Men nu skal vi lige nyde, at der ser ud til at være så meget liv i verdensøkonomien, at det smitter af på Danmark. Nogle økonomer mener endda, at forårspakken med skattelettelser faktisk er unødvendig som igangsætter ? at opblomstringen af forbruget og faldet i arbejdsløsheden ville være kommet af sig selv.

Så kan vi efterfølgende bekymre os om, at efterspørgslen på verdensmarkedet ? sammen med den eksisterende uro og terrorfrygt ? har fået oliepriserne til at pege i opadgående retning. Samtidig med, at ikke mindst det gloende tempo i Kinas økonomi og erhvervsaktiviteter har skabt mangel på stål ? og deraf følgende højere priser.

Det er alt sammen noget, som kan bide det internationale opsving i haserne ? før det har fået rigtig fat globalt. For vi må jo erkende, at Europa ikke just er noget økonomisk forbillede i øjeblikket. Store lande som Tyskland og Frankrig har fortsat ikke haft mod til at tage fat på de upopulære beslutninger om at ændre tunge strukturer på arbejdsmarkedet og omkring pensioner. Det er den slags sager, som vil udløse samme vrede, som hvis nogen henhjemme ville driste sig til at røre ved efterlønnen.

På skibsfarts-området mærker man allerede problemet med stålpriserne. Det smitter af på prisen på nye skibe, så samtidig med, at der er masser at sejle med, er det begyndt at knibe med at få fat på tonnagen. Også motorer er ved at blive en mangelvare lige her og nu.

Men det er trods alt bedre at have den slags problemer end lavkonjunktur og ledighed. Men det viser, at tingene hurtigt kan ændre sig, og udstiller behovet for hurtigt at kunne foretage de nødvendige tilpasninger. Det samme gælder når vi ser på de nye EU-lande. Umiddelbart er det slaraffen-lande, hvis man nøjes med at se på deres behov for danske varer og danske service-ydelser. Men så nemt er det ikke. Det hele afhænger af, hvor megen købekraft de nye lande har ? og vil få - i nær fremtid. Derfor befinder vi os på det interessante sted, der ligger mellem en pioner-indsats og almindelig business. Det kræver både et gran af satsnings-vilje ? mod ? og grundig forberedelse. Til gengæld er mulighederne store. Men på samme måde som med verdensøkonomien, så er der ikke noget, der er gratis. Risikoen ved at arbejde i de nye lande er meget højere end vi er vant til på hjemmemarkedet og på vores nabomarkeder. Også her kan tømmermændene hurtigt melde sig.

Problemet er, at der i dag ikke er nogen steder man kan gemme sig. Gør man ingenting, kan man være sikker på at blive overhalet. Kaster man sig ud i eventyret, kan man risikere bittert at fortryde det ? eller måske kunne juble om nogle år, og sige: - Hvor var det godt vi rykkede dengang i 2004.

Der er ingen facit-liste, men der er heldigvis gode muligheder for at undersøge sagerne inden man går i gang. Vi skal lære at leve i en verden, hvor terror og krig kan forandre betingelserne og hvor pludselige muligheder kan åbne et marked. I begge tilfælde kræver det is i maven ? og kvik handlekraft. Og det er jo for resten et varemærke for dansk erhvervsliv og transport.

-----