23948sdkhjf

Chaufførerne klar til at møde de mange krav

Fredericia-Middelfart Tekniske Skole har etableret et efteruddannelsestilbud til chauffører, der er ansat i firmaer som udfører specialtransport

Fredericia-Middelfart Tekniske Skole har etableret et efteruddannelsestilbud til chauffører, der er ansat i firmaer som udfører specialtransport



Ved de såkaldte tungvognskontroller, som blev gennemført for nogle måneder siden, fik chaufførerne på de specialtransporter, som blev stoppet og kontrolleret af politiet skudt i skoene, at de generelt havde for dårligt kendskab til reglerne.

Det gjalt spørgsmål som hvor man må køre, hvornår man ikke må køre på motorvej, hvor-dan køretøjets mål passer med de ansøgte mål i klassificeringsattester og transporttilla-delserne generelt.

Samtidig er det også et problem omkring de chauffører, der skal køre specialtransporter-ne: Hvem skal uddanne dem?

Før i tiden var der nok plads til at en "ny" chauffør, kørte i længere tid sammen med en "ældre" chauffør i firmaet på det samme blokvognstog. Denne mulighed er der simpelt hen ikke økonomi i at benytte i dag. Og hvem skal så lære den chauffør, som måske tidligere blot har kørt med tippeladsvogn, hvordan han skal surre et tungt sværgodskolli forsvarligt fast på en blokvogn?

Alle disse problemer har branchen nu selv taget hul på. Der er oprettet et efteruddannel-sesmodul på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole for chauffører, der er ansat i transport-firmaer som udfører specialtransporter.

Fik en god ide

At kurset er blevet etableret skyldes ikke mindst den ene af indehaverne af Torben Rafn & Co. A/S, direktør Ivar Dahl Nielsen, der oprindelig selv havde lavet et kursus til sin egen virksomhed. Han så i begyndelsen af år 2003 en ide i at få etableret et større kursus sammen med SiD og en teknisk skole.

En kontakt til det lokale SiD i Vojens fik sat skub i planerne, og i marts 2003 blev der af-holdt et møde, som gav det endelige startskud til det nye kursus.

Inden kurset helt var på plads, havde SiD været ude og lodde stemningen blandt andre lignende transportvirksomheder i det sydjyske område.

- På daværende tidspunkt var der, når vi spurgte hos specialtransportører, ikke den store interesse for at kunne sende chauffører på efteruddannelse i januar, februar måned i år. fortæller Uffe Elbæk, der er tidligere leder af SiD projekt med på holdet.

Og uddannelsesleder John Jessen supplerer:

- Men kort efter nytår var der faktisk virksomheder, som ellers ikke havde vist den store interesse for sagen, som selv henvendte sig for at få medarbejdere på det nye kursus. Det skyldes jo nok jungletrommerne samt behovet for efteruddannelse. Kurset skulle også godkendes hos SiD, men det gik uden problemer. Det vigtigste er dog den tilfredshed som vi efterfølgende har oplevet. Det er meningen, at kurset skal køre hvert år i første kvartal, der jo altid er den periode på året hvor special- og sværgodstransportørerne har et be-skæftigelsesmæssigt lavt niveau. Når dette kvartals kurser er gennemført vil der blive holdt en evaluering for at se om der er ting som skal rettes til, siger han.

Modulopdelt undervisning

I det første undervisningsmodul er temaerne konfliktløsning og forsikringsforhold. På det andet modul hedder temaerne køre- og hviletidsbestemmelserne, transportpapirer, køre-teknik, miljø og arbejdsfunktioner samt undervisning af en ekstern instruktør fra færdsels-politiet.

Sidstnævnte tiltag skulle give chaufførerne en større forståelse for netop politiets arbejde og det forhold, at det altid er bedre med en dialog end en konflikt.

Det tredje modul omfatter lastsikring og stuvning, hvor direktør Ivar Dahl Nielsen undervi-ser, som den anden eksterne instruktør. Endvidere rummer det tredje modul også blokvognsbekendtgørelsen, hvor man dog afventer ikrafttræden af den nye bekendtgørel-se om særtransporter, inden man begynder at undervise på området. Endelig er der også førstehjælp med erhvervelse af førstehjælpsbevis, elementær brandbekæmpelse og er-hvervelse af brandbevis.

En tur i simulatoren

Under modulet med køreteknik indgår også en køretur i TSUs lastbilsimulator.

Der var ved redaktionens slutning genemført tre kurser, hvor til der har været en god søg-ning, så kurset må betegnes som en succes, vurderede de to faglærere Henrik Helios og Jens Gert fra Fredericia-Middelfart Teknisk Skole, der sammen med branchens repræ-sentanter har lagt utrolig megen energi og engagement i at sammensætte forløbet. Kurset skal jo både matche branchens ønsker og behov og kursusdeltagernes behov.

Flere deltagere har endda fået så meget blod på tanden, at de seriøst overvejer senere at få det "blå stempel" som chauffører, nemlig et svendebrev via meritvejen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062