Miljøborgmester Winnie Berndtson er parat til at tillade andre løsninger på partikelforureningen i Københavns Kommunes kommende miljøzone end partikelfiltre - blot målet nåes.

Københavns Kommunes miljøborgmester er ikke dogmatisk, når det gælder hvilken teknologi, der skal reducere udledningen af de sundhedsskadelige sodpartikler, der ender i Københavnernes lunger.

- Det skal ikke være afgørende, hvordan vi når målet. Hvis der findes andre teknologier end partikelfiltrene, som giver tilsvarende eller bedre resultater, så skal de naturligvis være tilladt, siger Winnie Berndtson.

Den socialdemokratiske miljøborgmester er ikke i tvivl om holdningen til partikelforureningen i København.

- Der er efterhånden så meget dokumentation for problemets omfang, at vi simpelthen er nødt til at handle. Og miljøzonen er den eneste løsning, som vi har mulighed for at tage i brug.

- Ved alle andre virksomhedstyper kan vi som amt gå ud med miljølovgivningen i hånden og give påbud til virksomheder, der forurener for meget. Men den eneste mulighed for at gøre noget ved forureningsproblemer fra trafikken går via færdselslovens bestemmelser om forsøgsordninger.

Partikelforureningen betyder, at mellem 200 og 300 københavnere dør for tidligt, hvert år og der er bred politisk enighed om, at der skal handles. Det er jo ikke bare venstrefløjen, der står bag det her. Hele Borgerrepræsentationen bakker op om forsøget. Selv Dansk Transport og Logistik har jo selv erklæret sig enig i målsætningen, siger Winnie Berndtson.

Første skridt mod renere luft i hovedstaden blev taget i 1999, da Borgerrepræsentationen besluttede, at kommunens egne tunge køretøjer skulle udstyres med partikelfiltre inden januar 2004.

Men for nyligt kom det frem, at Københavns Kommune var langt fra at nå sin egen målsætning. Køretøjer fra gravemaskiner til brandbiler, var ikke udrustet med partikelfiltre og ville ikke blive det inden for overskuelig fremtid.

- Jeg kan godt forstå, at man udefra finder det besynderligt. Det er helt klart for dårligt. Vi har måttet erkende, at forvaltningerne ikke har givet tilfredsstillende tilbagemelding omkring implementeringen og de tekniske problemer.

- Faktisk har vi selv gang på gang måttet grave dokumentation frem, for at modbevise forklaringer om, at det ikke var teknisk muligt eller meget dyrt. Nu har vi sagt: Nok med dumme undskyldninger. Løs de tekniske problemer, siger en tydeligt irriteret Winnie Berndtson.

DTL har anbefalet en miljøzone efter svensk model, der kun stiller krav om partikelfiltre på køretøjer med en motor, der er ældre end otte år. Den ordning vil tillade en langt mere glidende udskiftning af vognparken og dermed en mere overkommelig investering for danske vognmænd. DTL skønner at det nuværende forslag om miljøzone, der er under behandling i Justitsministeriet, vil koste danske vognmænd over en milliard kroner.

Winnie Berndtson erkender, at det er store beløb, der skal investeres, men påpeger på baggrund af erfaringerne med de modvillige forvaltninger, at priserne for partikelfiltrene er sat for højt.

- Jeg kan sagtens følge DTL's argumenter, men processen er så langt fremme, at det vil betyde uacceptable forsinkelser, hvis vi skal til at starte forfra, vurderer Winnie Berndtson og påpeger, at svenskerne overvejer stramninger af deres regler.

Winnie Berndtson har ingen illusioner om miljøzoneforsøgets effekt på folkesundheden i hovedstaden. Lastvogne tegner sig kun for omkring 10-15 procent af partikelforureningen og samlet set står trafikken kun for en tredjedel.

- Som en permanent løsning på partikelforureningen, så er miljøzonen langt fra nok. Det 3-årige ordning vil kun være væsentlig som forsøg. Men vi ved, at det vil have en effekt, som vi kan gå ud og måle. Alle erkender problemet eksistens, og det er altså ikke noget med, at vi går ud og spilder penge på noget, der ikke dur, siger Winnie Berndtson.

Spørgsmålet om konkurrenceforvridning, som danske vognmænd udsættes for, fordi deres udenlandske kolleger ikke har omkostninger til indkøb, montering og vedligeholdelse af partikelfiltrene, kommer tydeligvis som en overraskelse for miljøborgmesteren.

- Vi ved ikke, hvor mange udenlandske lastvogne, der kører ind i København. Men der gælder naturligvis ens regler for alle, forsikrer Winnie Berndtson.

Kontrollen af de tunge køretøjer skal ifølge Københavns Kommunes ansøgning til Justitsministeriet varetages af Parkering København.

- Vi ved, at politiet ikke har ressourcer til at varetage opgaven, og derfor foretrækker vi, at det bliver p-vagterne, der foretager kontrollen, siger Winnie Berndtson.

De tunge køretøjer skal forsynes med en mærkat i forruden, der skal lette kontrollen. Men spørgsmålet om kontrol af køretøjer i transit er mere kildent, erkender Winnie Berndtson, men hun tror, at det er muligt at finde en løsning.

Københavns Kommune indsendte ansøgning om tilladelse til forsøget med miljøzonen lige før sommerferien 2003. Her har sagsbehandlingen blandt andet involveret høringssvar fra en række parter - herunder DTL. Miljøministeriet har også været involveret i processen.

- Det ser ud som om, der endeligt er ved at ske noget. Sagsbehandlingen har praktisk taget ligget stille i et halvt år, siger Winnie Berndtson.

Men miljøborgmesteren er langt fra sikker på Justitsministeriets blå stempel.

- Hvis ikke vi har fået ja inden sommerferien i år, så må jeg indrømme, at jeg tvivler på at det bliver til noget, siger Winnie Berndtson.

-----