23948sdkhjf

Kranvognmand med fingeren på pulsen

Der er ingenting, der kommer af sig selv, lyder en af vognmand Lasse Sørensens læresætninger, som han selv lever op til - fra kl. halvfem om morgenen

Der er ingenting, der kommer af sig selv, lyder en af vognmand Lasse Sørensens læresætninger, som han selv lever op til - fra kl. halvfem om morgenen



I vognmandsbranchen kommer intet af sig selv. Nogen har ikke fundet ud af det endnu, andre vil bare ikke erkende det.

Lasse Sørensen, på Fyn - bedre kendt som Lasse Vognmand - har for længst fundet ud af det, og har det med som en af firmaets vigtige læresætninger.

Han siger: - Intet kommer af sig selv, hvis man vil drive en moderne transportforretning og blive ved med at være til stede på det konkurrenceprægede transportmarked.

En af årsagerne til at Lasse Vognmand har held min sin virksomhed er ikke mindst det høje engagement og gode medarbejdere.

Lasse starter hver morgen ved halvfemtiden på kontoret og tager den første hårde tørn indtil kørselsleder Gitte Viskum møder på arbejdet ved nitiden og tager over. Herefter er det kundekontakter, tilbud og service, der står på Lasses program.

Han kører rundt i sin firehjulstrækker og ser til de forskellige arbejdspladser. Går det hele nu som planlagt? Er der noget som skal ændres? Lasse har en finger med i det hele og kan hurtigt løse et problem. Skal der afgives tilbud er det også Lasse Sørensen, der klarer det.

Vognmandssønnen skulle læse

Lasses far var også vognmand. Men egentlig var det meningen, at Lasse skulle læse vide-re og være noget mere. Så han gik på realskole.

Men det blev aldrig til hverken realeksamen eller nogen anden form for boglig uddannelse. Han blev simpelthen smidt ud af skolen.

Ikke desto mindre har han oparbejdet en stor viden og kompetence omkring last-vognstransporter, lastvognskraner m.v.

I 1979 overtog Lasse resterne af sin fars vognmandsforretning, og efter nogle år, hvor han selv var både chauffør på en enkelt vogn, blev der anskaffet flere lastbiler og ansat chauffører.

Det er dog først inden for de sidste fem år, at den store udvikling er kommet i Lasse Vognmand A/S.

- Jeg arbejder ikke med computerne, siger Lasse Sørensen til Trans Inform.

Der er alt for mange, der blot kigger i deres computere uden at vide hvad der ligger bag tallene. Det er vigtigt også at kende sammenhængen på det praktiske plan. Men jeg har det store overblik, fordi jeg hver dag får et regneark, hvoraf det fremgår, hvad de enkelte vogne har lavet dagen før, og hvad de har formået på det økonomiske plan, siger han.

Så vognmanden kan altså ikke undvære den moderne edb teknologi i sin forretning.

Kontor på høloftet

Den store virksomhed har til huse i Lasses fødehjem i Raagelund nordøst for Odense i en flot ombygget gård, hvor der er opført ny hovedbygning til afløsning af det oprindelige stuehus fra 1741.

I den ene sidebygning har firmaet sin administration oppe på det tidligere høloft.

Udefra kan man ikke se, at der ligger en stor transportvirksomhed her. Men der kommer heller ikke lastbiler ind på gårdspladsen.

Lasse Vognmand A/S hører til blandt de største udbydere på Fyn, når det drejer sig om lastvognkraner.

Opgaver er der masser af, og i takt med, at mængden af opgaver er blevet større, er virk-somheden vokset tilsvarende. Transportopgaverne fordeler sig over næsten alt, hvad man kan tænke sig inden for entreprenør- og anlægskørsel.

Det er lige fra levering af en halv kubikmeter ral til en privat kunde, til levering af meget store mængder grus til store anlægsarbejder.

Også på kransiden spænder opgaverne vidt . Fra levering af små mængder med grab, til hejsning af al muligt til byggeriet og flytning af store pavilloner.

Når der skal sættes afspærringer op - f.eks. på motorveje, hvor der skal laves vejarbejde - er det ofte lastvogne med kraner fra Lasse Vognmand A/S, der er i gang. Og det er stort set uanset, hvor det er henne i landet.

Mange lastbiler - i en fart

Det betyder, at firmaet skal være i stand til at stille med mange lastvognstog på en gang, så man hurtigt kan få tingene på plads. Nogle gange har man op mod 60 lastvogntog i sving, så trækkes der på gode kolleger.

Afspærringer sættes ikke sjældent op om natten, så man generer den øvrige trafik mindst muligt. Det betyder mange arbejdstimer med kranerne uden for normal arbejdstid - noget som stiller store krav til kranførerne.

Lastbiler skal efter Lasse Sørensens mening helst være Scania og gerne med V8motorer, som han har gode erfaringer med.

Men med overtagelsen af en del af Skanskas vognpark fulgte nogle Mercedes Actros med, og dem er den fynske vognmand ikke utilfreds med.

Desuden har firmaet en enkelt treakslet DAF, som man også er godt tilfreds med.

Lasse Vognmand A/S har selv 22 lastbiler af forskellige typer, såsom to-akslet forvogn med kran og hejs, treakslede med kran og hejs, fireakslede med kran og hejs, samt tre- og fireakslede trækkere med kran. Hertil kommer forskelligt påhængsmateriel, som både omfatter kærrer, påhængsvogne og specialbyggede maskintrailere.

På kransiden køres der med 16 kraner fordelt på tre mærker, der dog med tiden vil blive reduceret til højst to mærker.

20 år med Palfinger

Firmaet har kørt med Palfinger kraner i 20 år og er meget godt tilfreds med den service, man får på kranerne hos Give Kranservice i Brande.

Lasse Sørensen medgiver, at det godt nok er langt at køre.

- Men har vi et problem med en kran, så er det der vi kører hen, siger han og giver et ek-sempel hvor en af firmaets kraner af et andet fabrikat efter et års brug var begyndt at hug-ge, når de hydrauliske udskud blev kørt ud.

Efter nogen diskussion med leverandøren blev der udskiftet seks udskudsbomme og der-tilhørende equipment på garantien. Kranens udskudsfunktion fungerede igen upåklageligt i knap et års tid. Som kom problemet tilbage.

- Leverandøren slog fast, at vi måtte leve med dette problem. Kunne vi ikke det, måtte vi selv betale for at få lavet den samme udskiftning af forskellige dele som året før.

Hvilket Lasse Sørensen gjorde. En løsning, der har kostet et stort tocifret tusindkroners beløb hver gang.

Efter at den fynske vognmand en gang havde mødt Viggo Hansen fra Give Kranservice og forelagt ham problemet, meddelte han uden at blinke, at han nemt kunne løse dette pro-blem.

Vis hvad du kan

- På et tidspunkt kontaktede vi ham og blev enige med ham om, at han kunne få kranen op på værkstedet i Brande i en weekend. Så kunne han jo få mulighed for at vise, hvad de kunne siger Lasse Sørensen. Vi afhentede kranvognen og måtte konstatere, at kranens udskud nu fungerede upåklageligt. Men denne gang lød fakturaen kun på 2.900 kr.

- Problemet er nemlig, at udskudsbommene ikke umiddelbart kan smøres inde i kranens knækarm, og når udskuddene så bliver tørre, vil udskudsarmene begynde at hugge, når de bevæges.

- Hos kranfirmaet i Brande har man det udstyr der skal til for at smøre udskuddene ordent-lig igennem. Det tager bare lidt tid. Man kan så spekulere på, hvor mange kunder, der le-ver med det problem på dette kranmærke, og hvor mange der måske har postet store be-løb i en ganske unødvendig udskiftning af dele i kranernes udskudssystem, siger han.

Større materiel

Materiellet bliver større og større for at kunne leve op til kundernes behov.

Seneste skud på stammen er et komplet nyt kranvogntog, bestående af en fireakslet Sca-nia model R164 med tandembogie, opbygget som trækker med en Palfinger PK90002 kran, der er udstyret med flyjib og spil.

Hertil kommer en Goldhofer to-akslet maskintrailer med flere udtræk, som kan køre såvel som registreret køretøj og som blokvogn.

På medarbejderområdet har Lasse Vognmand A/S gode og servicemindede chauffører og højt kvalificeret personale i administrationen.

Ud over Lasse Sørensen, er der en bogholder, en kørselsleder samt en elev til at klare alt det administrative arbejde.

Sidste år lå omsætningen på lige knap 30 mio. kroner hos den fynske transportvirksom-hed.

Fornuftigt

Resultatet var da fornuftigt, men det skal det også være. Jeg skulle gerne kunne aflevere en veldreven virksomhed, når jeg måske om nogle år ikke gider mere, siger Lasse Sørensen, der er i slutningen af 50erne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078