23948sdkhjf

Eksklusion af flyttemand stadfæstes

Efter at DTL gennemførte et sæt etiske regler, har der været ekstra fokus på, hvordan medlemsvirksomhederne håndterer god forretningsskik - og nu faldet hammeren for en af overtræderne.

Efter at DTL gennemførte et sæt etiske regler, har der været ekstra fokus på, hvordan medlemsvirksomhederne håndterer god forretningsskik - og nu faldet hammeren for en af overtræderne.



Den langvarige sag om eksklusion af Jens Benny Sørensen, Dansk Flyttefirma ApS, Gl. Køge Landevej 691, Brøndby Strand, som medlem af DTL er slut.

I en voldgiftskendelse stadfæstedes den beslutning om eksklusion, som DTLs bestyrelsen traf helt tilbage i juni 2002, oplyser DTL.

Voldgiftsretten finder det godtgjort, at Jens Benny Sørensen ikke udførte transportarbejde på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med god forretningsskik, og at der var handlet i strid med de etiske normer, som gælder for medlemmer af DTL.

Voldgiftsretten fandt det godtgjort, at Jens Benny Sørensen ved første kontakt med kunderne gav dem indtryk af, at transportopgaven kunne udføres til en væsentlig lavere pris, end den pris, der blev opkrævet. Hvis den nye pris ikke blev betalt, truede Jens Benny Sørensen med

at tilbageholde godset, fremgår det af DTLs referat af sagen.

Grove overtrædelser

Voldgiftsretten finder også, at overtrædelsen af de etiske normer har været så grov, at der har været grundlag for eksklusion. Voldgiftsretten fastslår endeligt, at en eksklusion ikke udelukker Jens Benny Sørensen fra at drive erhverv.

Det fremgår af kendelsen, at parterne deler omkostningerne til voldgiftsdommeren. Jens Benny Sørensen skal derudover betale DTL 9.000 kr. i sagsomkostninger.

- DTL er særdeles tilfreds med kendelsen, der klart viser de etiske normers betydning for at skabe et lovlydigt og seriøst transporterhverv, siger ordførende direktør Michael Svane.

DTL har i et stykke tid kæmpet indædt for at sikre, at branchen i almindeligt omdømme betragtes som helt igennem seriøs. Det gælder både forretningsmæssigt og på landevejene.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062