23948sdkhjf

Stor opfindsomhed med specialtrailere

Den nye lavtbyggede maskintrailer er i særklasse. Den kan ikke kun løfte den ba-gerste akselsektion, den kan klappes helt op og reducerer dermed vogntogets to-tallængde

Den nye lavtbyggede maskintrailer er i særklasse. Den kan ikke kun løfte den ba-gerste akselsektion, den kan klappes helt op og reducerer dermed vogntogets to-tallængde



Det er ikke første gang, at den hollandske specialtrailerproducent Broshuis leverer en no-get speciel trailerløsning til vognmand Erik Eg Rahbek fra Brande.

Den midtjyske vognmand udviser ofte stor opfindsomhed i udvikling af nyt transportmateri-el. Men denne maskintrailer er dog helt i særklasse.

Den er bygget som en dobbeltudtrækstrailer (14,69 m udtræk) med en meget lav (0,40 m over jorden) og flad centervange i midten, en meget lav, bevægelig aftagelig svanehals samt en to-akslet hjulsektion i bagenden. Herpå er der hængslet yderligere en aksel. Den kan dog løftes op fra jorden og vendes helt op oven på den anden aksel, så den tredje aksel ligger på hovedet.

Fidusen er til at få øje på - vogntogslængden reduceres med 1375 mm. Det er en mulig-hed, der er til stede, når der udføres transporter med lav vægt, hvor den tredje aksel ikke er i brug - og selvfølgelig ved tomkørsel.

Sparer følgebil

I visse situationer kan netop de ekstra 1375 mm være udslagsgivende for, om der skal være følgebilseskorte på transporten eller ej. Og følgebiler koster dyrt i visse sydeuropæi-ske lande, så der er mange penge at spare, hvis man kan undgå det.

Skal der køres en hel rundtur, hvor der ikke er behov for den tredje aksel, kan den helt kobles af, så der også opnås en vægtbesparelse.

Bevægelsen med at vippe den tredje aksel klares med en elektrisk drevet hydraulikpumpe. Maskintraileren er udstyret med meget forskelligt udstyr, som gør, at den vil kunne bruges til mange forskellige transportopgaver.

Udstyret omfatter bl.a. hjulbrønde på repos, som betyder at der kan transporteres rullende materiel, som kan holdes så langt nede i totalhøjde som muligt.

Fine papirer

Hele centervangen er forsynet med udklappelige forbredninger, hvor der kan lægges bundsektioner ned.

På dokumentsiden er der fra den hollandske producent udfærdiget såvel §70 dokument, der er af stor vigtighed for at få tilladelse til at udføre overdimensionerede transporter i Tyskland, samt Scheda Tecnia, der er en nødvendighed, hvis man vil have tilladelser til overdimensionerede transporter i Italien.

Maskintraileren er solgt af Preben Jensen-Holm, der står for salg og markedsføring på det nordiske marked hos Broshuis.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078