Kühne & Nagel har fået Class A licens i Shanghai
Der er tale om en juridisk platform for et 100 procent ejerskab af datterselskabet i Shanghai. Efter en 12 måneders periode vil licensen blive udvidet til at dække alle Kühne & Nagels kontorer i Kina, som primært ligger i kyst-områderne.
Kühne & Nagel ser licensen som en milepæl for sin forretningsudvikling i Kina og den asiatiske del af Stillehavs-området. Men en udvidet operationel fleksibilitet vil Kühne & Nagel yderligere kunne styrke sin markedsposition og opnå stigende vækst i arbejdet med at levere integreret logistik service.
I praksis betyder den ny status, at Kühne & Nagel vil kunne tilbyde direkte international spedition (sø-, luft- og landtransport) og logistik såvel som forsendelser for internationale udstillinger, personlige effekter som transit-gods. Det omfatter også lager,- pakke- og distributionsfunktioner, ligesom toldforhold og forsikringsmæglervirksomhed er på programmet.
Klar til boom
I forlængelse af globaliseringen og den voksende tendens til at flytte produktion til Kina, vil Kühne & Nagel øge sine investeringer kraftigt i det boomende marked og åbne flere afdelingskontore i byer i det kinesiske bagland.
Således ser Kühne & Nagel Kina som en vigtig vækstmotor for den globale økonomi.
- Som licens-registreret logistik-udbyder agter Kühne & Nagel at udnytte sine lokale markedsmuligheder mest muligt og styrke sin position i international logistik, siger adm. direktør Klaus Herms, Kühne & Nagel International AG.
Kühne & Nagel har opereret i Kina siden 1979, og man var en af de første internationale speditører, der åbnede kontor i Beijing. I dag er man repræsenteret 12 steder i Kina.
-----