Der er på verdensplan omring 46.000 skibe, som sejler internationalt og som tilsammen fragter 232 millioner containere ? og man kan nemt forestille sig, hvad der kan gemmes i f.eks. et stort containerskib.

Det er det overblik, som Kystdirektoratet under Trafikministeriet har som udgangspunkt for sin indsats omkring terror-sikring af havnene. Skibene er Søfartsstyrelsens bord.

Grundlaget er dels ændringerne i den danske havnelov, som trådte i kraft i januar og bekendtgørelsen om sikring af havnefaciliteter fra 17. marts i år. Hertil kommer EU's forordning fra 31. marts 2004 om sikring af skibe og havne.

Kystdirektoratet spiller en vigtig rolle i terror-sikringen og skal således godkende de sårbarhedsvurderinger, som der skal laves lokalt i havnene (havnefaciliteterne ? som er den del af havne som betjener skibene) samt sikringsplaner og sikringsorganisationerne rundt omkring.

Passagerfærger, fragtskibe over 500 bruttotons og boreplatforme er sammen med deres tilhørende havnefaciliteter omfattet af reglerne ? i modsætning til f.eks. fiskefartøjer, lystfartøjer.

På Danske Havnes konference for nylig om sikring gav Kystdirektoratet et overblik over opgaven. Det handler om at sikre, at der ikke bringes våben eller farlige stoffer og genstande beregnet til brug mod personer, skibe eller havne ind på havnefaciliteten eller om bord på et skib.

Desuden skal det sikres, at der ikke kommer uautoriserede personer ind på havnefaciliteten og at der ikke sker noget med last og udstyr til lasthåndtering ved havnefacilteten.

Det skal ske på tre niveauer: Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid (normal situationen ? den ny hverdag).

Niveau 2. Her skal hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses/sikringstiltag opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.

På sikringsniveau 3 skal yderligere. specifikke beskyttelses/sikringstiltag opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske er muligt at udpege det specifikke mål.

Det er myndighederne, som fastsætter det sikringsniveau, som havnefaciliteten skal operere på. På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste udmelder Kystdirektoratet det sikringsniveau, den enkelte havnefacilitet skal fungere på. Havnene skal umiddelbart efter modtagelsen af en ændring af sikringsniveauet implementere sikringsplanen for det pågældende niveau ? og på alle niveauer skal havnen udover det, som står i planen, reagere på særlige instruktioner fra myndighederne.

I øjeblikket er det processen med sårbarheds-vurdering, som er højaktuel. Der ventes omkring 300 sårbarhedsvurderinger, og i øjeblikket er man nået op over de 100, som enten er modtaget eller godkendt i Kystdirektoratet.

Sårbarhedsvurderingen skal ske i et samarbejde mellem havnen og politiet og går ud på at identificere mulige trusler mod aktiver og aktiviteter samt sandsynligheden for, at truslerne opstår. Desuden skal man se på svagheder, herunder menneskelige faktorer, i havnefacilitetens infrastruktur, procedurer og interne arbejdsgang. Man skal identificere udvælge og prioritere foranstalingerne til at imødegå sårbarheder, ligesom der skal ske identifkkaton af nødvendige ændringer i havnens producer med henblik på at mindske sårbarheden.

Der skal ske et samarbejde mellem havn og politi.

Efterfølgende skal der uarbejdes sikringsplan, som skal godkendes af Kystdirektoratet ? inden 1. juli 2004

-----