Stress kan være positivt -når en stresstilstand får en ende. Men udsættes man for stress i en uendelighed, påvirker det til sidst både helbred og psyke og kan gøre et menneske uarbejdsdygtig for livstid

WHO spår, at stress bliver vestens største livsstilssygdom, hvis ikke vi sætter tempoet ned. Mellem 10 og 30 procent af befolkningen har stress i lettere eller sværere grad, siger en overlæge, som forsker i stress.

I dag må lægerne førtidspensionere tilsyneladende raske mennesker, men med påtegnelser som "...svær belastningsreaktion på mangeårig, voldsom stress og aktivitetsniveau herunder udbrændthed." i journalen.

Nogle ynder at kalde sig for stressede, men er det ikke. Andre er det, men synes det er svært at tale om. Stress er ikke det samme som en depression, stress er heller ikke at have travlt, for hvis lysten driver værket, er det sjovt at være superaktiv.

Men når travlheden er kendetegnet er ulyst, anspændthed og en række andre faktorer, kan man tale om stress. Får stressen lov til at vare længe nok, kan det føre til en række andre sygdomme og ændre folks personlighed. Man bliver mere indadvendt eller virker ligeglad. Derfor fører stress også ofte indirekte til skilsmisse.

Tre typer af mennesker har særligt tendens til at få stress:

Den pertentlige og ambitiøse type, som har svært ved at sige, at nu er det nok og gå videre til det næste.

Den udadvendte, men ofte vredladne og negativt indstillede person.

Og så de, der ligger lå på og siger "Jeg klarer der selv, og jeg kan selv". Samtidig koger de indvendig, fordi de vender alting indad. De har det oftest værst, for de diskuterer aldrig deres problemer med andre.

Mennesker, der går positivt til både opgaver og livet, har sværere ved at blive stressede.

Ledernes Hovedorganisation har i samarbejde med Hillerød Sygehus i 2002 undersøgt niveauet af stress hos lederne og fundet en række årsager til hvad der giver stress.

Det har været udsat for store ændringer i deres virksomhed. Ændringerne stiller nye krav til lederne.

Lederne skal kæmpe for at nå de fastsatte mål og har svært ved at leve op til virksomhedens mål.

De får urimelige tidsfrister og møder stadig højere krav til kompetence.

De møder store krav og har stor arbejdsmængde.

De oplever arbejdet som følelsesmæssigt belastende.

De oplever et højt niveau af modstridende krav.

Arbejdstiden er lang og bliver stadig længere, især for toplederne.

Arbejde og fritid er ikke i balance. De oplever, at det er en kilde til stress at finde tid til venner og familie.

De har mindre indflydelse.

De oplever en mindre grad af rolleklarhed.

Deres job er ikke overskueligt og forudsigeligt.

De mangler information.

De har flere konflikter og mangler støtte især fra nærmeste overordnede.

De har dårlige udviklingsmuligheder.

De er mere utilfredse med arbejdet.

De har været udsat for store ændringer i deres virksomhed. Ændringerne stiller nye krav til lederne.

De har lange arbejdsdage.

De skal kæmpe for at nå fastsatte mål.

De har en passende arbejdsmængde.

De oplever en stor grad af indflydelse.

Deres job er generelt mere forudsigeligt og har en større grad af rolleklarhed.

De ved, hvad der forventes og oplever at møde klare krav.

De får hjælp, støtte og opbakning fra kolleger.

De har gode udviklingsmuligheder.

De er mere tilfredse med arbejdet.

-----