Transportbranchen er som andre branchen udsat for kriminalitet - i dag er røverier og tyverier mere end "gammeldags" snyd, -og når de gælder sorte penge får branchen faktisk det blå stempel, fremgik det af seneste nummer af Trans-Inform. Denne gang fortæller advokat Andersen Hedetoft om økonomisk kriminalitet - og hvad man skal vogte sig for

Advokater er ofte involveret i udredninger, der omhandler økonomisk kriminalitet. Advokat Anders Hedetoft, Kromann Reumert i Århus, der har haft transport- og speditionsbranchen som hovedbeskæftigelse siden 1992, er ingen undtagelse.

- Økonomisk kriminalitet forekommer undertiden i transport- og speditionsbranchen, siger Anders Hedetoft, - og det er desværre ikke helt sjældent, det sker. Men jeg har ikke indtryk af, at det er branchen som sådan der er kriminel. Det skyldes måske snarere, at det er meget komplekse juridiske problemstillinger og lovtekster, der er involveret, og at det kan være svært at få det nødvendige overblik. Det er problematisk for de virksomheder, der engang er hængt ud i pressen i forbindelse med økonomisk kriminalitet at bevare et godt image, selvom de har været i god tro og er ganske uskyldige

-. De risikerer - uanset om det er berettiget eller ej - at blive stemplet, og det er både tidskrævende og omkostningstungt at få det kedelige omdømme fjernet igen. Derfor skal transportører se sig godt for, både når de indgår transportaftalerne, udfører transporterne og håndterer transportdokumenterne. De skal undgå faldgruberne.

Der er ifølge Anders Hedetoft flere typer ulovligheder, der fra tid til anden finder sted i forbindelse med udførelsen af transportopgaver. - De sager, vi har set, falder oftest inden for en af tre gennemgående grupper, nemlig restitutionssager, indfortoldnings-sager af tredjelandsvarer til EU og forsendelser med en forkert og en rigtig faktura.

- På restitutionsområdet ser vi i praksis, at en godsforsendelse igennem længere tid cykler rundt i EU, for at de ansvarlige kan få udbetalt restitutionen, der er et EU-tilskud til for eksempel eksport af landbrugsvarer til tredjelande. Godset køres for eksempel til Italien, for der at blive stemplet ud af EU, med henblik på videretransport til et land uden for EU. Speditøren får stemplet dokumenterne i Italien som sidste EU-grænse, og det er jo fint. Men så sker der det, at forsendelsen alligevel ikke forlader EU, men køres et andet sted hen, hvor man igen laver en ny EU-udstemplingsprocedure og en ny ruteomlægning. Faktum er, at godset forbliver i EU, og aldrig når frem til den modtager, der befinder sig i et tredjeland, og at restitutionen fra EU af den grund udbetales i flere omgange.

- Når disse sager rulles op, viser det sig ofte, at forbryderne har allieret sig med lokale toldere, som har givet papirerne falske stemplinger, hvorved godset alligevel ikke er blevet registreret som udført af EU. Og det forlader heller aldrig EU-område, men disse falske dokumenter, der er ganske gode efterligninger, bruges nu til at få udbetalt restitutionen flere på hinanden følgende gange.

- Det hænder også, at transportørerne beskyldes for at være involveret i ulovlighederne, - og så danner det grundlag for en nærmere politimæssig undersøgelse. Myndighederne får nys om sagerne, når det lejlighedsvis rygtes i branchen, at en bestemt transportør har udført en transport, som han har fået "særligt godt betalt". Indtil nu har der ikke været domfældet i sager af denne type, og det er vigtigt, at transportørerne er sig bevidst, at de er agtpågivende, så de undgår et dårligt rygte, maner Anders Hedetoft.

- Vi har et sagskompleks i øjeblikket, fortsætter Hedetoft, - der er udsprunget af EU's ønske om toldmæssigt at begunstige visse varer fra visse lande. EØS-lande, som EU ønsker et godt samarbejde med, vil for bestemte varegrupper have en lavere toldsats ved import til EU, hvilket gør varen billigere og øger salget i EU -landet. EØS-eksportøren har derfor en særlig interesse i at den vare, han eksporterer, har oprindelse i et toldbegunstiget EØS-land.

- Et læs norsk torsk, der transporteres af en norsk speditør, skal fortoldes i Padborg som første grænseovergang til EU. Den danske speditør, der står for toldklareringen, skal indestå de danske toldmyndigheder for oplysningernes korrekthed, og når oprindelseslandet er Norge, er toldsatsen billigere end hvis det for eksempel var russisk torsk, der lå på bilen. Når speditøren kun udfører toldekspeditionen, vil han typisk være i god tro, hvis det senere viser sig, at oplysningerne på dokumenterne var forkerte eller i hvert fald ikke kan dokumenteres.

- Myndighederne i Norge fører p.t. straffesag mod en norsk torskeeksportør, fordi denne ikke har været i stand til at dokumentere varernes oprindelse. Og regningen på den urigtige toldbegunstigelse??? Den sender de danske myndigheder desværre til den godtroende, danske speditør, der herefter selv må bruge kræfter på at få fiskeeksportøren fra Norge til at betale. Men hvis han også reelt er involveret og har fået transporten på baggrund af et afgivet løfte om at forfalske oplysningerne overfor toldmyndighederne, så er der noget, der tyder på, at han medvirker til toldunddragelse, - hvilket er strafbart.

Den mest banale form for økonomisk kriminalitet er dobbeltfaktureringer. Det har Anders Hedetoft også mødt: - Vi ser faktisk, at selv store, velrenommerede danske eksportører undertiden opfordrer transportører til at medvirke: der udstedes to fakturaer, - en med en høj og en med en noget lavere pris. Den lave faktura bruges ved indfortoldning ved grænsen, - den høje til betalingen hos modtageren. Udover at vognmanden risikerer at hæfte for den told, der ikke er betalt, så får det også strafferetlige konsekvenser med både store bøder eller endog hæfte.

- Det er ikke så let for speditøren at gardere sig, konkluderer Anders Hedetoft. - Bag helt sædvanlige og rutineprægede speditionsopgaver kan der gemme sig en rævekage, som selv godtroende speditører kan blive fanget i - der kan derfor være god grund til at overveje, om det forretningsmæssige grundlag for sådanne risikofyldte aktiviteter er tilstede.

-----