Kan det betale for transportvirksomheder at snyde på vægten - at tåle en eventuelt bøde og så ellers køre videre? Måske, men branchen lider ubodelig skade på sit image, når sagerne florerer. Birgit Frisch Simonsen har på baggrund af nogle aktuelle - uheldige - sager kigget nærmere på spørgsmålet om etik

Tre kendte danske transportvirksomheder er i den senere tid blevet taget for at overovertræde loven i forbindelse med udførelsen af en transportopgave.

Nærmere beskrevet har de undladt at bruge danske chauffører til danske lønninger på transporter, hvor dette var påkrævet.

Sagerne, der hurtigt er kommet i SiDs, politiets og pressens søgelys, får et retsligt efterspil, og så skulle den potte være ude. Måske ...

Men hvad sker der med vognmandserhvervets image i samfundet, når der gang på gang er store velrenommerede virksomheder, der lader hånt om en gang vedtagne lovparagraffer, der regulerer transportørernes udøvelse af sit erhverv?

Og hvad med de vognmandsvirksomheder, der har kæmpet mod lovovertræderne om opgaven ? Og hvad med de danske chauffører, der bliver holdt uden for, fordi de er blevet "for dyre" i brug?

Der sker formentligt det, at vognmandserhvervet falder en tak længere ned i folks omdømme. Og de kolleger, der kalkulerede korrekt men ikke fik jobbet på grund af uetisk konkurrence, bliver endnu engang sorteper, mens de dyrere, danske chauffører sidder hjemme bag skærmen og .... bliver ved med det.

Alt sammen til ubodelig skade for det samlede transporterhverv - og ikke bare de relativt få, der bryder skrevne og uskrevne regler.

Transporterhvervets hovedorganisation, Dansk Transport & Logistik, der huser godt 4.000 danske vognmandsvirksomheder i alle tilsnit, har set problemet på lang afstand og erkendt de alvorlige konsekvenser, det kunne få..

Allerede i maj 2000 tog DTL derfor initiativet til at udarbejde og vedtage en række Etiske Normer for Vognmandsvirksomheder, som i dag danner grundlaget for, hvordan medlemsvirksomhederne på forsvarlig vis og i overensstemmelse med god forretningsskik bør udføre transporterhvervet.

De Etiske Normer, der blev nedfældet for næsten eksakt fire år siden, indgår i dag i vedtægterne for både DTL og ATL, og bør være kendt af alle medlemsvirksomheder. Spørgsmålet er, om etikken har en fremtrædende plads i vognmandsbranchen, eller om konkurrencen er så benhård, at alle kneb gælder? Og at det er mere eller mindre accepteret.

Vognmand Kim Johansen, Kim Johansen International Transport, siger fra Paris:

- Jeg synes i princippet ikke, de Etiske Normer skal strammes op. Ikke fordi det ville betyde noget for os, men vi må ikke glemme, at vi er på vej ud i en verden, hvor arbejdskraftens bevægelighed er større end nogen sinde før. Men det er under ingen omstændigheder rimeligt ikke at følge loven; - Men man kan godt bruge loven til dens yderste grænse og konsekvens, - det er helt ok i min verden.

- I relation til de omtalte sager, kan man vende spørgsmålet om: Hvad ville en dansk chauffør, der - udlånt fra firmaet i Danmark til dansk overenskomstløn - for eksempel kørte en estisk indregistreret bil ind over den estiske grænse, mon sige til, at jeg - idet han passerer grænsen til Estland- meddeler ham, at nu kører han altså til estisk chaufførtakst? Jeg tror ikke, han ville blive så begejstret! Det er et spørgsmål jeg har stillet til organisationerne, for det er et problem, vi må løse. Det må være sådan, at man skal følge reglerne i det land, hvor man er ansat. Vi skal bruge vores muligheder, men ikke overskride loven, og det er vigtigt at slå fast, at vi må og skal respektere lovgivningen der, hvor vi har vore virksomheder, siger Kim Johansen.

Ejerleder Inge-Merethe Koch, ERA Transport A/S, Odense:

- De Etiske Normer virker ikke tilstrækkeligt præventivt efter min mening. Vi har i dag lige så mange brodne kar, som vi altid har haft. Så hvis det var målet, at man skulle hæve standard og image for vognmandsbranchen ved at indføre de Etiske Normer - og håndhæve dem - så mener jeg ikke, det er lykkedes. Jeg mener, ikke de har hjulpet nok. Vi har måske færre overtrædelser inden for bestemte områder, og det er da helt fint, men jeg mener, der er for mange, der ikke efterlever de Etiske Normer, siger hun.

- Problemet er nok, at der ikke slås konsekvent ned, når det konstateres. Jeg mener, de Etiske Normer er fortræffelige, hvis man vel at mærke tog dem for pålydende.

- Men det sker ikke altid, og jeg savner mere konsekvens i sanktionsmulighederne, enten i form af fratagne kørselstilladelser eller eksklusion fra det gode selskab. Man behøver ikke stramme op på reglerne, men på sanktionerne. Det ville nok virke mere præventivt, siger Inge-Merethe Koch.

Michael Svane, ordførende direktør i DTL, fra København:

- I de fire år, de Etiske Normer har eksisteret, har vi kørt en del sager, - heraf også sager med advarsler og eksklusion. Det har været vanskelige sager, der har været langvarige og kostbare, fordi de afgøres ved voldgift. For eksempel har den seneste sag om eksklusion af en københavnsk flyttemand varet mere end to år, og det har vi nu taget konsekvensen af og lægger op til generalforsamlingen, at vi stopper med voldgift i forbindelse med de Etiske Normer.

- Vi har valgt at foreslå en ændring af vedtægterne, så vi får en hurtigere og mere ekspedit sagsbehandling i tilfælde af brud på de Etiske Normer. Hvis det forslag bliver vedtaget, vil den endelige beslutning om, hvad der skal ske, når et medlem forbryder sig mod de vedtagne standarder, være op til bestyrelsen, - og generalforsamlingen som anden instans. Er medlemsvirksomheden ikke tilfreds med den trufne beslutning, er der yderligere mulighed for at bringe det almindelige retssystem i spil. I princippet betyder det, at man enten kan træffe en afgørelse internt i organisationen, eller gå offentligt med det, siger Michael Svane og tilføjer:

- Det er mit indtryk, at vi har fået et våben i hånden, der virker. Og det selvom der stadigvæk sker brud på de Etiske Normer, hvilket jeg mener kan forklares delvis med pressens øgede opmærksomhed omkring disse forhold og delvis med konkurrencesituationen.

Jeg mener ikke, det er nødvendigt at stramme op på normerne, og vi har jo heller ingen myndighed til for eksempel at fratage medlemmerne deres godskørselstilladelser, - det er kun Færdselsstyrelsen, der kan gøre det.

- Vi kan kun sende et vigtigt signal. De Etiske Normer er en vedtaget standard for, hvad vi mener er en korrekt adfærd for en medlemsvirksomhed i relation til kunden, samfundet og kollegerne.

Det mener jeg de Etiske Normer skal bruges til, og det mener jeg også, de bliver brugt til, siger Michael Svane.

Direktør Poul Juelsbjerg, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik:

- Vi har ingen indberetninger om overtrædelser. De omtalte sager kender jeg kun fra pressen, - selvom jeg dog mener, der har været optræk til yderligere diskussioner om den ene sag, der drejer sig om brødtransporterne.

- Ser vi på etikken i de tre sager, er min holdning helt klar: Benytter man udenlandsk arbejdskraft til at udføre arbejde i Danmark, så er det danske overenskomster, der gælder. Og i den seneste sag, der er blevet belyst, med de tre rumænske chauffører der var ansat af virksomheden i Padborg, er der yderligere det problem, at de udover de opholdstilladelser, som de ikke havde, også skulle have haft en arbejdstilladelse, fordi Rumænien ikke er EU. Så her er der tale om en klar dobbelt overtrædelse, og derfor er jeg også glad for, at man stoppede samarbejdet med den transportvirksomhed, der havde hyret rumænerne til at begynde med.

- Jeg mener klart, at de Etiske Normer virker efter hensigten. Mit udsagn er baseret på, at vi ved dokumenterede overtrædelser har mulighed for at udstede et påbud til virksomheden om at overholde reglerne. Derefter kan vi ekskludere medlemmet, hvis ikke dette påbud efterkommes, siger Poul Juelbjerg og tilføjer:

- Det er mit indtryk, at 99 procent af vore medlemmer vil rette ind efter at have modtaget et påbud fra en af organisationerne.

- Så på den måde virker de Etiske Normer tilfredsstillende, og jeg mener derfor heller ikke, der er noget aktuelt behov for stramninger, siger han.

-----