23948sdkhjf

SAF får egen repræsentation i Danmark

Ud fra et ønske om at komme tættere på slutbrugeren efter i mange år udelukkende at have været repræsenteret af Transport Komponenter A/S, er den tyske akselproducent Otto Sauer Achsenfabrik GmbH (SAF) igen blevet repræsenteret med eget personale i Danmark.

Det er først og fremmest sket gennem ansættelsen af Per Bøhnke. Han skal fremover stå for service og salg i Danmark.

Han har tidligere været ansat i en femårig periode hos Transport Komponenter i Kolding og kommer senest fra et job ved den multinationale koncern Federal-Mogul, der er den største OE udbyder af friktionsbelægninger i Europa. Koncernen er bl.a. indehaver af Be-ral bremsebelægninger, der er et produkt til eftermarkedet.

Her har Per Bøhnke været ansat som key account manager, for kunder som Volvo, Sca-nia, RVI og SMB på OE området, hvor salg/service og udvikling var de vigtigste parame-tre.

Den nye salgs og servicechef slår fast med syvtommersøm over for Danmarks Transport-Tidende, at det i høj grad er service, det handler om. Det skal også ses i lyset af den store udvikling, der er sket med SAF aksler og det deraf følgende salg.

Markedsandelen på det danske marked har været støt stigende specielt på trailere og på-hængsvogne, som importeres.

Derfor ønsker man også at have kontakt med slutkunderne, så kunderne kan få en høj service på eftermarkedet. Samtidig søger den tyske akselproducent også at forbedre sin markedsandel på det danske opbyggermarked, hvorfor Per Bøhnke også vil stå for salg af SAF produkter til danske opbyggere og vognfabrikker.


Skivebremser med garanti

Som en vigtig del af den nye medarbejders fremtidige virke vil der også være et tættere samarbejde i et servicenetværk, der skal kunne servicere SAF kunder, når der måtte være behov for det.

- I dette samarbejde vil jeg lægge vægt på uddannelse og viden, så medarbejderne på servicecentrene kan tackle alle opgaver bedst muligt. Tidligere har der været problemer med skivebremserne, problemer som alle producenter har haft. Nu er vi hos SAF kommet langt frem med den seneste version af skivebremseakslen, der bærer navnet SAF IN-TRADISC plus INTEGRAL. Så langt, at der på visse versioner ydes en garanti på en milli-on kilometer mod gennemgående revner i bremseskiven, siger han og tilføjer:

- Nu til dags er der da også mange kunder, som er gået over til udelukkende at indkøbe deres nye påhængskøretøjer med skivebremser og EBS bremsesystem.

Etableret i 1881

I året 1881, hvor Thomas Edison byggede verdens første elektricitetsværk, konstrue-rede Paul Zill i sin lille landsbysmede den første vendeplov. Den lille smede udviklede sig til en industri, der senere blev til en meget stor akselproducent. I dag blandt de to største på det nordeuropæiske marked.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063