HTS, som formentlig snart får DTL som medlem og som allerede har ATL i medlemskartoteker har spurgt sine medlemsvirsomheder om forventninger til det udvidede EU - der ventes betydelige fordele. Men man skal også være på vagt

Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder får store fordele efter, at grænserne til de ti nye EU-lande åbnedes den 1. maj. Der er dog forskellige risici, som virksomhederne skal være opmærksomme på. De kan blive dyre at overse.

HTS har lavet en medlemsundersøgelse for at klarlægge, hvad EU-udvidelsen kommer til at betyde for virksomhederne. Langt hovedparten af virksomhederne mener, at udvidelsen ikke vil have de store konsekvenser, bortset fra øget samhandel, men nogle medlemmer har dog fremhævet en række mulige problemer.

Udvidelsen fører mest af alt fordele med sig. Der bliver flere lande at handle med, virksomhederne opnår mere sikkerhed og forudsigelighed, og de mentale barrierer vil gradvist blive nedbrudt, efterhånden som tilliden vokser, og virksomhederne i øst bliver ligeværdige samhandelspartnere. HTS forventer, at eksporten til de nye EU-lande vil vokse med 21 milliarder over de næste 10 år.

Som følge af, at samhandlen vokser, vil der naturligvis også blive mere trafik på vejene, og især det tyske vejnet vil blive belastet. Men EU's Ministerråd har sammen med Parlamentet netop besluttet, at der inden 2010 skal ske en udbygning af det trans-europæiske transportnetværk både på tværs og på langs. Ikke mindst i de nye lande vil der blive investeret store beløb i at fremme infrastrukturen.

Når det indre marked kommer til at omfatte de nye medlemslande, vil det betyde færre tekniske handelshindringer. Det vil lette handlen for danske virksomheder, ligesom det bliver lettere for landene i Østeuropa at handle med hinanden. Særlig betydning har det, at østlandene bliver medlem af EU's toldunion, hvorved de hidtil eksisterende toldbarrierer forsvinder. Med andre ord skal der nu ikke længere betales told ved import/eksport mellem de 15 "gamle" EU-lande og de ti nye medlemslande.

En generel vurdering blandt virksomhederne er, at det blandt andet vil få følgende positive konsekvenser:

· Transport vil kunne afvikles nemmere og hurtigere

· Der kan køres flere sendinger på hver bil, når toldregler falder bort

· Den administrative arbejdsbyrde bliver reduceret, når toldkrav forsvinder

· Virksomhederne opnår en direkte besparelse ved, at de ikke længere har udgifter til fortoldning

· Alt andet lige vil det betyde en større omsætning for den enkelte vognmand.

I praksis var der dog allerede inden udvidelsen sket en liberalisering. EU indgik i årene 1991-1996 en række associeringsaftaler med de central- og østeuropæiske lande. Disse aftaler indebar, at der gradvist blev oprettet et frihandelsområde for industrivarer mellem EU og de nye medlemslande. Med frihandelsområdet afskaffede EU importtold og mængdemæssige importbegrænsninger (kvoter) for størstedelen af de industrivarer, som blev importeret fra de central- og østeuropæiske lande. Landene i Central- og Østeuropa forpligtede sig ligeledes til gradvist at afskaffe begrænsninger i importen af industrivarer fra EU-lande. Med udvidelsen den 1. maj er disse importbegrænsninger fra begge sider helt ophørt.

Dertil kommer, at varer, der er godkendt i ét EU-land, nu er godkendt som standard i alle 25 EU-lande. I forhold til tredjelande vil der heller ikke ske de store ændringer, da tredjelande i praksis har behandlet nye og gamle medlemslande stort set ens med hensyn til toldsatser, påpeger HTS.

De nye medlemslande bliver en del af Fællesskabets toldområde og det indre marked, men de bliver i første omgang ikke medlem af Schengen og euro'en. Der vil således fortsat i et vist omfang være grænsekontrol ved den tysk-polske grænse og ved de enkelte grænser mellem de nye medlemslande. Først om en årrække vil EU's fælles eksterne grænsekontrol blive rykket fra f.eks. den tysk-polske grænse til den polsk-ukrainske grænse - når østlandene er blevet så "Schengen-klar", at de kan deltage fuldt ud i samarbejdet og fungere som EU's fælles østgrænse.

Virksomhederne frygter, at der kan blive tale om en skærpet kontrol af f.eks. vogndokumenter, transportladninger og personlige papirer, nu hvor de nye lande skal leve op til EU's sikkerhedsstandarder. Og flere af de nye medlemslande, f.eks. Polen, er allerede i fuld færd med at sætte bøderne i vejret.

Der er en række andre risici, som virksomhederne efter HTS' vurdering skal være opmærksomme på:

Momsnumre giver problemer. Mange virksomheder i Øst er ikke gearede til at håndtere det praktiske omkring momsregistreringer, hvilket kan koste dyrt for danske eksportører. Har danske eksportører f.eks. ikke fået oplyst det korrekte momsnummer, kan de komme til at hæfte for den moms, som den østeuropæiske handelspartner skulle have betalt. Dermed kommer eksportøren til at betale fuld dansk moms af varerne. Danske virksomheder skal efter EU's regler ikke betale moms, når de sælger til andre EU-lande, men går der fejl i registreringen til det fælles kontrolsystem, kan danske myndigheder ikke vide, at varerne rent faktisk er røget over grænsen.

De danske virksomheder vil da stå tilbage med en lang næse og røde tal på momskontoen, hvilket ikke lige frem har været EU's hensigt med at inddrage de nye lande i et fælles Indre Marked. Danske virksomheder bør derfor kontrollere, at de momsnumre, de får oplyst, er korrekte.

Danske virksomheder skal være særligt opmærksomme i forhold til håndtering af ankomstbeviser (TC11'ere) ved EU's nye ydre grænser. Toldmedarbejderne i de nye lande, der nu kommer til at udgøre EU's ydre grænser, skal uddannes i at håndtere tolddokumenterne korrekt. Mangler dokumentationen for, at varen er leveret, vil transportøren hæfte for told og afgifter. Selv i en moderne IT-alder, hvor systemerne i høj grad kører elektronisk, kan det derfor være en god idé at sikre sig alternativ dokumentation på papir i form af en T5'er.

Der kan blive tale om bevidst snyd, hvis virksomheder i Øst udnytter friheden ved Det Indre Marked til at opstarte momskarruseller, der lukkes, når de har scoret gevinsten. Ved en momskarrusel forstås, at en virksomhed køber et stort antal højteknologiske varer, typisk mobiltelefoner, som sælges videre af flere omgange, hvorefter den virksomhed, der skulle have betalt momsen, lukkes.

Nogle transportfirmaer er bange for at blive taget ved næsen i den proces, idet de frygter ikke at få deres betaling.

Momskarrusellerne har drejet rundt i de 15 EU-lande gennem mange år - særligt i England og Tyskland (de danske myndigheder har så godt som elimineret problemet). For eksempel kan et selskab i England (Selskab A) sælge et stort parti mobiltelefoner til et selskab i Tyskland (Selskab B) uden at betale moms, fordi begge lande er medlemmer af EU.

Selskabet i Tyskland sælger så telefonerne videre til et andet selskab i Tyskland (Selskab C) men opkræver moms af salget. Derefter sletter selskab B momsen fra regnskabet, hvorefter selskabet lukkes. Eftersom de snyder med momsen, kan de sælge telefonerne billigt til selskab C, der igen sælger dem til selskab A uden moms, for der er jo tale om to EU-lande. Sådan drejer karrusellen, indtil bagmændene har scoret en kolossal fortjeneste på den moms, de aldrig har betalt.

De danske transportører kan ikke gardere sig imod fænomenet, kun forsøge at bruge deres sunde fornuft ved valg af samarbejdspartnere.

For danske virksomheder kan det generelt være svært at gennemskue, om deres samarbejdspartnere i Øst har "reelle hensigter", da virksomhederne i de nye medlemslande primært er opstået efter Murens fald og derfor ikke på samme måde som i Vesteuropa besidder en lang historie og et godt renommé. Flere virksomheder frygter, at kriminaliteten vil stige,

Men HTS anser det ikke for nogen trussel mod øget samhandel.

Blot skal virksomhederne være ekstra opmærksom på, hvem de indgår samarbejde med.

-----