Ovenstående er hentet i Transportrådets "lille sorte" - og det er jo blot en cementering af noget, vi alle véd.

Og ikke desto mindre er transport et af de mest udskældte erhverv - landevejstransporten i særdeleshed. Det er, som om man helst vil tro, at tingene flytter sig af sig selv - springer fra mejeriet direkte ind på supermarkedets køledisk, at teglene flyver gennem luften og lægger sig i smuk orden på husets tag og at de tunge køretøjer befolker landevejene, fordi chaufførerne har fået lyst til at køre sig en tur.

På samme måde som vi elsker saftige bøffer og rødvin, og ikke vil miste appetitten ved tanken om, hvordan oksen er blevet til kød, vil vi nødig tolere, at der bliver brugt brændstof, natarbejde, bulder og sved på at få råstoffer og færdigvarer frem og tilbage til rette bruger.

Få har som transportbranchen brugt kræfter på at få tingene til at fungere smidigt, støjsvagt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. En lastbilmotor lyder i dag som en symaskine sammenlignet med tidligere. Ansvarligheden er i enhver henseende for opadgående - ulykker bekæmpes målrettet, der slås hårdt ned på plat og svindel. Etik tages alvorligt.

Men hvad hjælper det alt sammen, hvis ingen tror på det - hvis man er endt op med et image, som kan bombes tilbage til tiden før lydpotten, hvis nogle få lovovertrædere kommer til at tegne billedet - eller hvis en tragisk ulykke indtræffer med lastbilen i hovedrollen.

Det er utroligt svært at vende et image. Selv om man kan dokumentere den ene forbedring efter den anden. Her er der ingen retfærdighed. For den, der har et dårligt image, skal slide dobbelt så hårdt for at opnå den anerkendelse, som er en selvfølge hos den, der soler sig i et godt ry. Hvorfor så ikke springe over hvor gærdet er lavest. Snyde lidt på vægten, hvor det ikke bliver opdaget, tjene lidt nemme penge og lade andre om at lege "den lille etiker".

Her på Trans Inform forsøger vi at fremstille så reelt et billede af landevejstransporten som muligt. Vi behøver ikke pynte på tingene og dreje dem i en mere sensationel klingende retning for at få opmærksomhed. Vi bilder os ind, at læserne helst vil have klar besked - uden at få forvansket tingene i en forarget og skinger tone - og uden luftige overdrivelser.

Vi vil gerne stå til troende.

Inden for pressen skorter det ellers ikke på eksempler på rendyrket sensationslyst - se blot den såkaldte boulevardpresse. Først hænges den ene celebre person ud og så den næste. Og når først der har været skrevet og trykt, så kan det som bekendt dementeres nok så mange gange - for som folk siger: der går sjælden røg af en brand.....

Samtidig med at talen om etik tager til, oplever man i erhvervslivet, at gevinsten ved at gå let henover regler og normer stiger. Forfatteren Poul Ørum har så glimrende formuleret det i sit "11. Bud": Det gør ikke noget, hvis det ikke bliver opdaget.

Men det er vigtigt at forsøge ikke at falde for fristelsen til at gå den lette vej - hverken som medie eller som virksomhed. Det kan godt være man ikke får nogen tak og måske snarere udsættes for et overbærende skævt grin. Men helt ærligt.....hvem mon ler sidst.

Ha' det godt til vi ses igen.

-----