?s deroute og SAS Cargo?s overtagelse af selskabet. En ny handlingagent i Københavns Lufthavn har meget længe spøgt i kulissen, men med stagnationen i fragtmængderne på lufthavnen er det blevet tilsvarende mindre attraktivt for en international spiller at kaste sig in i de store investeringer, det vil kræve at etablere sig på dette marked.
Flere fragter og produkter
En anden stor nyhed på mødet var meldingen om, at SAS Cargo ruger på planer for yderligere fragtruter med dedikerede fragtfly.
- Med virkning fra 21. maj har vi tegnet kontrakt med Singapore Airlines Cargo om 14 tons kapacitet hver uge på deres fragter fra Chicago til København, sagde Kenneth Marx, der benyttede dette sit første møde med pressen til at slå fast, at han hverken ? ham bekendt - er i familie med Karl eller Brødrene?
SAS Cargo har i forvejen ? siden 5. september sidste år - en kontrakt med Korean Air Cargo, der flyver en fragter ind til København fra New York. Og dertil kommer så SAS Cargo?s fragter til Hong Kong og andelen i ?treparts-fragteren? fra Gøteborg til Japan. Plus fragteren vil Letland og Litauen i samarbejde med DHL.
Men det er ikke gjort dermed: -Vi har også i støbeskeen en helt ny fragtrute, der vil åbne til sommer, sagde Kenneth Marx, der dog ikke vil ud med nærmere oplysninger.
Der har længe været tale om en SAS Cargo fragtrute til Shanghai, men mere realistisk kan det også være en rute fra Københavns Lufthavn til en destination i det nye EU, hvor især Polen påkalder sig stor interesse. En sådan rute ville kanalisere gods til og fra SAS? ruter i Københavns Lufthavn især på Fjernøsten og Nordatlanten.
Priority Cargo
Endelig præsenterede SAS Cargo også en ny serie specialprodukter, der skal øge omsætningen på dette lukrative marked, der genererer højere indtægter end general cargo, der fortsat tegner sig for på procent af selskabets samlede omsætning.
I dag hedder det SAS Priority Cargo. Fra denne sommer udvides sortimentet til en række time-definite produkter med navnene SAS Cargo Cool, SAS Cargo Valuables, SAS XL Express, og SAS Cargo Extra Care.
Navnene giver næsten sig selv; Kun SAS XL Express kræver nærmere forklaring: Det er produktet for de kunder, der har behov for ekspresforsendelse af sendinger mellem 100 og 250 kg, eller out-size forsendelser. Og dette produkt kræver maindeck kapacitet og er med til at drive SAS Cargo?s igangværende udvikling frem mod flere fragter-ruter og i øvrigt aftaler med andre luftfartsselskaber inden og uden for WOW.
-----