Sundere danske virksomheder
Der er således en markant ringere sundhedstilstand blandt udenlandsk ejede selskaber fremgår det afr den netop offentliggjort kvartalsanalyse fra KOB A/S. Det viser sig, at
18,7pct. af de udenlandsk ejede selskaber har konkursretning, mens dette ?kun? gælder for 12,0 pct. af de danske selskaber. Sundhedstilstanden er generelt betydeligt dårligere for de udenlandsk ejede selskaber i forhold til de danske.
Sverige er det land som har investeret i flest danske selskaber. Af de 4.658 danske selskaber som er helt eller delvist ejet af et udenlandsk selskab, har 921 selskaber et svensk selskab som ejer/medejer, hvilket svarer til knap 20 procent.
Analysen viser, at udenlandsk ejede selskaber er større end danske selskaber. Således har 11 pct. af de udenlandsk ejede selskaber mere end 100 medarbejdere, mens det kun er 3 pct. af de danske selskaber, der er af den størrelse.
Og knap 42 pct. af de danske selskaber udbetaler udbytte, mens kun knap 19 pct. af de udenlandsk ejede selskaber gør det. Derimod er den gennemsnitlige udbytteudbetaling langt større blandt de udenlandsk ejede selskaber.
Markant forbedring
Når man ser på hele Danmark har der været en markant forbedring af sundhedstilstanden i forhold til situationen i februar 2004. Der har blandt hovedbrancherne dog været store forskelle i udviklingen. IT-branchen har generelt set haft den mest positive udvikling. Transportbranchen ligger pænt i midterfeltet uden de store udsving.
Antallet af konkurser for alle brancher er steget med 2 pct. i løbet af de sidste 12 måneder. Selv om den økonomiske sundhedstilstand er blevet forbedret, har der været en stigning i antallet af konkurser i løbet af de sidste 12 måneder, sammenlignet med samme periode et år tidligere.
-----