23948sdkhjf

Maut-bonus til de kvikke

Toll Collect vil fremskynde monteringen af nye - og forhåbentlig funktionsdygtige - On Board Units med bonus-program - men kun for de første 200.000 enheder

Toll Collect vil fremskynde monteringen af nye - og forhåbentlig funktionsdygtige - On Board Units med bonus-program - men kun for de første 200.000 enheder



Konsortiet, der skal opkræve den tyske vejskat, Toll Collect har travlt med at rette op på renommét, der blev særdeles anløbent med maut-skandalen sidste efterår.

Den nye ledelse har nu udsendt retningslinier for udbetaling af bonus, til de vognmænd, der har haft forgæves udgifter til montering af de defekte maut-computere (On Board Units) i deres lastvogne.

Den 17. maj åbnede de godkendte serviceværksteder for udskiftning af de gamle OBU'ere. Toll Collect tilbyder en bonus på 250 ? for hver gammel OBU, der udskiftes med en ny. Udskiftningen foretages uden beregning. Det er et krav, at bestillingen sker inden 30. juni 2004 og den ny OBU er monteret senest 31. oktober. Toll Collect udsender i den kommende tid vouchere til de "gamle" kunder, som skal afleveres til serviceværkstedet.

Samme dag åbnes der for bestilling af nye OBU'ere. Også her har Toll Collect en kontant gulerod i lommen til tidligere registrerede lastvogne. Det vil sige, at ved ordrer på montering af OBU'ere i lastvogne, der ikke tidligere har fået monteret vejskattecomputeren, så udbetaler Toll Collect en bonus på 50 ?. Den modregnes i installationsregningen, der typisk ligger omkring 2.000 kroner. Det er dog kun de første 200.000 OBU'ere, der giver bonus.

Ønsker man ikke den gamle OBU erstattet med en ny, så gælder bonustilbuddet på 250 ?, blot enheden er afmonteret på de autoriserede værksteder senest 30. juni i år.

Det gælder også, hvis man har en gammel OBU, der allerede er afmonteret og deponeret på virksomhedens værksted.

Bonus-reglerne kan hentes hos Dansk Transport & Logistik på internetadressen

http://www.dtl-dk.dk/docs/dokumenter/bonus.pdf.

500.000 OBU'ere inden nytår

De tyske myndigheder vil først godkende Toll Collects problemplagede maut-system 15. december, kun to uger før systemet skal gå i luften 1. januar 2005.

Den korte frist har vakt mishag i tyske erhvervskredse. Formanden for virksomhedsorganisationen AGA, Helly Bruhn-Brass, mener, at det er helt urimeligt, at forlænge usikkerheden om, hvorvidt vejskatten på tunge køretøjer træder i kraft til nytår eller ikke. Han peger i DVZ blandt andet på , at prisforhandlinger så reelt først kan gennemføres i januar og februar 2005.

Bundesamt für Güterverkeh (BAG) har udskudt den endelige godkendelse af systemet til midten af december, fordi man lægger vægt på at systemet er fuldt funktionsdygtigt.

- Vi vil ikke forcere godkendelsen af politiske grunde. Det er helt afgørende, at systemet er modent, fastslog BAG's direktør Ernst Vorrath på en logistik-konference i Frankfurt.

Toll Collect har gennemført en stortest med 1.270 lastvogne fra en række europæiske transportvirksomheder. Her er der kun konstateret fejl på tre procent af køretøjerne, og Toll Collects logistikchef Roland Schell mener, at alle fejl vil være rettet inden nytår. Toll Collect forventer at montere en halv million OBU'ere inden årets udgang.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063