23948sdkhjf

Den kommende bekendtgørelse stjal billedet

KRAN-BLOK-ERFA, der er en specialgruppe under Dansk Transport og Logistik og som tæller 114 medlemmer, holdt traditionen tro, årsmøde den første lørdag i marts måned. Der deltog i alt 54 personer fra 35 virksomheder.

KRAN-BLOK-ERFA, der er en specialgruppe under Dansk Transport og Logistik og som tæller 114 medlemmer, holdt traditionen tro, årsmøde den første lørdag i marts måned. Der deltog i alt 54 personer fra 35 virksomheder.



Som ventet kom den længe imødesete nye bekendtgørelse om særtransporter (tidlige kal-det blokvognsbekendtgørelsen), som nu er på trapperne (høringsfasen), til at spille en stor rolle på årsmødet. Men det blev også plads til andet, for kort efter starten blev årsmødet suspenderet til fordel for et indlæg fra afdelingschef André Rouvillain fra ATL, der gav en redegørelse for situationen omkring overenskomstforhandlingerne,

Selv om området for godstransport på det tidspunkt var forhandlet færdigt, bestod der sta-dig risiko for konflikt, fordi enkelte områder ikke været blevet færdige.

André Rouvillain fortsatte med det lønmæssigt svære spørgsmål om, hvornår der er tale om en specialtransport, og hvornår det udløser eventuel speciel aflønning.

Man deler det op i national og international transport. Ved national specialtransport skal der aflønnes helt normalt, som var det ved enhver anden transport.

Men når man går over i international transport, hvor der er tale om specialtransport, skal man kigge på selve transporten, og de regler der regulerer denne transport. Der er to for-hold, der gør sig gældende. Det første går på, om der i tilladelsen for den pågældende transport er en begrænsning, som betyder, at transporten kun må afvikles i tidsrummet 18:00 til 06:00, hvilket skal forstås på klokkeslæt. Hvis begrænsningen f.eks. falder i tids-rummet 17:00 til 22:00, så vil det ikke udløse ændringer i aflønningsformen.

Det andet forhold, som udløser ændring i aflønningsformen, er hvis hastigheden under transporten er sænket med mere end 20 kilometer i timen. Dette skal også tages helt bog-staveligt - såfremt der i tilladelsen står, at transporten kun må fremføres med 60 kilometer i timen, og det i forvejen er tilladt at køre med 80 kilometer i timen med lastvogne i det på-gældende område, ja så udløser det ikke ændring i lønnen. Dette er prøvet ved en faglig voldgift helt tilbage i 1991, som stadig er gældende.

I forlængelse heraf var der en gennemgang af fænomenet lokale aftaler, der er et ikke ukendt begreb i Kran-Bloks medlemsskare. I den forbindelse slog André Rouvillain helt fast, at hvis der indgås sådanne lokale aftaler, skal de godkendes af organisationerne. El-lers er de uden værdi og kan betyde at arbejdsgiveren, i dette tilfælde vognmanden, plud-selig må af med en sum penge ved en evt. efterbetalingssag.

Den nye bekendtgørelse fyldte meget

Årsmødet kom - ikke uventet - til at handle en hel del om de nye regler for området med særtransporter.

Formanden, Frank Segall, sagde, at man ser frem til, at der kun bliver én bekendtgørelse der skal regulere hele området.

Man forventer at den nye bekendtgørelse, der netop er sendt ud til offentlig høring, når at blive færdig til sommerferien.

Endnu er intet fastlagt, men der er mange nye regler, som sikkert vil glæde en hel del. For eksempel vil der komme generelle tilladelser for visse transportområder, der kan udstedes for fem år ad gangen - og mange af de transporter, der i dag køres på årstilladelser, bliver tilladelsesfrie.

På den anden side bliver der nok mere arbejde til følgebilssektoren, Det indgår nemlig i forslaget, at alle større transporter med bredde på mere end 3,50 meter skal have eskorte af en følgevogn, ligesom der også kommer regler om, hvilken størrelse følgebilerne skal have, og hvordan de skal være afmærket.

Vigtig udvidelse af det blå vejnet

Et andet vigtigt punkt inden for særtransportområdet er udvidelsen af det blå vejnet, hvor det i dag kniber gevaldigt med at nå ud til alle vigtige industriområder m.v.

Det er jo de færreste transporter som ender ved motorvejsafkørslen, så det er et vigtigt felt at få fastlagt anvendelige ruter til specialtransporterne. For at få styr på det har KRAN BLOK ERFA fået en venlig forespørgsel fra Amtsrådsforeningen og Vejdirektoratet om, hvor der er behov for at få udvidet det blå vejnet.

I den anledning vil styregruppe gå i gang med at indhente data fra medlemmerne for at kunne levere de relevante informationer.

Mødet kollliderer

Der var diskussion om at årsmødet, så det afholdes den første lørdag på lige år og på uli-ge år skulle det i stedet være den anden lørdag i marts måned. Nogle medlemmer har nemlig aldrig mulighed for at deltage i de lokale vognmandsforeningers årsmøder, fordi der næsten altid er sammenfald mellem mødedatoerne. Frank Segall kunne i den anled-ning berette, at han i 14 år ikke havde kunnet deltage i den lokale vognmandsforenings generalforsamlinger, fordi det altid var på samme lørdag, som KRAN BLOK ERFA holder årsmøde.

Det blev dog også foreslået fra medlemsside at man måske bør flytte årsmødet til slutnin-gen af januar måned, så man ikke kolliderer med de lokale vognmandsforeningers gene-ralforsamlinger. Foreløbig sker der ingen ændringer, så næste år bliver det igen den første lørdag i marts måned.

......................................
Claus Bøje i styregruppen for KRAN BLOK
Claus Bøje, der fulgte med fra sin onkel Jørgen Bøjes vognmandsforretning, da OM Transport overtog virksomheden for ca. fire år, har som han selv udtrykker det aldrig arbejdet andre steder. Han begyndte allerede som 12 årig hos det daværende Jørgen Bøje, hvor han også kørte lastvogn mens han tog sin studentereksamen.
I styregruppen afløser Claus Bøje vognmand Erik Sandholt, der er indehaver af Bøgesvang Krantransport i Lunderskov, og som ikke genopstillede til styregruppen. På valg var også Frank Segall og Peter Danielsen, der begge modtog genvalg.
Herefter består KRAN BLOKs styregruppe af vognmand og kranudlejer Frank Segall, Esbjerg (der er formand), Ivar Dahl Nielsen, fra Torben Rafn & Co. A/S, Sommersted, Peter Danielsen, Esbjerg, Jørn Hald, Lastbilcentralen A/S, Ballerup og det nyvalgte medlem Claus Bøje, OM Transport A/S, Horsens.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063