23948sdkhjf

Vognmandsaftale med overlæs-betaling

En vognmandsaftale fra KK Transport har vakt opsigt på grund af tilbud om dækning for overlæsbøde - eller gebyr som det hedder - og lave takster. Dybt umoralsk lyder det fra vognmænd. Det er ulovligt, og ikke blot bøden det handler om. Vognmanden bliver tillige registreret hos politiet

En vognmandsaftale fra KK Transport har vakt opsigt på grund af tilbud om dækning for overlæsbøde - eller gebyr som det hedder - og lave takster. Dybt umoralsk lyder det fra vognmænd. Det er ulovligt, og ikke blot bøden det handler om. Vognmanden bliver tillige registreret hos politiet



En vognmandsaftale fra KK Transport gældende fra 1. februar 2004, som vi er kommet i besiddelse af indeholder en række bemærkelsesværdige instrukser, hvoraf især tre punkter tiltrækker sig læserens opmærksomhed: Det er takstniveauet, der ved første øjekast forekommer usædvanligt lavt, et løfte om betaling af ifaldne overlæsbøder og endelig også aftalens udgangsparagraf, der siger, at skulle der være en konflikt mellem aftalen og "andre bestemmelser, der etableres generelt i vognmands branchen", så er det KK Transport aftalen der gælder.

Taksterne står for brug af tre-akslet trækker noteret til enten " kroner 290,00/timen (incl. olietillæg) eller kroner 5,57/km ved speciel timekørsel kroner 260,00 (incl. olietillæg)". Dertil kommer ventepenge med "kroner 170,00/timen (gælder kun for kørsel pr. km)".

Om overlæs står det "Der refunderes omkostninger til færge, samt overlæsgebyr iflg. aftale.

Nogle vognmænd, som vi har vist aftalen, siger:

- Hvis jeg fik forelagt KKs kørselsaftale, ville jeg takke nej til tilbudet, - og det lige på stedet, siger en vognmand fra Midtjylland. - Det er dybt umoralsk, at de skriver, at de betaler overlæsgebyr, fordi det opfordrer - eller nærmest presser - vognmanden til ikke at følge loven. Vi ved jo alle sammen, at det er forbudt at køre med overlæs, og alligevel så er en vognmand, der kører på sådan en aftale næsten tvunget til at tage overlæsset med. Hvis han for eksempel står og skal læsse, og der er 40 paller, og ingen anden vognmand i nærheden, så skal han jo tage alle 40 paller, selvom de sidste 7 måske er dem, der udgør overlæsset. Hvis ikke han tager pallerne med, så har han måske ikke noget arbejde i næste uge. Men det er dybt ulovligt, og så er det da ligegyldigt, hvem der betaler bøden.

- Priserne passer heller ikke til markedet. Jeg tror ikke, man kan holde en bil og en mand til de priser. Specielt ikke med de drastiske prisstigninger, der har været på olien i den seneste tid.

Ikke kun bøden

- Det er helt 100, at jeg ville sige nej, siger en anden vognmand fra Nordjylland. - Man kan ikke køre distribution og skulle stoppe mindst 20 steder eller deromkring til de penge. Det er også helt umuligt med ventepengene: at man skal ringe hjem til disponenten hver gang man har holdt stille med bilen og tigge om at få penge for den tid. Det holder slet ikke.

- Og så tilbyder de at betale overlæsgebyret! Det er også helt uacceptabelt. Man må ikke køre med overlæs - det er forbudt, og det er vognmanden der bliver registreret for overtrædelsen hos politiet. Han er synderen og det er ham, der får klippet i kørekortet, når det bliver indført. Og så er det helt uinteressant, om bøden bliver betalt for dig, eller ej.

En tanketorsk

KK Transport A/S, Struer, ejes for 50 procents vedkommende af Andreas Andresen, Padborg, og gennem holdingselskab af vognmand Peter Kristensen, der har fået mulighed for at kommentere sagen. Han afviser, at kontraktens ordlyd betyder, at KK Transport A/S kan komme til at køre med overlæs. - Det er praktisk talt umuligt, udtaler han til Danmarks Transport-Tidende med henvisning til, at virksomheden transporterer brød og kød. - Men er vi på kanten af loven med vores formuleringer, skal de naturligvis laves om. I øvrigt henviser han til administrationschefen, der har ansvaret for vognmandsaftalerne: - Jeg kan se, at det er en kæmpe tanketorsk, jeg har gjort mig skyldig i, siger Thomas Lind-Holm, KK Transport A/S, Struer

Firmaet ejes af Peter Kristensen for 50 procent vedkommende og Andreas Andresen A/S, Padborg, for de resterende 50 procent. Vi har uden held henvendt os til Andreas Andresen for at få en udtalelse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062