Mange, såvel praktikere som forskere, beskæftiger sig med det, der på engelsk hedder ?forward logistics?. Derimod er det en mere begrænset skare, der har kastet sig over em-net returlogistik eller reverse logistics.

Returlogistik opfattes ofte kun som omfattende processen med at tilbagetage produkter på grund af fejl eller med det formål at reducere deponering eller forbrænding. Men i dag er returlogistik mere end det og dækker f.eks. også over processen, hvor tomme emballager eller transportmoduler flyttes frem eller tilbage i forsyningskæden fra den typiske slutbru-ger til et punkt i en anden forsyningskæde med det formål igen at være lastbærer for gods.

I forhold til andre logistikaktiviteter er returlogistik stadig på begynderstadiet i de fleste virksomheder. Ofte løses opgaverne, når de opstår og på det sted i organisationen, hvor de opstår. Det giver ikke nødvendigvis en sikkerhed for et samlet økonomisk bedømmel-sesgrundlag eller et struktureret og styret løsningssystem.

Et eksempel herpå kunne f.eks. være Post Danmarks logistikkæde, som det fremgår af en Miljøanalyse fra 1998: ?Af indenlandsk post transporteres dagligt 613.000 breve og 30.000 pakker fra det østlige til det vestlige Danmark, mens der går 382.000 breve og 18.000 pakker den modsatte vej. Der er således en markant asymmetrisk fordeling af transporter-ne i de to retninger, hvilket genererer en betydelig såkaldt returlogistik af tomme postcon-tainere, som skal fragtes tilbage til København. Skulle Post Danmark selv foretage trans-porterne, ville det medføre tomkørsel af et vist omfang på grund af asymmetrien. En del af denne asymmetri afhjælpes ved, at Post Danmark hyrer vognmænd til at foretage trans-porten i den ene retning.?

Teknologisk Institut (TI) afholdt for nylig en temadag over emnet, hvor en række virk-somheder kom med input om problemstillinger fra konkrete, igangværende projekter om-kring returlogistik. Ligeledes har Institut for Transportstudier i længere tid beskæftiget sig indgående med returlogistik og har således været censor på en doktorafhandling herom, der netop er udkommet fra Universitetet i Vaasa.

Afhandlingen peger bl.a. på, at der stadig savnes tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne fastslå, om en proaktiv strategi for returlogistikken i en virksomhed medvirker til øget værditilvækst. Det kan være en af flere årsager til, at den generelle returlogistik man-ge steder fortsat ikke er i ledelsens fokus. Nogle få virksomheder har fået en strategi for returlogistik med udgangspunkt i miljø- og bæredygtighedssynspunkter.

Virksomheder hvor lastmoduler og en effektiv returlogistik herfor er forudsætning for den ?forward logistics? man tilbyder, er derimod undtagelsen, der bekræfter reglen.

Men selv for sådanne virksomheder kunne yderligere videnskabelige undersøgelser bidra-ge til forbedrede løsninger. Således kunne man skabe et bedre beslutningsgrundlag for diskussionen af om og hvor returlogistikken skal organiseres internt, eller hvilke fordele en outsourcing kunne medføre.

-----