En trailer der er klar til det hele
Funktionel tippeladstrailer til 48 ton vogntog opbygget efter generelle kundeønsker
Schmitz Cargobull Danmark A/S gør sig nu også gældende på markedet for tippelads-trailere - et marked, der har været gennem en rivende udvikling i de seneste år.
Ellers er Schmitz Cargobull - der sidste år ifølge registreringsstatistikken havde en stigning på 144 solgte påhængskøretøjer - mest kendt inden for segmentet standardtrailere - både når det gælder gardintrailere og køletrailere.
På koncernens specialfabrik i Gotha, har Schmitz fået udviklet en tippeladstrailer, der er konstrueret til at kunne dække efterspørgslen i Danmark. Herhjemme vil man ikke nøjes med at have enten en to-akslet tippeladstrailer med en 16 ton kingpin eller en treakslet med blot en 11-12 ton kingpin, som kunderne i vore sydlige nabolande, der har 40 ton vogntogsvægt som toppen mod vores 48 ton.
Trailere er komprosmiserTesttraileren har da også en tilladt totalvægt på 40 ton fordelt med 3 aksler på hver 8 ton og et tilladt kingpintryk på 16 ton samt et rumindhold på 33 m3.
Det betyder, at traileren er anvendelig til mange forskelligartede transportopgaver inden for løse materialer som grus, sand, sten jord m.v.
En moderne tippeladstrailer er faktisk noget af et kompromis. På den på den ene side skal den kunne klare de hårde påvirkninger ved at tippe med tunge laster, på den anden side må den samtidig ikke veje noget. Den udfordring ser de ud til at have klare ganske udmærket i Gotha.
Således vejer testtraileren kun 6.860 kg. (ifølge vægtattest), hvilket må anses for at værende en rimelig lav vægt for en trailer af denne type.
Schmitz-traileren har et højt chassis, der virker meget solidt og består af langvanger, der er svejst op som Iprofiler i højstyrkestål (QSTE) med tværvanger udformet som kassetter for at mindske egenvægten.
Lang svanehalsEt forhold, som er værd at bemærke på Schmitz-traileren, er den lange svanehals, hvor støttebenene er rykket tilbage til 2.700 mm bag kingpinen, så der er plads til, at en rigtig bogietrækker kan dreje ordentligt fri med bagenden samtidig med, at sættevognsskamlen er placeret korrekt.
Ladet, der er 9,4 m langt indvendig, og som har 1,5 m høje sider, er udformet meget nydeligt med pæne overflader og kanter.
I fronten af chassiset er der monteret en repos, som kan benyttes til at gå oppe foran forsmækken på traileren. Ved at montere reposen på forenden af chassiset i stedet for på forsmækken, undgår man, at reposen stjæler plads i højden, når der f.eks. tippes inde i en hal eller lignende.
Reposen er udstyret med en lille trappestige, der lige kan foldes ud, så man kan benytte den, når man skal fra trækkeres chassis og op på reposen.
Trappestigens folde-væk mulighed sikrer mod eventuelle skader under drejning eller ved nikkebevægelser mellem trækkeren og traileren under kørsel i terræn.
Kan leveres hurtigtKravet for tiden er jo, at alting helst skulle have været udført i går. Derfor fører Schmitz Cargobull Danmark A/S i Padborg denne type tippeladstrailer som en slags lagervare, der kan leveres med særdeles kort varsel.
Mange kunder har et pludseligt opstået behov for at kunne transportere løse varer, og så skal de lige her og nu bruge en ny tippeladstrailer.
- Og hvis der går f.eks. seks uger inden vi kan levere den pågældende trailer, så kan vi jo ikke løse kundens pludselige problem. Derfor fører vi nu denne model, som er meget kundespecificeret, udtaler direktør Elmer Håhr Larsen til Trans Inform.
- Vi er nået frem til, at det er sådan de fleste vil have denne type trailer i Danmark, og så får vi dem hjem sådan. Det er grunden til, at traileren f.eks. er udstyet med bl.a. vægtmanometer, EBS- og tromlebremser, siger han.
Selv om der således er tale om et standardprodukt, skal Schmitz have ros for det høje udstyrsniveau, og for at man f.eks. ikke er faldet for fristelsen til at reducere antallet af baglygter, så traileren på det punkt blot lige ville kunne klare lovens krav.
-----