Det har længe været god latin, at enhver, der stræber efter en karriere i erhvervslivet, bør sikre sig et stort personligt netværk. Man må ?kende? nogen, og sikre sig, at der er ?nogen?, der kender én. Masser af interessante job bliver aldrig slået op, men besat med en person fra det professionelle netværk ? et netværk som tillige er leveringsdygtig i nyheder om kommende muligheder, viden, support og måske en hjælpende hånd i privat sammenhæng. Kort sagt en ressource.

Men nu melder internettet sig også her ? måske behøver man ikke løbe til så mange receptioner, udstillinger og møder. Man kan måske klare det ved at ?netværke? som det hedder med en af de moderne verbum-dannelser, via computeren.

I hvert fald fortæller en ny bog om, hvordan man stabler et personligt netværk på benene eller forbedrer det, man allerede har.

Forfatteren er Abelone Glahn, som tidligere har skrevet om at være freelance eller fri agent, og hun stiller nogle interessant spørgsmål i den nye bog på Børsens Forlag ?Dit professionelle Netværk?.

Tør du give mere end du modtager i netværket? Tør du netværke med konkurrenter? Tør du dele af din viden? Tror du på din egen værdi? Kan man finde dig på internettet? Husker du at give andre respons online?

Mange overvejer at gå med i et netværk med spørgsmålet: What?s in it for me? Det er er rimeligt nok, men ikke fyldestgørende. Ligeså vigtigt er det at sige What?s in it of me ? hvad kan jeg bidrage med. En god netværker er således mere fokuseret på, hvad han eller hun kan være med til at skabe, end hvad der umiddelbart kan trækkes ud af fællesskabet.

Selvfølgelig skal man ikke hovedløst og ugennemtænkt forære sine bedste kilder og forretningshemmeligheder væk til den første den bedste, der spørger. Man kan godt fortælle. hvordan en motor er skruet sammen uden at afsløre præcis, hvordan man får den til at yde mere end konkurrentens, lyder det fra forfatteren.

Det handler om både at give og modtage, ligesom der skal være tillid og tiltro tilstede.

Gensidigheden er vigtig, og der skal gerne være en balance. Det er som at give en gave. Er den givet uden videre forventninger, eller er gaven en investering, som skal give bonus senere. Måske venter giveren at få noget tilbage her og nu? Det er bare ikke sikkert, at modtageren ved hvad baggrunden er.

Og når man udviser tro og tillid i et netværk handler det om, at man betror sit netværk sin viden, sit brand, sine evner og nogle gange sin fremtid. Man gør det i tiltro til, at de andre forvalter betroelsen anstændigt. Jo mere tillid, jo mere samarbejde og støtte og jo mere viden-deling. Men man risikerer også at blive svigtet, skuffet, snydt og bedraget, så meget afhænger af, hvor sundt netværket er. Der skal bare en enkelt snyder eller nasser til, før balancen er i fare. Men rådet er generelt at have rimelig tillid, indtil det modsatte (måske) er nødvendigt.

På de elektroniske netværk ser man ofte en udvikling, hvor små grupper ? eller communities som det også hedder ? samler sig om udveksle viden og erfaring på et bestemt område. Det vigtigste element for en online-netværksgruppe er postlisten, hvor man sender og modtager breve i et system, hvor alle kan følge med i, hvad der er blevet skrevet. Nogle har nok i postlisten, andre udvider med f.eks. fælles adresseliste, fildeling, fotoalbum, chat, arkiv og opslagstavle. Senere kan der suppleres med databaser, ofte stillede spørgsmål (FAQ), blå bog, gæstebesøg, online medlemsmøder osv.

Der er mange slags communities ? fra e-learning til spil. Det professionelle netværk opstår i virksomheder, organisationer, blandt forskellige virksomheder og blandt kolleger og konkurrenter. En vigtig person er moderatoren eller ildsjælen, som holder det hele i gang og vælger fra og til, henter emner, aktiverer de passive, åbner en ny debat og lukker en anden, hvis den bliver for triviel eller brokket.

Men netværk er ikke stærkere end dem, der bruger dem. De skal vedligeholdes både af den enkelte og i fællesskab ? reglen hedder: Use it or loose it.

I øvrigt er der forskel på, hvordan kvinder og mænd bruger netværk.

Således tør kvinder ikke udnytte deres netværk, fordi de er bange for at være til ulejlighed. De er bedre til at netværke med kolleger, end med folk i højere positioner, og de netværker i højere grad for at få hjælp til processer og forløb ? og så tør de ikke bruge arbejdstiden til at netværke i, så derfor har de ikke så stort professionelt netværk.

Mændene netværker for at få hjælp til selv at skabe konkrete resultater og glemmer processen, de er mere tilbøjelige til at vælge nogen, der ligner dem selv at netværke med. Mænd går mest op i at netværke opefter og blandt andet derfor har de dårlige relationer på deres eget niveau. Desuden er de gode til at promovere sig i netværk ? ofte på andres bekostning.

Bogen rummer en masse tip, ideer og anvisninger og teknikker, som kan være en spændende udfordring til dem, der gerne vil prøve at gå nye veje ? professionelt og personligt. Den handler både om traditionelle netværk og online-netværk ? og giver én øget chance for at være på rette sted på rette tid.

-----