Udbredt enighed på TØF-konference om, at kommunesammenlægninger er nødvendige, hvis det danske vejnet skal følge med udviklingen.

Regeringens udspil om en omfattende strukturreform med nedlæggelse af amter og sammenlægning af kommuner blev sat under transport-luppen på Transportøkonomisk Forenings to-dages konference på Marriot Hotel i København i anden uge i marts.

Første dag fokuserede på den kollektive trafik, mens dag to var forbeholdt de danske veje.

En tankevækkende fordeling, når kun 92 procent af den samlede persontransport foregår på vej, og 88 procent af den samlede indenlandske godstransport sker på asfalt.

Ansvaret for det danske vejnet er i dag fordelt mellem kommuner, amter og staten. Det er denne tredeling, der udfordres af regeringens struktur-udspil.

- Der var bred enighed om at den nuværende tredeling er uhensigtsmæssig og ineffektiv på vejområdet. Det er et paradoks, at mens der bliver kørt stadig flere kilometer på vejene, så er de penge, der er afsat til drift og vedligeholdelse af vejnettet faldet. Det er praktisk taget to modsatrettede kurver, en slags dødens gab, siger TØF-formand fagchef Jens Hennild, Dansk Industri.

Repræsentanter for Amtsrådsforeningen var ikke overraskende uenige med resten af konferencedeltagerne, der ønskede en mere enkel struktur.

- Det er ikke fordi, de nuværende aktører ikke gør et godt og fornuftigt arbejde på baggrund af de muligheder, de har til rådighed. Men det er den nuværende struktur, det er galt med, siger Jens Hennild.

Hvis regeringens planer om massive kommunesammenlægninger bliver til virkelighed, så var den generelle mening på konferencen, at staten burde overtage omkring 2.000 kilometer vej fra amterne, mens de resterende 8.000 kilometer amtsveje bør overgå til de nye storkommuner.

Det vil overlade hele ansvaret for det overordnede vejnet til staten, mens kommunerne har ansvaret for det regionale og lokale vejnet.

- Det er en helt klar forudsætning, at storkommunerne bliver til en realitet, siger Jens Hennild.

Problemet er at alt for mange kommuner er for små. En meget stor del af de 272 danske kommuner har under 10.000 indbyggere og er ikke de fornødne ressourcer - hverken økonomisk eller mandskabsmæssigt.

- Større kommunale enheder vil være i stand til at løfte opgaven og der vil ikke længere være et behov for et amtsligt vejnet. Det vil give et mere sammenhængende administration og drift, hvor opgaverne kan blive løst bedre og billigere, siger Jens Hennild.

Fokus på konferencen lå primært på drift, vedligeholdelse af eksisterende vejføringer. Planlægningen af nye interregionale vejføringer skal i en ny todelt vejstruktur primært forgå i statsligt regi, og derfor vil en decentralicering af de mindre befærdede amtsveje ikke give anledning til strid mellem flere af de nye storkommuner.

En lang række vognmandsvirksomheder henter en betydelig del af deres indtjening ved kørsel for kommuner og amter. Fratages amterne ansvaret for amtsvejene og sammenlægges kommunerne, vil det utvivlsomt koste en del virksomheder livet.

- Men der var enighed om, at behovet for effektivisering og bedre vejdrift er større end lokale erhvervspolitiske hensyn. Det her vil på sigt betyde en stor gevinst for samfundet som helhed, siger Jens Hennild.

Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Byggeri, konstaterede, at strukturreformen var nødvendig, og at en effektiv to-delt vejdrift må gå foran snævre og kortsigtede erhvervsmæssige hensyn.

- Et andet tungtvejende element i dennr debat er, at 1,2 mio. danskerr i dag pendler til arbejde, og sammenhængen mellem, hvor du betaler din skat, og hvor du slider på vejene, bliver stadigt mindre. Også derfor er der behov for større enheder i vejvedligeholdelsen, hvis den ujævnhed skal udlignes, siger Jens Hennild.

-----