23948sdkhjf

Avanceret ADR-slamsuger

Vognmand har ændret forretningsstruktur fra trucking-opgaver til slamsugerservice - og anskaffet sig nyt og højtspecialiseret materiel

Vognmand har ændret forretningsstruktur fra trucking-opgaver til slamsugerservice - og anskaffet sig nyt og højtspecialiseret materiel



Det er ikke mange vognmænd, der kan tåle at miste en stor kunde og efterfølgende få omstruktureret virksomheden til et helt andet område. I hvert fald ikke når denne ændring samtidig er ensbetydende med, at der skal anskaffes nye specialkøretøjer, hvor opbyg-ningen er dyrere end selve chassiset.

Det er ikke desto mindre det, vognmand Bent Bank Nielsen har formået inden for de sid-ste to år.

Siden 1985 og frem til 2002 var firmaet Bent Bank Nielsen A/S den ene af de to hoved-transportører for Bryggerigruppen.

Men et ekstremt lavt transporttilbud fra et stort transportfirma, fik den store kunde til at skifte transportør, og dermed blev Bent Bank Nielsens fire trækkere pludselig arbejdsløse. I en periode på ca. halvandet år, beskæftigede vognmanden, der er hjemmehørende i Jerlev sydvest for Vejle, de fire biler på det åbne truckingmarked.

Resultatet var ikke altid så tilfredsstillende. I løbet af perioden blev de fire Scania-trækkere efterhånden solgt enkeltvis.

I stedet anskaffede Bent Bank sig i 2003 en brugt slamsuger og etablerede firmaet Tre-kantens Industri- og KloakService A/S.


Haugaard og Hougaard

Til at køre med slamsugerne blev der ansat to nye chauffører, Boye Haugaard og Ole Hougaard, begge med stor erfaring inden for slamsugning.

Samtidig blev der afgivet bestilling på to nye lastvogne med komplette Hvidtved Larsen slamsugeranlæg.

Den ene opbygget med en 14000 liter tank på en ny fireakslet Scania 124, den anden med en lidt mindre tank opbygget på en ny treakslet Scania 114. Sidstnævnte bliver først leveret i begyndelsen af maj måned i år.

Den fireakslede med den store slamsuger, har vi udvalgt til Månedens Køretøj denne gang.

Det er et meget avanceret udstyret køretøj, en type, der ikke kører mange af.

Tanken er på 14.000 liter opdelt med flytbar stempel og må transportere ADR-klassificerede produkter i rummet bag stemplet.

Til læsning og aflæsning er der en vakuumpumpe, som yder 20.600 liter i minuttet. For at klare spuleopgaverne er vognen også forsynet med en højtrykspumpe, der spuler med 391 liter i minuttet ved 140 bar.

For at slangerne skal kunne nå, er der dobbelt spuleslangetromle med 150 m 5/4" og 150 m 3/4 og 1/2" spuleslange. Kan vognen ikke køre hen til operationsstedet, kan slangerne til gengæld nå meget langt.

Til at suge i kloakbrønde er der en sugekassette, og der er en transporttromle til opbeva-ring af sugeslangen. For at sikre driften om vinteren er der monteret et oliefyr, der varmer vandet i spuleslanger og højtrykspumpen. Det opvarmede vand bringes i cirkulation med en cirkulationspumpe.


Trådløs betjening

Anlægget betjenes fuldstændig med trådløs fjernbetjening, og alt på anlægget kan betje-nes fra en manøvrepult i højre side og på slangetromlen.

Slamsugeren er beregnet til, at en mand alene kan betjene anlægget. Og så er den god-kendt for transport i henhold til ADR, så man kan klare næsten alle former for forekom-mende væsker.

I et skab på højre side af vognen, er anbragt en vandhane og en beholder med papir, så chaufføren kan få hænderne vasket. Et udstyr som mange eksportchauffører sikkert vil misunde.

For at højne trafiksikkerheden, er der monteret bak-tv, så man på en skærm i førerhuset-kan se, hvad der er af forhindringer bag vognen.


HPI motor

Selve chassiset er en Scania P124 med typebetegnelsen GB8X2*6NA420, der har en 420 hk HPI-motor. Transmissionen består af en GRS 900 Gearkasse og R780 bagtøj med enkelt rereduktion med udvekslingen 3,27:1. De to foraksler er ophængt med parabelaf-fjedring, mens de to bagaksler, hvor den er træk på den forreste, er ophængt med luftaf-fjedring.

Førerhuset er af type CP 14, der er en lav version uden sovekabine.

Bremsemæssigt er vognen forsynet med skivebremser på alle fire aksler. Første, anden og fjerde aksel er udstyret med hjul i størrelsen 385/65 R 22,5 mens drivakslen er monte-ret med 315/80 R 22,5.

Hele vognen er lakeret i en flot blå farve med sølvstriber - en meget flot lakering til en slamsuger.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063