Fleksibiltet i ny kranmodel til Leth
Usædvanlig opbygning betyder større muligheder for udnyttelse af kranen
Vognmand Preben Leth, indehaver af firmaet Vognmand Leth A/S i Ribe har for kort tid siden modtaget en ny MAN lastvogn med en ny kranmodel fra Palfinger.
For at kunne udnytte kranen optimalt har Preben Leth fået vognen leveret med en noget speciel opbygning.
Hele rammen med kran og lad kan nemlig stilles af og f.eks. vendes, så kranen kommer til at sidde i den modsatte ende.
Det har den fordel, at kranen kan sidde i bagenden, som for det meste er det bedste sted til at laste og losse både forvognen og den tilkoblede påhængsvogns lad.
Det har dog den begrænsning, at man ikke kan laste gods, der er lidt længere end forvog-nens lad, fordi kranen med sin placering i bagenden spærrer for dette.
Hvis der er behov for at laste gods, der er længere end ladet, afstilles hele rammen med lad og kran, og forvognens vendes og køres under rammen fra den anden ende.
Så har vognmand Leth med ét en normal frontmonteret kran med mulighed for at laste ud over ladets bagerste ende.
Rammen holdes fast af fire hydraulisk låsebolte, der ganske enkelt aktiveres ved hjælp af det hydrauliske system. Kranen er en Palfinger PK 29.002-E-PJ057A-SKS. Det er en "lille" stor kran, idet den som de store kraner er udstyret med kuglekrans i det kontinuerlige krø-jesystem.
Lav indbygningshøjdeKranen har et hydraulisk udlæg på 16,8m uden fly-jib og 23,5m med fly-jib, og er som alle Palfinger Performance kraner med PowerLinkPlus. Det er et system, der giver mulighed for at lave en 15 graders overvinkling af kranens knækarm og en tilsvarende 20 graders overvinkling på fly-jib'en.
Desuden er kranen med 2,3 t Palfinger wirespil.
Til opbygningen er benyttet en Palfinger konstruktionsramme, der gør det muligt både at holde en lav indbygningshøjde og en meget stor vridningsstabilitet.
Ved at anvende den nye rammetype, er selve montagetiden også blevet minimeret.
Forstærkningsrammen er kommet færdigsvejset, og klar til montering fra Palfinger i Østrig. Denne rammetype leveres til alle Palfinger kraner fra og med PK 29.002. Chassiset, der er en MAN TGA 26.480 6x4 med luftaffjedring, er leveret af MAN Last og Bus A/S i Esbjerg. Kran og opbygning er solgt af Erik M. Thomsen Palfinger Danmark A/S, Esbjerg og op-bygger Ove Kock ApS i Esbjerg. Sidstnævnte har stået for opbygningen af lad og påmontering af kranen.
-----